Skotten tøffede stilfærdigt hjem ad den sædvanlige vej i sin gamle Vauxhall.
Han havde taget den samme tur frem og tilbage nu i enogtyve år, og det var måske en blanding af rutine og træthed der gjorde, at han ikke så den tyske turist komme rundt om hjørnet i sin Mercedes. Sammenstødet var ikke voldsomt, men der skete skade på begge biler.
- "Kedelig sag," sagde skotten, "må jeg ikke byde Dem på en drink i gæstfrihedens navn?" Han hev en lommelærke op:
"Det er den bedste vi laver her omkring."
- "Meget venligt af dem, sir!" sagde tyskeren og tog en gevaldig slurk. "Man bli'r jo lidt rystet af sådan en oplevelse!"
- "Jamen, så tag dog endelig en til!" sagde skotten, og det lod tyskeren sig ikke sige to gange. "Fortræffelig whisky!"
- "Behold endelig flasken!" sagde skotten, "der er mere, hvor den kommer fra."
- "Jamen, skal De slет ikke ha' en selv?" spurgte tyskeren.
- "Jeg tror, jeg venter," sagde skotten, "til politiet har været her!"
Ham den nye læge i Queen's Road tager to pund for første besøg, og så koster det kun et pund for de næste!" sagde Scot McDonald til sin kone.
"Men jeg har nu ikke tænkt mig at bruge to pund på mit besøg. Jeg går bare ind og siger:
"Hej, doktor, her har du mig igen!"
Da Scot kom tilbage fra lægen, kunne konen se, at der var noget galt.
"Hvad er der sket, Scot? Du ser ikke glad ud!"
"Glad ud kone? Der er aldeles ikke noget at se glad ud for. Jeg kommer ind til lægen og siger:
"Hej, doktor, her har du mig igen!"
. Så be'r han mig om at lægge tøjet, og så undersøger han mig, og da han er færdig med at undersøge mig, siger han:
"Så kan du godt tage tøjet på igen, og så skal du bare fortsætte med at tage den medicin, jeg skrev ud til dig sidste gang!"