I forrige uge opgraderede en af mine gode venner fra Girlfriend 1.0 til Wife 1.0.
Han opdagede at programmet kræver så store ressourcer, at det er næsten umuligt at køre andre programmer samtidig med Wife 1.0.
Ydermere erfarede han, at programmet generer en såkaldt ChildProcess, som vil kræve endnu flere ressourcer i fremtiden.
Ingen af disse problemer var nævnt i manualen eller produktinformation, men andre brugere af Wife 1.0 har berettet om lignende problemer.
Problemerne var imidlertid ikke sluт hermed. Wife 1.0 installerede sig selv på en sådan måde, at det altid er aktivt og overvåger alle andre systemaktiviteter.
Han har opdaget, at visse andre programmer som: Pokernigth 10.3, Beerdrink 2.5 og Pubnight 7.0 Ikke kan køres. Der kommer en melding fra systemet: Ikke mere hukommelse i maskinen.
Ved installationen får man desuden uønskede ekstraprogrammer, som for eksempel det frygtede MotherInLaw 57.6 samt BrotherInLaw i en betaversion.
Programmet er ikke imponerende, og jeg håber da også, at der i Wife 2.0 vil komme følgende forbedringer: En "mind mig ikke om det igen" knap, En Minimerings knap samt en installationsguide, som kan afinstallere Wife 1.0 uden at fjerne alle funktionaliteterne fra dette program.
Jeg har selv besluttet at undgå ovennævnte problemer ved at holde mig til Girlfriend 2.0. Men selv her er der problemer.
Det største er, at man først skal afinstallere Girlfriend 1.0. Dette er en kompliceret proces, som giver problemer i RAM-allokeringen, idet begge programmer forsøger at anvende størst mulige ressourcer med det problem, at ingen af dem fungerer optimalt.
Afinstalleringen af Girlfriend 1.0 er ikke uproblematisk, idet den ikke helt kan slettes fra computeren, og af og til virker forstyrrende på afviklingen af Girlfriend 2.0.
En meget generende funktion i Girlfriend programmerne er, at der meget hyppigt kommer en pop- upmenu, som omtaler fordelene ved en opgradering til Wife 1.0. Wife 1.0 har også en helt udokumenteret fejl, som består i, at hver gang du prøver at afvikle Freedom 3.4 sletter Wife 1.0 alle MsMoneyfilerne og geninstallerer sig.
Som supplement til Wife og Girlfriend programmerne findes også OneNightStand 2.1. Dette program skal man imidlertid være forsigtig med. Der findes en del sharewareversioner, som er forholdsvis billige, men disse kan ofte have virus, som påvirker afviklingen af både Wife og Girlfriend programmerne.
• ”Min kone og jeg kan ikke komme til telefonen i øjeblikket, men hvis du lægger dit navn og nummer, ringer vi tilbage til dig lige så snart vi er færdige.”
• ”Hej, det er John. Hvis du er fra TeleDanmark, så har jeg allerede sendt penge. Hvis I er mine forældre, så send venligt flere penge. Hvis I er fra banken, så har I ikke lånt mig nok penge. Hvis du er en af mine venner, så skylder du mig penge. Hvis du er en pige, så bare rolig, jeg har masser af penge.”
• (Speakerens stemme ”Der sidder Kim, læser sit blad. Pludselig ringer telefonen! Badeværelset eksploderer i et sandt virvar af toiletpapir, med Kim midt i det hele, armene svinger som vindmøller i stormvejr! Når han det i tide? Ak nej, hans tapre indsats var forgæves. Tonen har lydt. Thi du må lægge en besked.”
• ”Hej. Nu er det din tur til at sige noget.”
• ”Hej, jeg er ikke hjemme lige nu, men det er min telefonsvarer, så du kan snakke med den i stedet for. Vent til efter tonen."
"Goddag. Jeg er Davids telefonsvarer. Hvad er du?”
• ”Hej! Johns telefonsvarer er i stykker. Dette er hans køleskab. Tal venligst meget langsomt, og så vil jeg hænge din besked op på mig selv med en af disse her magneter.”
• ”Hej, dette er Saras mikrobølgeovn. Hendes telefonsvarer er lige netop stukket af med båndoptageren, så jeg står her og tager i mod hendes opkald. Hør, hvis du skal have varmet et eller andet mens du lægger din besked, skal du bare holde det op til røret.”
• ”Dette er ikke en telefonsvarer. Dette er en telepatisk tanke-optager. Vent på tonen og tænk på dit navn, din grund til at ringe, og dit telefonnummer hvor jeg kan få fат i dig, og så vil jeg tænke på at ringe til dig.”
• ”Hej. Jeg er sikkert hjemme, jeg forsøger bare at undgå nogen jeg ikke kan lide. Læg en besked, og hvis jeg ikke ringer tilbage, er det dig.”
• ”Hej, det er Søren. Jeg beklager at jeg ikke kan tage telefonen lige nu. Læg en besked, og vent ved din telefon indtil jeg ringer tilbage til dig.”
