Engang fandtes en mand, der var helt vild med bønner. Han elskede dem, men de havde en meget pinlig virkning på ham.
En dag mødte han en pige som han blev forelsket i. Da han fandt ud af, at han ville giftes med hende, tænkte han ved sig selv, at hun aldrig ville giftes med ham, hvis han blev ved som han gjorde, og han lovede derfor sig selv aldrig mere at spise bønner. Kort efter blev de gift.
Et par måneder efter var han på vej hjem fra arbejde, da hans bil gik i stykker. Han ringede til konen og fortalte, at han blev forsinket, fordi han måtte spadsere hjem. På hjemvejen kom han forbi en lille cafe, hvor de lavede de lækreste bønner.
Da han stadig havde langt at gå for at komme hjem, tænkte han, at han nok godt kunne nå at spise en portion og komme af med den dårlige luft i maven, inden han kom hjem. Han spiste en stor portion og gik og småpruttede hele vejen hjem. Da han stod foran hoveddøren, følte han sig rimelig sikker. Hans kone tager imod ham, og fortæller, at hun har den mest vidunderlige overraskelse til ham. Нun putter bind for øjnene af ham og leder ham hen til hans plads ved bordet. Telefonen ringer, og hun får ham til at love, at han ikke vil kigge, mens hun taler i telefon. Нun går ind i rummet ved siden af, for at snakke.
Manden sidder på sin stol, da han mærker noget luft presse sig på. Han løfter sit ene ben og prutter højlydt, mens han håber, at hun ikke kan hører det helt ind i stuen. Han er ved at blive kvalt i stanken, så slemt lugter det. Det gentager sig et par gange inden han kan hører, at konen lægger røret på inde i stuen.
Hun kommer tilbage og undskylder, at det tog så lang tid. Нun spørger, om han har smugkigget, hvilket han naturligvis siger nej til. Så tager hun bindet fra hans øjne og råber:
"Tada!"
Rundt omkring bordet ser manden til sit chok, at der sidder 12 middagsgæster i anledningen af hans fødselsdag.
Overlæge Jensen er på stuegang på tosseanstalten. Han kigger ind til Sørensen og ser, at Sørensen har lavet et utroligt dejligt dukkehus. Jensens datter har snart fødselsdag og Jensen tænker, at det er den helt perfekte gave til hende.
Han spørger Sørensen, hvor meget han skal have for dukkehuset.
- 50.000 kr. lyder svaret prompte.
- 50.000 kr. - nej, nej - selv om du er tosset, må du da indse, at det er alt for dyrt. siger Jensen.
Men Sørensen er hverken til at stikke eller hugge i, og han holder fast på de 50.000 kr.
Jensen forsøger en anden dag med samme resultat.
Da han kommer ind på stuen den tredje dag er dukkehuset væk. Han spørger Sørensen hvad der er blevet af huset.
- Nåh - det har jeg solgt til Johansen på stue seks, lyder svaret.
- Du skal ikke bilde mig ind, at Johansen havde 50.000 kr., siger over- lægen.
- Næh det havde han ikke, lyder svaret, .. men han havde to kanariefugle til 25.000 kr. stykket.
En familie havde et par tvillingedrenge. Det eneste de to havde tilfælles, var deres udseende. Ellers var de meget forskellige. Hvis den ene syntes, at det var for varmt, frøs den anden. Syntes den ene, at lyden på tv´et var for
Høj, ville den anden have det skruet højere op. Modsætninger på enhver måde. Den ene var ukuelig optimist, den anden altid trist og bekymret.
Da drengene havde fødselsdag, ville faderen lave et forsøg. Han fyldte den pessimistiske drengs værelse med alt hvad man kunne tænke sig af legetøj, playstation og spil. Den optimistiske drengs værelse fyldte han med
Hestepærer.
Om aftenen kom faderen forbi pessimistens værelsesdør, og hørte ham græde. Han gik ind og spugte hvorfor drengen græd. "Jo, -nu vil alle mine venner blive misundelige på mig. Og jeg skal læse alle de her manualer
For at kunne bruge tingene. Og jeg vil altid mangle batterier til mine ting og de går garanteret også hurtigt i stykker"
Da faderen passerede optimistens dør, så han ham hoppe og danse rundt i hestelortene. "Hvad er du så glad over?" spurgte han. Hvortil knægten svarede. Der _må_ være en pony herinde et sted!
Lille Peter kommer ud i køkkenet, hvor han finder sin mor i gang med at
Forberede middagen.
Idet datoen for hans fødselsdag nærmer sig, mener han, det er på rette
Tid at give sin mor et praj om, hvad han ønsker sig i fødselsdagsgave.
- Mor, jeg vil have en cykel til min fødselsdag.
Peter er ikke ligefrem en god dreng. Han har lavet ballade både
Derhjemme og i skolen.
Derfor spørger hans mor ham, om han synes, at han har fortjent en cykel
Til sin fødselsdag.
Det mener Peter da helt bestemt.
Men moderen, en god kristen kvinde, vil have sin søn til at tænke lidt
Over den måde han har opført sig på i det forgående år.
- Okay, Peter. Så gå på dit værelse. Tænk på den måde, du har opført dig
På i år, og bagefter skriver du et brev til Gud, og du fortæller Ham,
Hvorfor du synes, du fortjener en cykel til din fødselsdag.
Peter går på sit værelse, sætter sig ved sit skrivebord og begynder at
Skrive et brev til Gud:
Brev nr. 1:
"Kære Gud,
Jeg har været en meget god dreng i år, og jeg kunne godt tænke mig en
Cykel i fødselsdagsgave.
Jeg vil have en grøn cykel.
Din gode ven, Peter."
Nu ved Peter godt, at det ikke er sandt. Han har ikke været en god dreng
I det forgående år.
Så han river brevet i stykker og starter forfra:
Brev nr. 2:
"Kære Gud,
Det er din gode ven, Peter. Jeg har for det meste været en god dreng i
År, og jeg kunne godt tænke mig en grøn cykel i fødselsdagsgave.
Tak.
Din gode ven, Peter"
Peter ved godt, at heller ikke det er sandt.
Han river brevet i stykker og forfra om igen:
Brev nr. 3:
"Kære Gud,
Jeg har været okay i år. Jeg kunne virkelig godt tænke mig en grøn cykel
Til min fødselsdag"
Men også dette brev ved Peter heller ikke kan sendes.
Brev nr. 4:
"Kære Gud,
Jeg ved godt, at jeg ikke har været en god dreng i år. Jeg er meget ked
Af det. Undskyld ... Jeg vil være en god dreng, hvis du sender mig en
Grøn cykel til min fødselsdag.
Tak."
Men Peter ved godt, at selv om det var sandt, det han har skrevet, så
Vil han ikke have sin cykel.
Peter har ingen argumenter tilbage.
Han går til sin mor og siger til hende, at han gerne vil gå i kirke.
Peters mor er glad, for hun tænker, at hendes plan har virket, da Peter
Ser så angrende ud.
- Okay, tag du bare i kirken. Men vær tilbage inden aftensmad, siger hun.
Peter går ned ad vejen til kirken.
Han går i kirken og ser til højre og venstre for at se, om der er nogen.
Så snupper han en statue af Jomfru Maria, som han gemmer under sin
Sweater og løber hjem.
Hjemme igen drøner han til sit soveværelse, lukker døren, sætter sig ved
Skrivebordet og skriver:
Brev nr. 5:
"Gud,JEG HAR DIN MOR! HVIS DU VIL SE HENDE IGEN, SEND CYKLEN!
Underskrevet: DU VED HVEM"