Nyeste vittigheder

Jokes om mænd Pengevittigheder
Danske jokes
Molboerne så en gang, da de var i Aarhus, et fartøj komme sejlende, hvis båd slæbte bag efter. Længe var de i tvivl om hvad det kunne være; nogle sagde, at det var en stor sælhund, andre, af det var en hval. Men da det kom nærmere, så de, at det var et skib, og altså måtte båden være en unge af det. Da de meget ønskede at eje et stort skib, men ikke havde råd til at anskaffe sig et sådant, besluttede de at købe ungen, i håb om, at den snart ville vokse til og blive ligeså stor som dens moder.
De tingede derfor med skipperen om den. Han forlangte 12 Mark Lybsk. Det syntes de imidlertid var for dyrt, hvorfor de bøde ham 6 Rigsdaler, som de troede var mindre. De fik den da af ham og drog hjem med den. Da de havde nået land, tøjrede de skibsungen på en med grøn tang begroet havbred og flyttede den idelig, men da de efter en måneds tids forløb ikke skønnede, at den var vokset det mindste, rådslog de om, hvad de nu skulle gøre for af få den til af blive stor.
Beslutningen blev, af den skulle sættes i den fedeste eng, der målte den da endelig trives. Men efter en anden måneds tid var der dog endnu ingen forskel af se på den. Så troede de, af de var blevet bedragne, og de bebrejdede sig selv, at de havde købt den, eftersom det var klart, af det var en Vantrivning og en syg stakkel, som ikke kunne blive til noget.
En foreslog da, af de enten skulle bytte den bort eller føre den tilbage til skipperen, for at den kunne gå endnu et år hos sin moder. Dette sidste vandt alles bifald. Da de nu sejlede tilbage med den til skipperen og den begyndte at vippe i Vandet, sagde den gamle blandt dem: „Jo, der er dog endnu liv i den, se, hvor den stakkel glæder sig til af komme tilbage til sin moder!”
Men Skipperen betalte de sекs Rigsdaler til, for at ungen skulle have lov til af gå endnu ef år hos sin moder, indtil den lærte ret selv at æde.
Molbo historier