Lille Peter kommer ud i køkkenet, hvor han finder sin mor i gang med at
Forberede middagen.
Idet datoen for hans fødselsdag nærmer sig, mener han, det er på rette
Tid at give sin mor et praj om, hvad han ønsker sig i fødselsdagsgave.
- Mor, jeg vil have en cykel til min fødselsdag.
Peter er ikke ligefrem en god dreng. Han har lavet ballade både
Derhjemme og i skolen.
Derfor spørger hans mor ham, om han synes, at han har fortjent en cykel
Til sin fødselsdag.
Det mener Peter da helt bestemt.
Men moderen, en god kristen kvinde, vil have sin søn til at tænke lidt
Over den måde han har opført sig på i det forgående år.
- Okay, Peter. Så gå på dit værelse. Tænk på den måde, du har opført dig
På i år, og bagefter skriver du et brev til Gud, og du fortæller Ham,
Hvorfor du synes, du fortjener en cykel til din fødselsdag.
Peter går på sit værelse, sætter sig ved sit skrivebord og begynder at
Skrive et brev til Gud:
Brev nr. 1:
"Kære Gud,
Jeg har været en meget god dreng i år, og jeg kunne godt tænke mig en
Cykel i fødselsdagsgave.
Jeg vil have en grøn cykel.
Din gode ven, Peter."
Nu ved Peter godt, at det ikke er sandt. Han har ikke været en god dreng
I det forgående år.
Så han river brevet i stykker og starter forfra:
Brev nr. 2:
"Kære Gud,
Det er din gode ven, Peter. Jeg har for det meste været en god dreng i
År, og jeg kunne godt tænke mig en grøn cykel i fødselsdagsgave.
Tak.
Din gode ven, Peter"
Peter ved godt, at heller ikke det er sandt.
Han river brevet i stykker og forfra om igen:
Brev nr. 3:
"Kære Gud,
Jeg har været okay i år. Jeg kunne virkelig godt tænke mig en grøn cykel
Til min fødselsdag"
Men også dette brev ved Peter heller ikke kan sendes.
Brev nr. 4:
"Kære Gud,
Jeg ved godt, at jeg ikke har været en god dreng i år. Jeg er meget ked
Af det. Undskyld ... Jeg vil være en god dreng, hvis du sender mig en
Grøn cykel til min fødselsdag.
Tak."
Men Peter ved godt, at selv om det var sandt, det han har skrevet, så
Vil han ikke have sin cykel.
Peter har ingen argumenter tilbage.
Han går til sin mor og siger til hende, at han gerne vil gå i kirke.
Peters mor er glad, for hun tænker, at hendes plan har virket, da Peter
Ser så angrende ud.
- Okay, tag du bare i kirken. Men vær tilbage inden aftensmad, siger hun.
Peter går ned ad vejen til kirken.
Han går i kirken og ser til højre og venstre for at se, om der er nogen.
Så snupper han en statue af Jomfru Maria, som han gemmer under sin
Sweater og løber hjem.
Hjemme igen drøner han til sit soveværelse, lukker døren, sætter sig ved
Skrivebordet og skriver:
Brev nr. 5:
"Gud,JEG HAR DIN MOR! HVIS DU VIL SE HENDE IGEN, SEND CYKLEN!
Underskrevet: DU VED HVEM"
En far kom forbi sin søns værelse og studsede over at se det pænt ryddet op og sengen sirligt redt.
Så fik han øje på en konvolut, som var anbragt på hovedpuden, adresseret til "Far". Med bange anelser og skælvende hænder åbnede han konvolutten og læste brevet fra sin eneste søn:
"Kære Far!
Det er med stor beklagelse og sorg, at jeg må skrive til dig.
Jeg var nødt til at stikke af med min kæreste, fordi jeg ville undgå en scene med Mor og dig.
Jeg ved at Mor og dig stadig anser mig for et barn, men Far, jeg er altså
17 år gammel og jeg ved hvordan jeg skal tage vare på mig selv.
Jeg har fundet ægte kærlighed sammen med Susanne, og hun er bare så sød.
Men jeg er klar over, at du aldrig ville billige hende på grund af hendes piercinger, tatoveringer og lædertøj, og fordi hun er så meget ældre end mig. Dertil kommer, at hun har fem børn, hvoraf hendes yngste datter er på min alder.
Men det er ikke bare forelskelse. Far, hun er gravid med tvillinger!
Susanne siger, at vi vil blive meget lykkelige sammen.
Susanne bor i en campingvogn ude i skoven, og hun har rigeligt med brænde til at holde vinteren over.
Vi deler så mange drømme om fremtiden. Far, hun siger at hun vil købe en masse computerspil til mig. Susanne elsker børn. Alle hendes børn har forskellige fædre, men hun siger, at med mig er det anderledes. Far, jeg ved, at vi vil være sammen altid. Susanne siger, at jeg er meget mere mand end de ældre fyre, hun har været sammen med. Er det ikke sejt?
Susanne har åbnet mine øjne for at hash faktisk ikke er skadeligt. Hun er forretningskvinde, idet hun dyrker sin egen hamp og sælger det for at forsørge sin familie. Susanne er dygtig med penge; hun bytter noget af sin hash med naboerne med kokain og ecstasy. De andre beboere i skoven er også forretningsfolk.
I mellemtiden vil vi bede til at videnskaben finder en kur mod AIDS, så Susanne kan få det bedre.
Du skal ikke være bekymret for mig, Far. Jeg er meget lykkelig! En skønne dag er jeg sikker på at vi vil komme og besøge jer, så I kan se jeres børnebørn og mine stedbørn.
Med kærlig hilsen,
Jeres søn Jonas.
P. S.
Far, intet af det ovenfor nævnte er sandt. Jeg er ovre hos Thomas. Jeg ville bare erindre dig om at der er værre ting i livet end den karakterbog, som ligger i min skrivebordsskuffe.
Ring til mig, når det er sikkert for mig at komme hjem."