Molboerne elskede spegesild med snaps.
Men silden skulle hentes i store tønder helt inde i Århus. Derfor fik de en god ide. Hvad med at få dem til at yngle, så kunne man spare turen til Århus og bruge pengene til noget andet.
Man satte derfor tønden ud i gadekæret for at få spegesildene til at yngle. Stor var spændingen, da man næste år ville se, hvor mange spegesild der var i gadekæret. Til alles undren fandt de ikke én eneste spegesild. Til gengæld fangede de en stor fed ål.
“-Det er synderen, dén har ædt dem, lad os straffe den.
Den skyldige skulle dømmes til døden. En gammel Molbo kunne huske, hvor slemt det havde været da han engang var ved at drukne; – det er værre end at blive hængt! mente han. Så de sejlede ud og smed ålen i havet, og den vred sig som var den i den største pine. – Det var den rette straf- udbrød de i samlet flok.