Skip to main content
I skolen var de midt i en dansk stil, da en af eleverne sagde til
Lærerinden:
- Frøken, jeg kan se dit underskørt.
- Du kan godt gå hjem, og du skal ikke komme igen før i morgen, sagde
Hun.
De skrev videre, men så var det så Hans der sagde:
- Frøken, jeg kan se dine trusser.
- Ud! Gå hjem! - Du skal ikke komme igen før i næste uge, sagde hun
Vredt.
De skrev videre, og så var det at lille Werner pludselig stod henne ved
Døren.
- Hvor havde du tænkt dig, du skal hen? spurgte den knibske lærerinde.
- Jo, efter hvad jeg kan se, skal jeg ikke komme igen før til næste
År....
Det var sidste eksamen til en musikteoriprøve. Formålet var at frasortere uegnede studerende.
Eksamen var to timer lang, og eksamenshæfterne med spørgsmålene blev delt rundt.
Censor var streng og fortalte eleverne, at alle svar skulle være afleveret ved katederet efter præcis to timer, ellers ville eksaminationen ikke blive godkendt, eleven ville dumpe.
En halv time inde i eksamen, kom en elev løbende ind og bad censor om eksamenshæftet.
"Du kan ikke nå at gøre det færdigt i tide," sagde han, mens han rakte eleven spørgsmålene.
"Jo, det kan jeg godt," svarede eleven. Han tog plads og begyndte at skrive.
Efter to timer, bad censor om at få eksamenshæfterne tilbage, og alle gik op og afleverede, på nær eleven der kom for sent. Han blev ved med at skrive.
En halv time senere, gik han op til censor. Eleven forsøgte at lægge sit svarhæfte oven i stakken af opgaver, men censor sagde:
"Nej, det gør du ikke. Det kan ikke godkendes. Den er blevet afleveret for sent."
Eleven blev vred:
"Ved du hvem jeg er?", spurgte han.
"Nej, det gør jeg faktisk ikke," svarede censor sarkastisk.
"Ved du ikke hvem jeg er?" spurgte eleven igen.
"Nej, og jeg er også ligeglad," svarede censor triumferende.
"Godt," svarede eleven, og løftede stakken af eksamenshæfterne, placerede sit eget midt i bunken, og gik ud af lokalet...