Her følger et af de spørgsmål, der blev stillet ved en terminsprøve i kemi på University of Washington. Besvarelsen fra en af de studerende var "så dybtgående", at læreren sendte den ud til sine kolleger via Internettet, og det er naturligvis derfor, at vi i dag kan nyde godt af den.
Bonusspørgsmål: Er helvede exotermisk (det vil sige afgiver varme) eller endotermisk (det vil sige absorberer varme)? De fleste af de studerende besvarede dette ud fra deres kendskab til Boyles lov, nemlig at gas afkøles, når det ekspanderer og opvarmes. Men en studerende gav
Følgende besvarelse:
Først bliver vi nødt til at vide, hvordan helvedets masse ændrer sig med tiden. Så vi bliver nødt til at vide, hvor hurtigt sjælene bevæger sig ind og ud af helvede. Jeg tror, at vi med sikkerhed kan gå ud fra, at når en sjæl først er nået til helvede, så kommer den ikke ud derfra
Igen. Derfor er der ingen afgang af sjæle.
For at finde ud af, hvor mange sjæle der kommer ind i helvede, må vi se på de forskellige religioner, der eksisterer i verden i dag. Nogle af disse hævder, at hvis man ikke er tilhænger af deres religion, så kommer man i helvede. Da der er mere en én af disse religioner, og eftersom folk kun tilhører én religion, kan vi udlede, at alle sjæle kommer i helvede. Med den nuværende fødselshyppighed og dødelighed kan vi forudsige, at antallet af sjæle i helvede vil blive forøget eksponentielt.
Herefter må vi se på den hastighed, hvormed helvedets volumen ændrer sig, idet dette ifølge Boyles lov nødvendigvis må blive udvidet proportionalt med tilgangen af sjæle, for at temperaturen og trykket kan
Forblive uændret. Dette giver to muligheder:
1. Hvis helvede udvider sig langsommere end tilgangen af sjæle, vil temperaturen og trykket i helvede øges, indtil helvede bryder løs.
2. Hvis helvede udvider sig hurtigere end tilgangen af sjæle, vil temperaturen og trykket falde, inden helvede fryser til.
Hvilket svar er så det korrekte? Hvis vi antager, at det postulat, Teresa fremsatte over for mig, da jeg gik på 1. år, nemlig at:
"Det skal være en kold dag i helvede, før jeg går i seng med dig ", og når vi baserer os på det faktum, at jeg stadig ikke har været i seng med hende,
Så kan svar nr. 2 ikke være sandt, og derfor mener jeg, at helvede er exotermisk og ikke vil fryse til.
Den studerende var den eneste i klassen, der fik topkarakter.