Unge Percival var ved at blive halvstor, så hans mor, Lady Hopscotch, bad hans far, Lord Hopscotch, om at snakke med ham under fire øjne og fortælle ham om, hvordan det gik til med bierne og blomsterne.
- Ja, javel min egen. Straks - straks!
Lorden vred sig og tænkte meget over det delikate problem, men så kaldte han unge Percival ind på sit studereværelse.
- Min store dreng!
- Ja, far!
- Forstår du, din mor, ikke sandt, en fortræffelig kvinde, forstår du, hun mener...
- Ja, far?
- Min store dreng. Kan du huske her i august, da vi to kørte op til London?
- Ja, far!
- Kan du så også huske, at vi var på denne her natklub, Рussy Galore i Greek Street?
- Ja, far!
- Ja, jo. Og det var jo på den natklub der, at vi mødte de to yndige veninder. Det kan du godt huske, ikke min dreng?
- Jo, far!
- Ja, jo. Og så husker du også, at de var så elskværdige at gå med os hjem på hotellet mod en ringe erkendtlighed og lidt champagne!
- Ja, far!
- Ja. Så husker du sikkert også, hvad vi lavede med de to yndige piger?
- Ja, da far!
- Ja, ser du, min store dreng. Nogenlunde sådan er det også med bierne og blomsterne!
En anstændig mand møder en smuk pige og indvilliger i at tilbringe natten sammen med hende for 1000,- kr. Og således gjorde de! Før han forlod hende om morgenen, fortalte han hende at han ikke havde nogen kontanter med sig, men at han ville bede sin sekretær om at udskrive en check og sende denne til hende. På checken ville
Der stå:
"Leje af lejlighed".
På vejen til sit kontor fortryder manden hvad han har gjort, og han erkender at hele nattens begivenhed ikke var prisen værd. Så han får sin sekretær til at sende en check på kun 500,- kr. og vedlægger følgende besked:
"Vedlagt finder du venligst en check på kr. 500,- som betaling for leje af din lejlighed. Jeg sender ikke hele det aftalte beløb, fordi da jeg indgik lejemålet havde jeg den opfattelse at:
- Den ikke tidligere havde været lejet ud.
- Der var masser af varme.
- Den var lille nok til at gøre mig tilpas og få mig til at føle mig hjemme.
I aftes fandt jeg imidlertid ud af at den havde været lejet ud tidligere, at der ikke var nogen varme og endvidere at den var alt for stor."
Da den smukke pige modtog denne note, returnerede hun øjeblikkeligt checken med følgende besked:
"Kære Hr. XXX
For det første kan jeg ikke forstå hvordan du kan forvente at en flot lejlighed kan stå ulejet hen i al evighed. Og med hensyn til varmen, så er der rigeligt af den, hvis man vel og mærke ved hvordan man tænder for den. Vedrørende pladsen, så kan jeg meddele Dem at lejligheden har en passende størrelse, men hvis De ikke har nok møbler til at fylde den ud, skal De ikke bebrejde udlejeren."
- - Et plejehjem er et sted, hvor man opbevarer gamle mennesker og truer dem til at dele værelse med nogen de ikke kan lide. De får medicin og frikadeller, og hver lørdag får de formkage med rosiner.
(Lena 5 år)
- - På plejehjemmet sidder tænderne løse. Alle tager tænderne ud om aftenen og lægger dem på plads om morgenen. Og så er der morgenbøn bagefter.
(Camilla 6 år)
- - På hospitalet er der fyldt op med gamle mennesker. De er stuvet sammen. De har ofte brækket leddene eller vredet halsen om på lårene.
(Pernille 7 år)
- - Ældreomsorg er noget, de gamle må vænne sig til, hvad enten de kan lide det eller ej.
(Anna 8 år)
- - Ældreomsorg er at dele sine sorger med de ældre.
(Hans Anton 7 år)
- - Bedstemødre har meget store BH'er. De er så store, at jeg kan få numsen og to knæ ind i den ene skal. I den anden kan min bror sidde.
(Kaja 7 år)
- - Bedstemødre har store numser, fordi de har haft så mange siddende på skødet, at underkroppen er blevet mast udad.
(Henrik 8 år)
- - Det bedste jeg kan lide ved morfar er, at han er sig selv og ikke lader, som om han er et eller andet normalt menneske.
(Per-Ole 6 år)
- - Gamle damer lægger ikke æg. Når man er omkring fyrre eller halvtreds år holder damerne op med at lægge. Det vil sige, at de ikke længere kan producere mennesker. Rugningen begynder omkring fjortenårsalderen og varer til middelalderen.
(Johannes 8 år)
- - De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidt op. Og desuden har mændene problemer med protesen.
(Stig Petter 9 år)
- - Gamle mænd kan ikke stive tissemanden så meget af. Hvis det alligevel lykkedes, så synker den sammen med et suk.
(Ronny Andre 7 år)
- - Hvis de gamle kunne få børn, ville det ikke være så godt. Plejehjemmene er overfyldte nok allerede, så tænk, hvis der også kom masser af børnebørn og oldebørn der.