• ”Hvis du er en tyv, så er vi sikker hjemme og er ved at rense vores våben lige nu og kan ikke komme til telefonen. Ellers er vi sikkert ikke hjemme, og du kan trygt lægge en besked til os.”
• ”Du bliver træt. Dine øjenlåg bliver tunge. Du føler dig meget søvnig nu. Du mister gradvist din viljestyrke og din evne til at modstå forslag. Når du hører tonen vil du hjælpeløst føle trang til at efterlade dit navn, nummer og en besked.”
• ”Du har ringet til CPX-2000 Stemme Optager Systemet. Din stemme vil nu blive oversat til digitale koder og gemt til senere brug. Når dette er gjort, vil vore computere være i stand til at bruge lyden af din stemme til faktisk talt tusindvis af ulovlige og amoralske formål. Denne indledende konsultation er gratis. Dog vil vores personale bestående af dygtige pengeafpressere kontakte dig i den nærmeste fremtid for at forklare dig fordelene ved vores service, og for at arrangere hvordan du vil betale. Husk at tale klart og tydeligt efter tonen. Tak!”
Et ægtepar, besluttede sig for at rejse sydpå. For at få en særlig, dejlig og helt speciel ferie, planlagde de at bo på samme hotel, som de boede på, på deres bryllupsrejse, 20 år tidligere. Men fordi de begge, var travle i arbejdet, kneb det med at få ferie, på samme tid. Så enden af det blev, at manden rejste om torsdagen, hvorpå fruen så ville ankomme dagen derpå.
Efter en vellykket ankomst, tjekkede manden ind på hotellet. På værelset, stod en computer, så den betænksomme husbond, besluttede at sende fruen en e-mail. Men en smutter i adressen gjorde, at manden sendte sin mail, til en anden.
Et sted i landet, var en enke lige kommet hjem, fra sin mand`s begravelse. Den afdøde, var den lokale præst, som var blevet kaldt til himmels, efter et hjertestop. Midt i sin sorg, satte enken sig ved computeren og tjekkede sin mail. Нun regnede med støtte og omsorg, fra sine nærmeste. Men under læsningen af den første mail, besvimede enken, med et brag. Enkens søn, ilede sin stakkels mor til undsætning. Hjalp hende på benene igen og læste derpå mailen, som lød:
Til: Min elskede hustru
Emne: Vel ankommet!
Det undrer dig sikkert at høre fra mig. De har computere her nu, og det er tilladt at sende e-mails, til sine elskede. Jeg er lige ankommet og har tjekket ind. Jeg ser, at alt er forberedt til din ankomst i morgen. Jeg glæder mig utrolig meget til at se dig. Jeg håber din rejse, bliver ligeså vellykket som min var.
P. S. Jeg siger dig, der er varmt hernede!
Fyret på grund af PC support
Dette skulle være en virkelig historie om en ansat i et firma, der solgte tekstbehandlingsprogrammer.
Vedkommende blev fyret efter at have forsøgt at hjælpe en kunde. Alle supportopkald bliver båndet.
Dette er en udskrift af båndet, der fik ham fyret.
"Microsoft support linien, Kan jeg hjælpe?"
"Ja, jeg har problemer med min tekstbehandling."
"Hvilken slags problem?"
"Ja jeg var ved at skrive et brev da alle ordene pludselig forsvandt."
"Forsvandt?"
"Ja de blev bare helt væk."
"Hmm. Hvordan ser det ud på din skærm?"
"Ingenting."
"Ingenting?"
"Den er helt blank og vil ikke acceptere noget af det jeg taster."
"Er du stadig i Word eller gik du ud af programmet?"
"Hvordan kan jeg se det?"
"Kan du se cursoren eller kan du se skrivebordet?"
"Selvfølgelig kan jeg se mit skrivebord, men hvad er en kør-så?"
"Ligemeget, kan du flytte cursoren rundt på skærmen?"
"Der er ikke nogen kørs-så. Som jeg sagde før, vil den slет ikke acceptere noget af det jeg taster."
"Har din monitor en lysdiode tændt?"
"Hvad er en monitor?"
"Den er den ting på dit skrivebord, der ligner et TV. Skærmen. Har den et lille lys, der viser om den er tændt?"
"Det ved jeg ikke."
"OK, kig bag på skærmen, og se, hvor strømledningen går ind. Kan du se den?
"Ja, det tror jeg nok."
"Fint. Følg nu ledningen, og fortæl mig så, om ledningen er sat i stikket i væggen, og om kontakten er tændt."
"Yeps, ledning i og kontakten er tændt."
"Da du kiggede bag skærmen, så du så, om der var to ledninger tilsluttet bagpå og ikke bare en?"
"Nej."
"Jamen, der skal være to, så kig lige igen, og find det andet kabel."
"Okay, her er det."
"Følg kablet, og fortæl mig, om det er sidder rigtigt ind i bagsiden af din computer.
"Jeg kan ikke nå derom."
"Hmm, men kan du ikke SE, om det sidder ind i computeren?"
"Nej."
"Hvad nu hvis du lægger knæet på bordet og læner dig ud over kanten?"
