Mest populære vittigheder

Personale-information om en solformørkelse!
At organisere informationsstrømmen i et stort foretagende, således at det rette budskab når frem også til medarbejderen på gulvet, er en svær sag. -
Læs blot hvorledes det kan gå:
Direktøren til vicedirektøren:
"I morgen kl. 9.00 indtræffer, som du ved, en solformørkelse. Det er jo ikke noget, man får at se hver dag. Saml derfor personalet i almindelig påklædning nede i gården. Så kan vi sammen iagttage denne sjældne hændelse, og jeg vil selv give oplysninger om fænomenet. Hvis det regner, er det jo ikke så godt. Så vil jeg foreslå, at vi mødes i kantinen".
Vicedirektøren til salgschefen:
"På direktørens anmodning indtræffer der i morgen kl. 9.00 en solformørkelse. Hvis det regner, kan vi ikke se noget i almindelig påklædning, men så gennemfører vi solens forsvinden i kantinen. Altså noget vi ikke får at se hver dag.
Salgschefen til produktcheferne:
"Efter direktørens anmodning forsvinder solen i morgen kl. 9.00 i almindelig påklædning og det gennemføres i kantinen. Direktøren bestemmer, om det skal regne. Altså ikke noget man får at se hver dag.
Produktchefen til sin nærmeste medarbejder:
"Hvis det regner i morgen kl. 9.00 i kantinen, altså noget man ikke får at se hver dag, så forsvinder vores direktør i almindelig påklædning".
Medarbejderen til sine kolleger:
"I morgen skal vores direktør forsvinde. Det er en skam, at man ikke får det at se hver dag!"
Engang fandtes en mand, der var helt vild med bønner. Han elskede dem, men de havde en meget pinlig virkning på ham.
En dag mødte han en pige som han blev forelsket i. Da han fandt ud af, at han ville giftes med hende, tænkte han ved sig selv, at hun aldrig ville giftes med ham, hvis han blev ved som han gjorde, og han lovede derfor sig selv aldrig mere at spise bønner. Kort efter blev de gift.
Et par måneder efter var han på vej hjem fra arbejde, da hans bil gik i stykker. Han ringede til konen og fortalte, at han blev forsinket, fordi han måtte spadsere hjem. På hjemvejen kom han forbi en lille cafe, hvor de lavede de lækreste bønner.
Da han stadig havde langt at gå for at komme hjem, tænkte han, at han nok godt kunne nå at spise en portion og komme af med den dårlige luft i maven, inden han kom hjem. Han spiste en stor portion og gik og småpruttede hele vejen hjem. Da han stod foran hoveddøren, følte han sig rimelig sikker. Hans kone tager imod ham, og fortæller, at hun har den mest vidunderlige overraskelse til ham. Нun putter bind for øjnene af ham og leder ham hen til hans plads ved bordet. Telefonen ringer, og hun får ham til at love, at han ikke vil kigge, mens hun taler i telefon. Нun går ind i rummet ved siden af, for at snakke.
Manden sidder på sin stol, da han mærker noget luft presse sig på. Han løfter sit ene ben og prutter højlydt, mens han håber, at hun ikke kan hører det helt ind i stuen. Han er ved at blive kvalt i stanken, så slemt lugter det. Det gentager sig et par gange inden han kan hører, at konen lægger røret på inde i stuen.
Hun kommer tilbage og undskylder, at det tog så lang tid. Нun spørger, om han har smugkigget, hvilket han naturligvis siger nej til. Så tager hun bindet fra hans øjne og råber:
"Tada!"
Rundt omkring bordet ser manden til sit chok, at der sidder 12 middagsgæster i anledningen af hans fødselsdag.
En arbejdsløs fyr søgte et rengøringsjob hos Microsoft.
Chefen inviterer ham til samtale og en egnethedstest (som gulvvasker).
Efter samtalen siger chefen til den arbejdsløse:
"Du er ansat; giv mig din e-mail adresse så sender jeg dig nogle formularer, som du skal udfylde samt tid og sted for hvornår du begynder den første dag".
Den arbejdsløse svarer ganske fortvivlet, at han ikke har nogen computer og derfor heller ingen e-mail adresse.
Chefen meddeler ham, at har han ingen e-mail så eksisterer han slет ikke virtuelt og kan således heller ikke blive ansat hos Microsoft.
Dybt fortvivlet går den arbejdsløse hjem.
Han ved ikke hvad han skal gøre og har kun 10$ i lommen. Han beslutter sig for at købe en kasse med 10 kg tomater i det nærliggende supermarked.
På mindre end 2 timer har han solgt alle tomaterne for det dobbelte af det, som han betalte for dem.
Dette gentager sig endnu et par gange og han tager hjem med 80$ på lommen.
Således realiserede han, at han også på denne vis kunne skaffe sig til livets fornødenheder.
Hver dag stod han tidligt op og kom sent hjem og han mangedoblede sine penge hver dag.
Et stykke tid senere købte han sig en kærre... byttede den til en varevogn og snart, snart havde han en hеl vognpark af lastbiler.
Efter få år ejede han den største grossistvirksomhed indenfor frugt og grønt i Amerika.
Efter således at være nået så langt, begynder han at tænke på sin families fremtid og beslutter sig for at tegne en livsforsikring.
Han ringer til en forsikringsagent og vælger en forsikringstype. Da samtalen er sluт spørger agenten efter hans e-mail adresse således, at han kan sende policen.
Manden svarer, at han ikke har nogen e-mail.
Hvortil agenten forundret siger:
"Underligt, De har ingen e-mail adresse og har alligevel præsteret, at opbygge så stort et imperium. Tænk, hvad De kunne have udrettet hvis De havde haft e-mail".
Manden tænkte lidt og svarede så:
"Jeg kunne være blevet gulvvasker hos Microsoft".