Det følgende er angiveligt et virkeligt spørgsmål, der blev stillet ved en halvvejseksamen på University of Washington.
Svaret var så slående og opsigtsvækkende, at professoren der modtog det, delte det med sine kollegaer via nettet, og det er så grunden til at vi kan læse det nu.
Ekstraspørgsmål: Er Helvede eksotermisk (afgiver varme) eller endotermisk (absorberer varme)?
De fleste studerende skrev om deres overbevisninger, hvor de brugte Boyle's Lov, dvs. gas køler ned, når det udvider sig, og varmes op når det bliver presset sammen), eller en lignende variant.
Der var dog en studerende, der skrev følgende:
Først skal vi finde ud af hvorledes Helvedes masse forandrer sig gennem tiden. Så vi skal finde ud af med hvilken rate sjæle ryger i Helvede, og med hvilken rate sjæle forlader Helvede.
Jeg tror at vi nogenlunde sikkert kan slå fast, at når en sjæl havner i Helvede, ja så forlader den det ikke igen. Ergo er der ingen sjæle der forlader stedet.
Når det så drejer sig om antallet af sjæle der ryger i Helvede, bør vi kikke på de forskellige religioner der findes i verden. De fleste af disse religioner påstår, at hvis du ikke er medlem af deres religion, ja så havner du i Helvede. Siden der er mere end en religion af den type, og siden folk som regel ikke tilhører mere end en religion, kan vi forudsige at alle sjæle havner i Helvede.
Med fødsels-og dødstal kan vi så forvente at antallet i Helvede øges hele tiden.
Derpå kikker vi på hastigheden af forandringen af størrelsen på Helvede, fordi Boyle's Lov siger at for at temperaturen og trykket i Helvede skal forblive det samme, bør størrelsen af Helvede forøges proprtionelt, efterhånden som der kommer flere sjæle til.
Dette giver os to muligheder:
1. Hvis Helvede øges ved en langsommere hastighed end med den, antallet af sjæle i Helvede øges, så vil temperaturen og trykket øges, indtil Helvede bryder løs.
2. Hvis Helvede øges med en større hastighed end den, hvormed antallet af sjæle i Helvede øges, så vil temperaturen og trykket falde indtil Helvede fryser til.
Hvilken mulighed er det så?
Hvis vi accepterer det som Teresa sagde til mig i løbet af mit første år som studerende, at "det ville blive en kold dag i Helvede før jeg går i seng med dig", og regner det faktum med, at jeg var i seng med hende i går nat, så må det være nr. 2 der er sand, og på den måde er jeg sikker på at Helvede er eksotermisk og allerede frosset til.
Det logiske resultat af denne teori er, at siden Helvede er frosset til, modtages der ikke flere sjæle, og Helvede er derfor udslettet. Dette efterlader kun Himlen, og forklarer derved en guddommelig eksistens, hvilket igen forklarer hvorfor Teresa blev ved med at jamre og råbe "Åh Gud!".
Denne studerende fik det eneste 13-tal
En tryllekunstner arbejde på et krydstogtskib i Karibien. Tilskuerne var derfor nye hver uge, så tryllekunstneren tillod sig, at bruge de samme tricks uge efter uge.
Eneste problem: Kaptajnens papegøje så det samme show uge efter uge, og begyndte at forstå hvad tryllekunstneren lavede.
Når den havde forstået et trick, råbte den op midt under showet:
SE - det er ikke den samme hat !
SE - han gemmer blomsterne under bordet !
SE - alle kortene er hjerter dame !
Tryllekunstneren var rasende, men kunne ikke gøre noget, det var jo trods alt kaptajnens papegøje.
En dag var uheldet ude, og skibet sank. Tryllekunstneren fandt sig selv i vandet, på et stykke tømmer sammen med papegøjen.
De stirrede ondt på hinanden, uden at sige et ord. Sådan gik den en dag efter den anden.
Efter flere dage på denne måde sagde papegøjen til sidst:
- OK, jeg giver op. Hvor er den båd så henne ?

Du er fra København når...
1. du aldrig har været på Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst eller Christiansborg.