(Johannes 8 år)
- - Hvis en mand siger "jeg elsker dig" til en gammel dame bliver hun rasende, fordi hun er træt af at høre på det.
(Lisa Therese 7 år)
Arbejdsskade
Jeg skriver, fordi De udbeder Dem yderligere oplysninger vedrørende min ulykke.
Jeg havde på skadesanmeldelsen i rubrikken "Hvorledes skete ulykken?" anført dårlig planlægning, som årsag til mit ulykkestilfælde.
Eftersom De ønsker, jeg skal forklare det mere indgående, håber jeg, følgende detaljer vil være tilstrækkelige.
Jeg er murersvend, og på ulykkesdagen arbejdede jeg alene på et fladt tag på en ny 6-etagers ejendom. Da jeg havde afsluttet mit arbejde, havde jeg ca. 50 mursten tilovers (omkring 110 kg). I stedet for at bære dem ned i hånden, besluttede jeg at sænke dem ned i en træbalje ved at bruge en talje, der heldigvis var anbragt på bygningens side oppe på taget.
Efter at have bundet rebet godt fast nede ved jorden, gik jeg op på taget, svingede træbaljen ud og læssede murstenene. Så gik jeg ned igen og løste rebet, idet jeg holdt godt fast for at sikre en langsom og forsigtig nedsænkning af de ca. 110 kg mursten. Bemærk, at jeg på skadesanmeldelsen anførte, at jeg vejer 71 kg.
På grund af min overraskelse over at blive revet væk fra jorden så pludseligt, mistede jeg åndsnærværelsen og glemte at give slip på rebet. Det er vel unødvendigt at sige, at jeg i pæn fаrт fræsede op langs hussiden.
Omkring 3. sals højde mødte jeg træbaljen, der var på vej ned. Det forklarer kraniebruddet og det brækkede kraveben. Dette møde nedsatte kun farten lidt, så jeg fortsatte min hurtige opstigning og standsede ikke før fingrene på min højre hånd var 2 knoer dybt inde i taljen.
Heldigvis - på dette tidspunkt havde jeg generhvervet min åndsnærværelse og var i stand til at holde godt fast i rebet trods de voldsomme smerter.
Omtrent samtidig ramte baljen med murstenene jorden og bunden gik ud af baljen. Befriet for vægten af stenene vejede baljen nu ca. 20 kg.
Jeg refererer igen til min vægt anført på skadesanmeldelsen. Som De måske kan forstå, begyndte jeg en hastig nedtur langs bygningens side.
I 3. sals højde mødte jeg træbaljen på vej op. Dette liggеr til grund for 2 brækkede ankler og hudafskrabninger på benene og den nederste del af kroppen.
Mødet med baljen nedsatte hastigheden tilstrækkeligt til at mindske skaderne, da jeg faldt ned i murstensbunken, og heldigvis brækkede jeg kun 3 ryghvirvler.
Jeg er dog ked af at skulle fortælle, at da jeg lå der på murstenene i dyb smerte og ude af stand til at rejse mig, og betragtede den tomme balje 6 etager over mig - mistede jeg igen åndsnærværelsen
Jeg gav slip på rebet.
Saddam Hussein invitere Bill Clinton til fredsforhandlinger i Bagdad..
Da Clinton skal til at sætte sig lægger han mærke til tre knapper på Saddams stol.
Efter de har snakket et stykke tid trykker Saddam på den første.
Op kommer en boksehandske fra en klap i bordet og smækker Clinton en på hovedet.
Han bliver lidt forskrækket, men det er jo et fredsmøde og siger derfor intet.
Saddam griner lidt fjoget.
Lidt efter trykker Saddam på knap nr. 2.
Op kommer boksehandsken og smækker Clinton en i maven.
Saddam griner, og Clinton bander inden i sig selv.
En halv time senere trykker Saddam på knap nr. 3 og to boksehandsker flyver op og smækker Clinton lige i hovedet.
Clintons temperament er lige ved at koge over, men han får stoppet sig selv og takker pænt og siger:
"Nu vil jeg tage hjem til Washington...."
2 måneder senere er der forhandlinger i USA.
Saddam ser tre knapper på Clintons stol lige inden han sæter sig.
Nu vil han hævne sig tænker Saddam.
Lidt efter trykker Clinton på den første knap.
Saddam dukker sig, men der sker ikke noget.
Clinton smågriner lidt.
Lidt efter trykker han på nr. 2.
Saddam dukker sig igen.
Clinton begynder nu at grine højt.
Besynderligt tænker Saddam.
En halv time senere trykker Clinton på den sidste knap.
Saddam flyver op af stolen for at forsvare sig, men intet sker.
Clinton griner så tårene løber ned af kinderne.
Mærkeligt tænker Saddam.
"Nå, nu vil jeg tage hjem til Bagdad....", siger Saddam.
"Bagdad?", siger Clinton, "Hvilket Bagdad?"