Hofjægermester Hansen, der altid har pralet af sin hunds store klogskab, er blevet lidt mere afdæmpet, når han omtaler sin hunds store fortræffeligheder efter uheldet forleden i Storskoven, hvor...

Hofjægermester Hansen, der altid har pralet af sin hunds store klogskab, er blevet lidt mere afdæmpet, når han omtaler sin hunds store fortræffeligheder efter uheldet forleden i Storskoven, hvor han under jagten var så uheldig at falde og brække sit ben dybt inde i skoven.
Hunden slæbte ham godt nok ud af tykningen og placerede sin herre behageligt op ad et træ, hvor den lavede et læhegn af grene. Den hentede vand i feltflasken fra en nærliggende bæk og tændte et lunende bål, inden den løb afsted efter hjælp.
Så vidt så godt.
Skuffelsen hos hofjægermesteren var stor, da lægen, som hunden mødte op med, viste sig at være dyrlæge.

0

0