2. du kan havne i en fire timers diskussion om hvordan man lettest kommer fra Nørrebro til Valby - uden at vide hvor Roskilde liggеr.
3. du kan ikke forlade din lejlighed uden at tjekke rejseplanen. Dk først - selvom du skal besøge en ven der ikke har skiftet adresse i ni år.
4. du tror at evnen til at svine en anden person til på hans eget sprog gør dig multi-linguistisk.
5. du har overvejet at stikke en person ned for at bruge ordet "Staden" om København... og ikke "Staden".
6. du tror at Kongens Have, Frederiksberg Have og HC Ørstedsparken er "natur".
7. du betaler 4.500 for en "lejlighed" på størrelse med et klædeskab - og betragter det som et fund.
8. du har været i Malmö to gange - og er farret vild begge gange.
9. du betaler mere i transportudgifter hver måned, end de fleste i landet betaler i husleje.
10. du har ikke set mere end 12 stjerner på himlen, siden du var på lejr som lille.
11. du har ikke hørt lyden af stilhed siden 80erne... og dengang skræmte det dig!
12. du betaler 40 kroner for en øl, uden at blinke - selvom baren har købt den for 1,25.
13. du tager mode alvorligt.
14. at være alene gør dig nervøs.
15. du har flere menukort på køleskabet, end tegninger fra dine børn.
16. at tage til århus er en "road trip".
17. Danmark vest for Storebælt er et teoretisk begreb.
18. du tager bussen for at komme til træningscenteret.
19. du har minimum fem "værste taxahistorier".
20. du registrerer ikke sirener længere.
21. din grønthandler er tyrkisk, din italienske pizzamand er palæstinenser, dit avisbud er polak, dit favoritbartender er irsk, din buschauffør er indisk, du kører med pakistanske taxaer og din rengøringskone er lette.
22. du er mistænkelig overfor fremmede der er høflige.
23. du synes at 125 kroner for et krydse en bro er billigt.
24. din dør har minimum to låse.
25. du betragter øjenkontakt som et skjult udtryk for aggression.
26. at betale knap 20 kroner for at komme fra Rådhuspladsen til Vesterbro - med bus - er billigt.
27. du er villig til at leje et værelse ud til mystiske skabninger - bare for at dele huslejen.
28. der er ikke noget øst og vest....
29. der er Østerbro og Vesterbro.
30. når du er ude at rejse - i Mellemøsten - savner du "rigtig" fallafel.
31. du savner "rigtig" pizza i Italien.
32. du er ikke særligt interesseret i at tage ind til Rådhuspladsen nytårsaften.
33. dit biologiske ur fortæller dig hvornår du skal stille parkeringsskiven.
34. du ved hvordan man folder Metroexpress og Urban vertikalt, så du kan læse den i bussen uden at genere sidemanden.
35. hvis nogen støder ind i dig tjekker du om du har din pung.
36. filmhold i dit område er ikke spændende - men pisseirriterende.
37. folk fra "Jylland" kan ikke finde røven når det klør, men de ved at du er fra København straks du åbner munden.
38. dine lokalnyheder er landsdækkende nyheder.
39. du tror du ved bedre end nogen andre... når du faktisk... gør det.
40. gult lys betyder "sæt farten op".
41. rødt lyst betyder "sæt farten op" fordi du kun har 1 sekund til det andet lys er grønt.
42. du bestiller mad - og får det bragt.
43. just-eat er ikke på din bookmarkliste - du har det i hovedet.
44. "palæstinensisk selvstyre" betyder Blågårdsbanden.
45. du kan argumentere for at rundetårn ikke er helt rundt, men christian den 4. siger dig ingenting.
46. du ved at elevatoren på Frederiksberg station aldrig virker.
47. du ikke kender forskellen på Nytorv og Gammeltorv.
48. du ved ikke med sikkerhed om det er Højesteret eller Byretten der liggеr ... well på et at stederne.
49. du venter gerne 50 minutter på at få en taxa lørdagnat, selvom du kunne gå hjem på 20.
50. du ved at pizza udtales "pitjá".