"Nåå, nej, det er fordi, jeg ikke sidder i den rigtige vinkel - og fordi det er lidt mørkt."
"Mørkt?"
"Ja lyset er slukket på kontoret. Det eneste lys, jeg har, er fra vinduet."
"Jamen, hvad så med at tænde lyset."
"Nej. Det kan jeg ikke."
"Nej? Hvorfor ikke?"
"Fordi her er et strømsvigt."
"Et... Et.... Et.... strømsvigt? AHA, så tror jeg, at jeg ved lige, hvad vi skal gøre nu. Har du stadig kassen som computeren blev leveret i?"
"Øh ja. Jeg har kassen henne i skabet."
"Godt. Hent kassen, tag ledningerne ud, og pak computeren ned, som den var, da du fik den leveret. Så afleverer du den tilbage til butikken, du
Købte den fra."
"Virkeligt? Er det så slemt?"
"Ja, det er jeg bange for, at det er."
"Nå, men hvad skal jeg så sige til dem?"
"Fortæl dem at du simpelthen er alt for fuскing åndsvag til at eje en computer."
Software versions-guide
På nuværende tidspunkt har du uden tvivl bemærket, at alle softwarepakker har et versions-nummer påtrykt. I teorien repræsenterer hver version en række forbedringer af produktet, men mange mennesker har lagt mærke til, at versions-nummeret har en tendens til at følge et bestemt mønster. Brug denne guide til at tyde den skjulte betydning af hvert versions-nummer. Pas i øvrigt på ikke at blive narret. At bruge årstallet som versions-nummer er et smart trick, men det ændrer ikke på det faktum at version 4.0 kommer efter 3.1.
Version 1.0:
Også kaldet ”et oh-oh!”, eller ”lige akkurat ude af beta”. Vi var nødt til at udgive produktet nu, da teknikkerne var totalt udmattede og markedsførings fyrene var ved at få koldsved af bare skræk. Vi beder til, at du vil finde det bare lidt mere funktionelt end f. Eks. en computer-virus og at programmets funktionaliteter svarer bare en lille smule til de specificerede punkter i markedsførings-brochuren.
Version 1.1:
Vi har rettet de allerværste fejl.
Version 1.2:
Ohh, vi har lavet et par nye programfejl da vi rettede de tidligere fejl, så vi var også lige nødt til at rette dem.
Version 2.0:
Vi har nu endelige lavet det vi fra starten gerne ville. Det er dog stadig ikke helt det kunderne har brug for, men vi arbejder på det.
Version 2.1:
Hmmm, ikke overraskende er vi kommet til at ødelægge nogle ting da vi lavede store ændringer til programmet, så det var vi jo nødt til at rette. Men denne gang har vi virkelig testet programmet grundigt, så vi tror ikke vi har introduceret nogle nye fejl mens vi har rettet disse fejl.
Version 2.2:
Oh, undskyld, en slap igennem. Bare en enkelt rådden skrivefejl og du skulle bare vide hvor meget ballade det forårsagede!
Version 2.3:
En hamrende irriterende person har fundet en godt gemt fejl, som har været der siden version 1.0 og han har lavet en masse larm og ballade over det, så vi blev nødt til at rette den.
Version 3.0:
Hey, nu tror vi faktisk vi har gjort det rigtigt! De fleste af kunderne er rigtig glade for denne verison.
Version 3.1:
Men vi kom selvfølgelig til at ødelægge et par ting.
Version 4.0:
Flere funktioner. Programmet fylder nu dobbelt så meget på harddisken, og for resten, du bliver nødt til at anskaffe dig mere hukommelse og en hurtigere processor…
Version 4.1:
Kun en enkelt eller to fejl denne gang. Vi sværger!
Version 5.0:
Vi burde efterhånden gå videre til et nyt produkt, men vi har jo en ret stor kundegruppe derude. Hmm, vi skærer ned på udviklingspersonalet efter dette.
Version 6.0:
Vi var nødt til at rette alle de ting vi kom til at ødelægge i 5.0. Ikke ret mange, men det er efterhånden så længe siden vi har kigget på dette program, så vi kan lige så godt kalde det en stor opgradering. Oh ja, vi har tilføjet en ny smart brugergrænseflade, så vi kunne retfærdiggøre det store skift i versions-nummer.
Version 6.1:
Eftersom jeg nu forlader firmaet og jeg er den sidste fyr tilbage her som nogensinde har arbejdet med dette produkt, ville jeg lige sikre mig at alle de ændringer jeg har lavet virker før jeg smutter. Jeg har i øvrigt tilføjet et par seje demo’er, eftersom jeg var ved at kede mig ret meget her i mit lille mørke hjørne (jeg blev ved med at klage over belysningen, men de ville ikke gøre noget ved det). De snakker om forældede programfunktioner, men bliver nok ved med at sælge det så længe der er et par kroner at tjene. Jeg efterlader stumperne i så god stand som jeg kan, i tilfælde af at nogen skulle begynde at opdatere det, men det skulle være et utroligt held hvis ingen kommer til at smide kildekoden væk…