Software versions-guide
På nuværende tidspunkt har du uden tvivl bemærket, at alle softwarepakker har et versions-nummer påtrykt. I teorien repræsenterer hver version en række forbedringer af produktet, men mange mennesker har lagt mærke til, at versions-nummeret har en tendens til at følge et bestemt mønster. Brug denne guide til at tyde den skjulte betydning af hvert versions-nummer. Pas i øvrigt på ikke at blive narret. At bruge årstallet som versions-nummer er et smart trick, men det ændrer ikke på det faktum at version 4.0 kommer efter 3.1.
Version 1.0:
Også kaldet ”et oh-oh!”, eller ”lige akkurat ude af beta”. Vi var nødt til at udgive produktet nu, da teknikkerne var totalt udmattede og markedsførings fyrene var ved at få koldsved af bare skræk. Vi beder til, at du vil finde det bare lidt mere funktionelt end f. Eks. en computer-virus og at programmets funktionaliteter svarer bare en lille smule til de specificerede punkter i markedsførings-brochuren.
Version 1.1:
Vi har rettet de allerværste fejl.
Version 1.2:
Ohh, vi har lavet et par nye programfejl da vi rettede de tidligere fejl, så vi var også lige nødt til at rette dem.
Version 2.0:
Vi har nu endelige lavet det vi fra starten gerne ville. Det er dog stadig ikke helt det kunderne har brug for, men vi arbejder på det.
Version 2.1:
Hmmm, ikke overraskende er vi kommet til at ødelægge nogle ting da vi lavede store ændringer til programmet, så det var vi jo nødt til at rette. Men denne gang har vi virkelig testet programmet grundigt, så vi tror ikke vi har introduceret nogle nye fejl mens vi har rettet disse fejl.
Version 2.2:
Oh, undskyld, en slap igennem. Bare en enkelt rådden skrivefejl og du skulle bare vide hvor meget ballade det forårsagede!
Version 2.3:
En hamrende irriterende person har fundet en godt gemt fejl, som har været der siden version 1.0 og han har lavet en masse larm og ballade over det, så vi blev nødt til at rette den.
Version 3.0:
Hey, nu tror vi faktisk vi har gjort det rigtigt! De fleste af kunderne er rigtig glade for denne verison.
Version 3.1:
Men vi kom selvfølgelig til at ødelægge et par ting.
Version 4.0:
Flere funktioner. Programmet fylder nu dobbelt så meget på harddisken, og for resten, du bliver nødt til at anskaffe dig mere hukommelse og en hurtigere processor…
Version 4.1:
Kun en enkelt eller to fejl denne gang. Vi sværger!
Version 5.0:
Vi burde efterhånden gå videre til et nyt produkt, men vi har jo en ret stor kundegruppe derude. Hmm, vi skærer ned på udviklingspersonalet efter dette.
Version 6.0:
Vi var nødt til at rette alle de ting vi kom til at ødelægge i 5.0. Ikke ret mange, men det er efterhånden så længe siden vi har kigget på dette program, så vi kan lige så godt kalde det en stor opgradering. Oh ja, vi har tilføjet en ny smart brugergrænseflade, så vi kunne retfærdiggøre det store skift i versions-nummer.
Version 6.1:
Eftersom jeg nu forlader firmaet og jeg er den sidste fyr tilbage her som nogensinde har arbejdet med dette produkt, ville jeg lige sikre mig at alle de ændringer jeg har lavet virker før jeg smutter. Jeg har i øvrigt tilføjet et par seje demo’er, eftersom jeg var ved at kede mig ret meget her i mit lille mørke hjørne (jeg blev ved med at klage over belysningen, men de ville ikke gøre noget ved det). De snakker om forældede programfunktioner, men bliver nok ved med at sælge det så længe der er et par kroner at tjene. Jeg efterlader stumperne i så god stand som jeg kan, i tilfælde af at nogen skulle begynde at opdatere det, men det skulle være et utroligt held hvis ingen kommer til at smide kildekoden væk…