Mustafa og Solejma boede i en 3-værelses i Gellerupparken. Og det slog aldrig fejl. Hvert år, ca. midt i december, fødte Solejma en unge, og nu var de lige kommet hjem fra fødeklinikken. Problemet var bare, at der simpelthen ikke kunne proppes flere unger ind i lejligheden, så hvad skulle de nu gøre?….
Efter et stykke tid udbryder Mustafa:
- ”Jeg har det – vi går da ned til Hr. og fru Hansen nedenunder og spørger om de vil have ungen. De har jo ikke selv nogen, så måske kan vi løse to problemer på én gang på den måde”
Som sagt så gjort – de svøber ungen ind i nogle tæpper og går ned og ringer på. Hr. Hansen åbner, og mustafa forklarer hvordan landet liggеr. Hansens bliver meget glade og tager gladeligt imod ungen, og alle er glade.
Tiden går uden at de hører noget til hverken ungen eller Hansens, så alt er bare helt i orden.
Året efter er den gal igen. De er lige kommet hjem med en ny unge, og sidder nu og grubler over hvad f…de skal stille op.
Så siger Mustafa:
- ”Jeg har det – vi går da ned og spørger Hansens om de kunne tænke sig en unge mere”.
De svøber ungen ind og går ned og ringer på og forklarer problemet.
Så siger Hr. Hansen:
“Det er pænt af dig, Mustafa – men i år skal vi have AND!!!!!”