Da molboerne engang hørte, at fjenden ville gøre indhug i landet, fik de en sådan skræk i livet, at de i største hast gemte sig med deres kreaturer bag havklinterne. Nogle drog helt ud på Helgenæs, og da det just faldt ind på en helligdag, og de så folk gå i kirke, vovede de sig til at liste bag efter; men for en sikkerheds skyld kiggede de sig dog først godt om til alle sider. Dette voldte, at de kom noget sildig i kirke, just som præsten stod og tiltalte en, der stod til åbenbar skrifte på grund af utugt.
Den gamle degn var imidlertid falden i søvn, og da han nu ved talens slutning vågnede op og skulle synge for, tog han i forvirringen fejl og sang:
Umyndige børn og små,
Gører alle ligeså!
Men da Molboerne hørte degnen således stemme i, fo’r de ud af kirken, det bedste de havde lært, og skreg til deres kammerater:
»Fjenden er i landet, vi hørte i kirken, at folk her har antaget tyrkernes tro; det er bedst, vi slipper kvæget og redder livet!«
Tre af dem satte sig nu i en båd for at flygte over til Samsø. Da de var kommet lidt ud på søen, ville den bageste i båden skifte åre med en af de andre, men trådte fejl, styrtede i vandet og trak den anden med sig. Med nød og næppe lykkedes det dog den tredje kammerat at få de to fisket op i båden igen, men drypvåde, om de var, fandt de det nu rådeligst at vende om og bjerge sig hjem til deres eget land. Så snart de nåede ind på strandbredden, trak de deres klæder af og hængte dem til tørre på ålegårdene, mens de selv lagde sig til at slikke solskin i den bløde tang, som de strøede over sig.
Da nu nogle andre af de flygtende molboer kom forbi og så folk stikke frem af tangbunkerne, troede de, at det var fjenden, som havde skjult sig der; men da de snart opdagede, at de ikke var videre mandstærke nærmede nogle af de modigste sig for at slå dem ihjel. Da strakte de nøgne molboer hoveder og hænder frem og råbte: »Fred, fred!« Derover blev de andre såre glade og løb hen for at fortælle deres landsmænd, at nu var der fred i landet, for de havde set tre havguder, som højt og lydt forkyndte: Fred, fred! Derpå drev de deres kvæg hjem igen og sang hele vejen: »Fri os fra pavens og tyrkens mo’er!« indtil de omsider fik at vide, at den søvnige degns fejltagelse havde været årsag til den hele alarm.
Bondekarlen og bondepigen skal giftes, og bagefter er der bal på kroen. Sidst på festen tænker bondepigen, at hun hellere må trække sig tilbage og gøre sig klar til brudenatten.
Da der er gået en halvtimes tid, mener brudgommen, at han nok kan begynde at nærme sig. Han vil imidlertid ikke skræmme livet af den unge uskyldige pige, så han beslutter sig til at gå forsigtigt til værks. Han starter med at åbne døren på klem, kigge ind og stikke 5 cm af sit lem ind ad døren.
"Bliver du forskrækket," spørger han bondepigen, som liggеr ovre på dobbeltsengen og gør sig til. "Ork nej," kvidrer hun.
Så vover han at stikke yderligere 10 cm ind ad døren.
"Bliver du forskrækket nu"
"Nej, nej kom nu bare," stønner pigen.
"Godt," svarer bondekarlen. "Så tror jeg, at jeg begynder at komme op ad trappen nu."
Historien om koen. - Skrevet af en skoleelev Koen er et husdyr. Men den kommer også uden for huset. Og den lever ofte på landet, men den kommer også ind til byen, men kun når den skal dø.
Men det bestemmer den ikke selv.
Koen har syv sider.
Den øverste side - Den nederste side - Den forreste side - Den bagerste side - Den ene side - Den anden side - og den indvendige side.
På den forreste side sidder hovedet. Og det er fordi hornene skal ha'
Noget at sidde fast på.
Hornene er af horn, og de er kun til pynt. De kan ikke bevæge sig, men det kan ørene. De sidder ved siden af hornene.
