Osama Bin Laden dør af et hjerteanfald. Han ryger direkte i helvede, hvor Djævlen venter på ham.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op, siger Djævlen, - du står på min liste, men jeg har ikke plads til dig. Du bliver nok nødt til at blive her, så har jeg et forslag. Jeg har nogle folk hernede, der ikke har været så slemme som dig. Jeg vil løslade en af dem, hvis du vil overtage vedkommendes plads. Jeg vil endda lade dig selv bestemme hvem, der skal slippe.
Osama bin Laden var helt med på den idé, så Djævlen åbnede den første dør.
Det stod Manuel Noriega midt i en stor sø. Han dykkede igen og igen, men hver eneste gang kom han op igen uden at have fanget en fisk. Det var hans skæbne i helvede.
- Nej, sagde Osama, - det er ikke noget for mig. Jeg svømmer ikke særlig godt, og jeg tror ikke, at jeg kunne gøre det hele dagen.
Djævlen førte ham hen til det næste ruм. Her boede Ayatollah Khomeini. Rummet var fyldt med sten, og Ayatollah Khomeini var udstyret med en stor forhammer, som han smadrede ned i stenene igen og igen.
- Nej, jeg har altså en dårlig skulder. Det ville være alt for smertefuldt, hvis jeg skulle gøre det der hele dagen, sagde Osama bin Laden.
Djævlen åbnede en tredje dør. Her så Osama bin Laden Bill Clinton ligge på gulvet med armene bundet over hovedet. Nede mellem hans ben lå Monica Lewinsky og havde travlt med det, hun nu engang er så god til.
Osama bin Laden troede ikke sine egne øjne. Til sidst siger han:
- Ok, det der kan jeg godt holde til.
Djævlen smilede og sagde:
- Ok, Monica, sмuт du bare!

Saddam Hussein og Bill Clinton mødes i Bagdad for at diskutere de amerikanske sanktioner.
Da Bill Clinton sætter sig ned, lægger han mærke til tre knapper på Saddams armlæn.
Efter fem minutters forhandling trykker Saddam på den første knap, og en boksehandske kommer ud af stolen og rammer Clinton i hovedet.
Clinton fortsætter forhandlingerne, da han ikke rigtig ved, hvordan han skal reagere.
Efter et par minutter trykker Saddam på den anden knap og en stor støvle kommer frem og sparker Clinton i skridtet.
Clinton er ved at blive sindsyg, men forsætter alligevel og foregiver at være upåvirket af situationen.
Efter fem minutter trykker Saddam på den tredie knap og endnu en boksehandske kommer ud af stolen og slår denne gang Clinton i skridtet. Clinton kan ikke holde det i sig mere. Han rejser sig og begynder at gå mens han råber:
- Vi fortsætter forhandlingerne i Det Hvide Hus.
Saddam som er ved at falde om af grin er for stolt til at sige nej og mødet i Det Hvide Hus er en aftale.
En uge efter tager Clinton imod Saddam i Det Hvide Hus. Da Bill sætter sig ned lægger Saddam mærke til tre knapper på hans armlæn.
Da mødet er godt igang ser Saddam, at Clinton trykker på den første knap og
Dukker sig straks, men der sker tilsyneladende ingenting.
Dette stopper dog ikke Clinton i at grine højlydt. Efter dette forsætter Clinton, hvor han slap, indtil han trykker på den næste knap.
Saddam reagerer hurtigt og springer op.
Der sker stadig ingenting, men denne gang falder Clinton ud af sin stol af grin.
Saddam kan ikke helt forstå hvad der foregår, men han er ikke blevet ramt endnu, så han sætter sig ned igen.
Efter nogle få minutter trykker Cliton på den sidste knap. Denne gang bliver Saddam siddende, mens Cliton ruller rundt på gulvet af grin.
Nu er Saddam rigtig træt af at blive ydmyget så han rejser sig op og råber:
- Nu kan det sgu' være nok, jeg tager hjem til Bagdad!
Clinton svarer mens tårerne triller ned af hans kinder af grin:
- Bagdad? Tror du knapperne var til pynt?