Nyeste vittigheder

En mor kommer ind på sin datters værelse og finder et brev påhovedpuden. Med bange anelser og rystende hænder åbner hun og læser det:
Kære mor,
Du må ikke blive ked af det, når du læser dette brev.
Jeg er rejst ud i verden med min nye kæreste. Han er SÅ SEJ med alle de piercinger og tatoveringer han har.
Men jeg har flere gode nyheder. Jeg er gravid, og jeg er sikker på at vi bliver lykkelige i den store campingvogn som Brian har stående hos rockerklubben i de svenske skove.
Han vil have mange flere børn med mig, og det er jo også min drøm!
Jeg har lært, at hash ikke er farlig, og vi skal dyrke det til os selv og vores venner, som giver os al det kokain og ecstasy vi vil have.
I mellemtiden beder vi for at de finder en kur for AIDS, så Brian kan få det bedre, han fortjener det.
Vær ikke nervøs for mig, jeg er femten år nu og en stor pige. Jeg skal nok komme på besøg en dag og vise dig dine børnebørn!
Din hengivne datter,
Anita
PS: Mor, det var bare for sjov. Jeg er hos naboen. Jeg ville bare vise dig at der findes værre ting her i livet end min karakterbog, som liggеr i skrivebordsskuffen. Knus!
Det er tre par, et ungt, et midaldrende og et ældre, der gerne vil optages i den lokale kirkeklub. For at blive optaget skal de afholde sig fra at dyrke sеx i 14 dage.
Efter 14 dage, mødes de så og skal fortælle hvordan det er gået. Det ældste par, synes at det har været lidt svært at lade være, men de har dog klaret den. Det midterste par synes at den første uge var gået sådan rimeligt, men så har manden altså også være nødt til at sove på sofaen, hele næste uge.
For det yngste par er det ikke gået helt så godt. Manden fortæller, at det har været utroligt svært at lade være, men helt galt er det altså gået den dag konen havde tabt en pose havregryn. Da hun vil samle den op og står der og strutter med sin dejlige numse, så kan han simpelthen ikke lade være.
"Nå," siger ham der står for optagelsen. "I er godt klar over at det betyder, at I ikke må blive optaget i kirkeklubben, ikke?."
"Jo," siger det manden i det unge par, "og vi må heller ikke komme i SuperBrugsen mere..."