Nyeste vittigheder

Повече не искам да чувам никакви смешки за Втората световна война и концлагерите. в общем, идет в школе урок посвященный великой отечественной войне,... на уроке истории учительница рассказывает детям о концлагере... Beide meiner Opa’s sind im KZ gestorben! Zwei Männer sitzen in einer Bar. Da sagt der eine zum Anderen: "Soll ich einen Judenwitz erzählen?" Darauf erwidert der Andere: "Nein, bitte nicht. Mein Großvater ist in einem Konzentrationslager... Wusstest Du dass Jörg Haiders Grossvater im Krieg in einem KZ umgekommen ist? Er ist besoffen vom Wachturm gefallen!! - Mon père est mort dans un camp de concentration... - C'est horrible... - Oui, il est tombé du mirador !? На уроці історії вчителька розповідає дітям про концтабір ГУЛАГ. - А мій дідусь загинув в ГУЛАзі, - кричить Вовочка. - Що, його комуняки замучили? - Та ні, він був п'яний й впав зі сторожової вежі. Pani w szkole pyta się Jasia: - Jasiu, kim był Twój dziadek? - Był żołnierzem, zmarł na wojnie. - Zginął za ojczyznę. - Nie, upił się i spadł z wieżyczki. Snälla visa lite respekt. Inga skämt om koncentrationsläger tack, för min morfar dog i ett. - Han trillade ner från ett vakttorn och slog ihjäl sig. Koncentrationslejr Den ene til den anden: “Min far døde under krigen i en koncentrationslejr” “Det var da tragisk”, siger den anden. “Ja – han faldt ned fra et vagttårn og var død på stedet” Min onkel døde i en KZ lejr. - Han faldt ned fra vagttårnet Kuulin kamalan huhun, että Pekan isä kuoli Puolassa keskitysleirillä! Juu hän putosi vartiotornista... Történelem órán a tanárnő megkérdi, hogy ki tud valamit a második világháborúról. Erre Móricka jelentekezik, a tanár fel is szólítja. - Na, Te mit tudsz róla Móricka? - Hát az én nagypapám egy... A suliban a tanárnő megkérdezi az osztálytól, kinek halt már meg rokona. Móricka gyorsan felrakja kezét, majd a tanárnő megkérdezi, kije halt meg. - Édesapám - feleli Móriczka. - Hol halt meg? -...
Jøde jokes
Jokes om mænd Pengevittigheder
Danske jokes
Molboerne så en gang, da de var i Aarhus, et fartøj komme sejlende, hvis båd slæbte bag efter. Længe var de i tvivl om hvad det kunne være; nogle sagde, at det var en stor sælhund, andre, af det var en hval. Men da det kom nærmere, så de, at det var et skib, og altså måtte båden være en unge af det. Da de meget ønskede at eje et stort skib, men ikke havde råd til at anskaffe sig et sådant, besluttede de at købe ungen, i håb om, at den snart ville vokse til og blive ligeså stor som dens moder.
De tingede derfor med skipperen om den. Han forlangte 12 Mark Lybsk. Det syntes de imidlertid var for dyrt, hvorfor de bøde ham 6 Rigsdaler, som de troede var mindre. De fik den da af ham og drog hjem med den. Da de havde nået land, tøjrede de skibsungen på en med grøn tang begroet havbred og flyttede den idelig, men da de efter en måneds tids forløb ikke skønnede, at den var vokset det mindste, rådslog de om, hvad de nu skulle gøre for af få den til af blive stor.
Beslutningen blev, af den skulle sættes i den fedeste eng, der målte den da endelig trives. Men efter en anden måneds tid var der dog endnu ingen forskel af se på den. Så troede de, af de var blevet bedragne, og de bebrejdede sig selv, at de havde købt den, eftersom det var klart, af det var en Vantrivning og en syg stakkel, som ikke kunne blive til noget.
En foreslog da, af de enten skulle bytte den bort eller føre den tilbage til skipperen, for at den kunne gå endnu et år hos sin moder. Dette sidste vandt alles bifald. Da de nu sejlede tilbage med den til skipperen og den begyndte at vippe i Vandet, sagde den gamle blandt dem: „Jo, der er dog endnu liv i den, se, hvor den stakkel glæder sig til af komme tilbage til sin moder!”
Men Skipperen betalte de sекs Rigsdaler til, for at ungen skulle have lov til af gå endnu ef år hos sin moder, indtil den lærte ret selv at æde.
Molbo historier