Koen har to huller foran i hovedet. De kaldes koøjer.
Koens mund kaldes mule. Det er nok fordi den siger muuhh.
På den bagerste side sidder halen. Den bruger den til at jage fluer væk med, så de ikke falder ned i mælken og drukner.
På den øverste side, og den ene side og den anden side, er der kun hår og de har altid samme farve som koen.
Farven hedder kulør.
Den nederste side er den vigtigste, for der hænger mælken. Og når malkepigen åbner for hanerne, så render mælken ud.
Når det tordner, så bliver mælken sur, men hvordan den bliver det har jeg ikke lært endnu.
Koen har fire ben. De hedder koben.
De kan også bruges til at trække søm ud med.
Koen spiser ikke så meget, men når den gør det, spiser den altid to gange.
De fede køer laver sødmælk.
Når koen har dårlig mave, laver den ost. I osten er der huller. Men hvordan den laver hullerne det har jeg heller ikke lært endnu.
Koen har god lugtesans. Vi kan lugte den på lang afstand.
Koens hvalpe hedder kalve. Kalvens far hedder okse, og det gør koens mand også.
Oksen laver ikke mælk og er derfor ikke et pattedyr.
Den som kommer og henter koen når den bliver gammel hedder kofanger.
Den sidder ofte foran på biler.
Så bliver koen slagtet, man hælder mælken på papkartoner som vi kan købe i butikkerne.
Koens fire ben bliver sendt til snedkeren. Det kaldes genbrug.
Som man kan se er koen et nyttigt dyr. Og derfor kan jeg vældig godt lide køer.
Lærerens kommentar; Jeg har aldrig læst noget lignende......
En bondemand fra Thistedegnen ville gerne til at starte en griseavl op. Han købte derfor en so af en kammerat. Derefter ringede han til dyrlægen for at høre hvad det kostede at få grisen "holdt til". "1000 kroner pr. gang", sagde dyrlægen.
Bondemanden var den nærige type, så det måtte han lige tænke lidt over. Efter lidt tid fik han den geniale ide, at han jo selv kunne prøve at kravle på grisen. Han havde læst i Thy Tidende at nogle amerikanske læger havde transplanteret grisehjerter ind i mennesker, så man måtte da også selv kunne besvangre en so.
Hos nordjyder er der Jo ikke langt fra tanke til handling, så han smed straks soen ind bag i Fiat 127'eren og kørte ud i skoven med den. Her besteg han så soen efter alle kunstens regler. Da han kom hjem på husmandsstedet, ringede han til dyrlægen for at høre, hvordan han kunne se om eksperimentet var lykkedes. "Tjoeh, efter nogen tid vil soen begynde at lægge sig på ryggen og klø sig på maven", svarede dyrlægen.
Bondemanden ventede et par dage,der skete intet. Grisen gik ude i aflukket og hyggede sig som om intet var hændt.
Nå, der var jo ikke andet for. Bonden smed grissebassen op i Fiaten igen. Ud i skoven og på den igen.
Der gik igen et par dage hvor intet skete. Nu skulle det være! Grisen op bag i Fiaten og ud i skoven. Denne gang fik soen den helt store tur, bondemanden brugte alle kneb og stillinger han kunne komme på.
Efter at have bakset med grisen i 4 timer, slæbte han den udmattet ind i Fiaten og kørte hjem. Her smed han sig træt på divanen og faldt straks i søvn.
Næste dag blev han vækket ublidt af husbestyrerinden:
"Ejnar, Ejnar, du må komme med det samme, den er helt gal med soen!!!!!".
Ejnar var straks vågen og spurgte med begejstring i stemmen, "Jammen Jøsses da,liggеr den på ryggen og klør sig på maven????"
"Nej", svarede husbestyrerinden, "Den sidder ude i Fiaten og dytter!!!!!"
Du er fra København når...
1. du aldrig har været på Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst eller Christiansborg.
