Skip to main content
I en lille by, lagt ude østpå i Sovjetunionen, gik rygtet en morgen: Der kommer kød i butikken i dag. Inden klokken var 9, stod hele byen i kø. Det var bitterlig koldt, det sneede en smule og blæste voldsomt.
Klokken 10 kom partikommissæren, steg pelsklædt ud af sin opvarmede bil og
Sagde:
- Borgere, det er rigtig nok. Der kommer kød i dag. Men ikke så meget, som vi havde regnet med og håbet på. Jeg vil derfor bede alle jøder om at forlade køen. Jøderne luskede stille af. Resten af køen blev stående i den tiltagende kulde.
Klokken 11 kom kommissæren igen.
- Kammerater, sagde han, der kommer kød. Men vejret er dårligere, end vi havde regnet med, vejen længere, lastbilerne i ringere stand. Så der kommer langt mindre, end der var forudset. Jeg vil derfor bede alle ikke-partimedlemmer om at forlade køen med det samme.
Ikke-partimedlemmerne listede surmulende af, mens den lille seje flok partimedlemmer forsøgte at holde varmen i den tiltagende snestorm.
Klokken 12 vendte den pelsklædte funktionær tilbage, steg ud af bilen og sagde:
- Partikammerater. Til jeg kan jeg sige sandheden. Der kommer overhovedet ikke noget kød.
Han blev mødt med isnende tavshed, bortset fra byens ældste partimedlem, der hvislede ud mellem de frostblå læber:
- Hvorfor i helvede skal jøderne have alle fordelene i det her samfund.
En rabbiner og en præst er ude for et slemt biluheld. Begge deres biler er totalt smadrede, men utroligt nok kommer de begge ud af det uden en skramme. Da de er kravlet ud af deres biler ser rabbineren, at det er en præst han er kørt ind i, og siger: Du er jo præst. Jeg er rabbiner. Se på vores biler. Der er ikke noget tilbage, men vi har ikke fået en skramme. Det må være et tegn fra Gud. Gud må have ment, at vi skulle mødes og være venner og leve i fred med hinanden resten af vore dage.” Rabbineren fortsætter:
“Og se, her er et andet mirakel. Min bil er totalt smadret, men denne flaske kirsebærvin er ikke smadret. Det må helt sikkert være Gud, der mener at vi skal drikke den og fejre vores held.” Rabbineren giver flasken til præsten. Præsten er enig, tager nogle store slurke af flasken, og giver den tilbage til rabbineren. Rabbineren tager flasken og sætter med det samme proppen på, og giver præsten flasken igen.
Præsten spørger:
“Skal du ikke ha' noget”?
Rabbineren svarer:
“Nej…jeg tror jeg venter til politiet kommer”.
En rabbiner, en katolsk præst og en protestantisk præst diskuterede, hvordan de hver i sær forvaltede pengene fra kirkens indsamlingsbøsse.
Den protestantiske præst forklarede, at han tegnede en cirkel på gulvet, smed pengene op i luften og alle de penge, der landede i cirklen, var til Gud og alle dem, der landede udenfor, var til ham selv og sognet.
Den katolske præst fortalte, at hans system var noget ligende. Han tegnede en linie på gulvet, kastede pengene op i luften, og dem der landede på den ene side var til Gud, og dem der landede på den anden side, var til ham selv
Og kirken.
Rabbineren sagde, at hans system fungerde stort set på samme måde. - Jeg kaster også pengene op i luften, forklarede han. - Og det som Gud kan gribe, må han beholde!
En marokkaner banker på Skt. Peters dør:
- Goddag, træffer jeg Allah?
- Nej, han er længere oppe.
Glad, banker marokkaneren på næste dør.
- Goddag, træffer jeg Allah?
- Nej, siger Jesus, du skal længere op.
Meget glad, banker han på næste dør:
- Goddag, træffer jeg Allah?
- Ja, svarer Gud, kom inden for - vil du have en кор kaffe?
- Ja tak, svarer marokkaneren.
Gud råber:
- Allah, to kaffe.