En tørstig og udmattet mand slæber sig af sted til fods gennem ørkenens uendelige sandstrækninger under den ubarmhjertige sol. Han har forlængst drukket de sidste dråber fra sin vand-ration.
Han møder en kamelkaravane, standser den og spørger: I skulle vel ikke have en tår vand til mig? Jeg har ikke mere! Anføreren svarer: Nej, vi har ikke noget vand, men vi har slips! Røde, gule, grønne og blå!
- Hvad skal jeg dog med slips? siger manden forvtvivlet, tager afsked med kamelfolkene og og drager videre.
- Næste dag møder han endnu en kamelkaravane og spørger igen, om de har noget vand, han kan få lov at drikke. Anføreren svarer: Nej, vi har ikke vand, men vi har slips! Ternede, stribede, prikkede og helt abstrakte! Hvad kunne du tænke dig?
- Åh nej, græder manden - Jeg har ikke brug for slips! Jeg er ved at dø af tørst!
- De tager afsked og drager videre i hver sin retning. - Næste dag får han øje på en oase i horisonten.
- Åh hvor skønt! Nu kan han endelig komme indenfor under de kølige palmer og få stillet sin tørst! Han slæber sig af sted på alle fire de sidste meter med sine absolut allersidste kræfter - men bliver brutalt standset ved indgangen af en bevæbnet vagt, der råber: STOP! Ingen adgang uden slips!
0