En far kom forbi sin søns værelse og studsede over at se det pænt ryddet op og sengen sirligt redt.
Så fik han øje på en konvolut, som var anbragt på hovedpuden, adresseret til "Far". Med bange anelser og skælvende hænder åbnede han konvolutten og læste brevet fra sin eneste søn:
"Kære Far!
Det er med stor beklagelse og sorg, at jeg må skrive til dig.
Jeg var nødt til at stikke af med min kæreste, fordi jeg ville undgå en scene med Mor og dig.
Jeg ved at Mor og dig stadig anser mig for et barn, men Far, jeg er altså
17 år gammel og jeg ved hvordan jeg skal tage vare på mig selv.
Jeg har fundet ægte kærlighed sammen med Susanne, og hun er bare så sød.
Men jeg er klar over, at du aldrig ville billige hende på grund af hendes piercinger, tatoveringer og lædertøj, og fordi hun er så meget ældre end mig. Dertil kommer, at hun har fem børn, hvoraf hendes yngste datter er på min alder.
Men det er ikke bare forelskelse. Far, hun er gravid med tvillinger!
Susanne siger, at vi vil blive meget lykkelige sammen.
Susanne bor i en campingvogn ude i skoven, og hun har rigeligt med brænde til at holde vinteren over.
Vi deler så mange drømme om fremtiden. Far, hun siger at hun vil købe en masse computerspil til mig. Susanne elsker børn. Alle hendes børn har forskellige fædre, men hun siger, at med mig er det anderledes. Far, jeg ved, at vi vil være sammen altid. Susanne siger, at jeg er meget mere mand end de ældre fyre, hun har været sammen med. Er det ikke sejt?
Susanne har åbnet mine øjne for at hash faktisk ikke er skadeligt. Hun er forretningskvinde, idet hun dyrker sin egen hamp og sælger det for at forsørge sin familie. Susanne er dygtig med penge; hun bytter noget af sin hash med naboerne med kokain og ecstasy. De andre beboere i skoven er også forretningsfolk.
I mellemtiden vil vi bede til at videnskaben finder en kur mod AIDS, så Susanne kan få det bedre.
Du skal ikke være bekymret for mig, Far. Jeg er meget lykkelig! En skønne dag er jeg sikker på at vi vil komme og besøge jer, så I kan se jeres børnebørn og mine stedbørn.
Med kærlig hilsen,
Jeres søn Jonas.
P. S.
Far, intet af det ovenfor nævnte er sandt. Jeg er ovre hos Thomas. Jeg ville bare erindre dig om at der er værre ting i livet end den karakterbog, som ligger i min skrivebordsskuffe.
Ring til mig, når det er sikkert for mig at komme hjem."
En jysk bonde har en københavner som nаво, og de to er mægtig fine
Venner. Det har de været i lang tid.
Jyden har en høne, som lægger et æg hver dag. Og hver dag henter han
Ægget for at spise det til morgenmad.
En dag ser jyden sin høne, der spankulerer rund i københavnerens have.
Hønen går ind på københavnerens terrasse, og dér lægger hun ægget.
Københavneren går ud og tager ægget.
Meget hurtigt kommer jyden ud af sit hus og over hos københavneren og
Beder ham om at aflevere ægget igen.
- Det er min høne, der lagde ægget!
- Meget muligt, men din høne lagde ægget i min have, ergo er det nu
Mit æg.
De to argumenterer lidt i den dur i nogen tid, indtil jyden tilbyder
En løsning:
- Hør, vi kan ikke bruge dagen på det æg, så der er kun en måde at
Finde ud af det på. Her i Jylland, når vi er uenige om noget, bruger
Vi metoden, vi kalder for “de hårde nosser”.
- Hårde nosser? Aldrig hørt om. Hvad går det ud på?
- Det er enkelt: Jeg giver dig et ordentligt spark i skridtet, og vi
Ser på, hvor lang tid det tager dig at rejse dig op igen. Så er det
Din tur, du sparker mig i skridtet, og vi tager tid på det. Den af os
To, der rejser sig hurtigst, har vundet.
Københavneren accepterer og henter sine sikkerhedssko.
Jyden tager tilløb og giver ham et ordentligt spark i skridtet (og med
Træsko … du kan nok forestille dig virkningen!)
Københavneren falder sammen, og de tager tid.
- Godt, du rejste dig efter 32 minutter og 23 sekunder, siger jyden.
- Argh, pfuu, fuu, argh … Okay, okay … Ooookay … Nu er det min tur.
- Behøves ikke, svarer jyden, du kan bare beholde dit æg!