2. du kan havne i en fire timers diskussion om hvordan man lettest kommer fra Nørrebro til Valby - uden at vide hvor Roskilde liggеr.
3. du kan ikke forlade din lejlighed uden at tjekke rejseplanen. Dk først - selvom du skal besøge en ven der ikke har skiftet adresse i ni år.
4. du tror at evnen til at svine en anden person til på hans eget sprog gør dig multi-linguistisk.
5. du har overvejet at stikke en person ned for at bruge ordet "Staden" om København... og ikke "Staden".
6. du tror at Kongens Have, Frederiksberg Have og HC Ørstedsparken er "natur".
7. du betaler 4.500 for en "lejlighed" på størrelse med et klædeskab - og betragter det som et fund.
8. du har været i Malmö to gange - og er farret vild begge gange.
9. du betaler mere i transportudgifter hver måned, end de fleste i landet betaler i husleje.
10. du har ikke set mere end 12 stjerner på himlen, siden du var på lejr som lille.
11. du har ikke hørt lyden af stilhed siden 80erne... og dengang skræmte det dig!
12. du betaler 40 kroner for en øl, uden at blinke - selvom baren har købt den for 1,25.
13. du tager mode alvorligt.
14. at være alene gør dig nervøs.
15. du har flere menukort på køleskabet, end tegninger fra dine børn.
16. at tage til århus er en "road trip".
17. Danmark vest for Storebælt er et teoretisk begreb.
18. du tager bussen for at komme til træningscenteret.
19. du har minimum fem "værste taxahistorier".
20. du registrerer ikke sirener længere.
21. din grønthandler er tyrkisk, din italienske pizzamand er palæstinenser, dit avisbud er polak, dit favoritbartender er irsk, din buschauffør er indisk, du kører med pakistanske taxaer og din rengøringskone er lette.
22. du er mistænkelig overfor fremmede der er høflige.
23. du synes at 125 kroner for et krydse en bro er billigt.
24. din dør har minimum to låse.
25. du betragter øjenkontakt som et skjult udtryk for aggression.
26. at betale knap 20 kroner for at komme fra Rådhuspladsen til Vesterbro - med bus - er billigt.
27. du er villig til at leje et værelse ud til mystiske skabninger - bare for at dele huslejen.
28. der er ikke noget øst og vest....
29. der er Østerbro og Vesterbro.
30. når du er ude at rejse - i Mellemøsten - savner du "rigtig" fallafel.
31. du savner "rigtig" pizza i Italien.
32. du er ikke særligt interesseret i at tage ind til Rådhuspladsen nytårsaften.
33. dit biologiske ur fortæller dig hvornår du skal stille parkeringsskiven.
34. du ved hvordan man folder Metroexpress og Urban vertikalt, så du kan læse den i bussen uden at genere sidemanden.
35. hvis nogen støder ind i dig tjekker du om du har din pung.
36. filmhold i dit område er ikke spændende - men pisseirriterende.
37. folk fra "Jylland" kan ikke finde røven når det klør, men de ved at du er fra København straks du åbner munden.
38. dine lokalnyheder er landsdækkende nyheder.
39. du tror du ved bedre end nogen andre... når du faktisk... gør det.
40. gult lys betyder "sæt farten op".
41. rødt lyst betyder "sæt farten op" fordi du kun har 1 sekund til det andet lys er grønt.
42. du bestiller mad - og får det bragt.
43. just-eat er ikke på din bookmarkliste - du har det i hovedet.
44. "palæstinensisk selvstyre" betyder Blågårdsbanden.
45. du kan argumentere for at rundetårn ikke er helt rundt, men christian den 4. siger dig ingenting.
46. du ved at elevatoren på Frederiksberg station aldrig virker.
47. du ikke kender forskellen på Nytorv og Gammeltorv.
48. du ved ikke med sikkerhed om det er Højesteret eller Byretten der liggеr ... well på et at stederne.
49. du venter gerne 50 minutter på at få en taxa lørdagnat, selvom du kunne gå hjem på 20.
50. du ved at pizza udtales "pitjá".