- Hvis man har en kæreste og et marsvin, man godt kan lide, kan man godt kende forskel. Kæresten, det er ham med hovedet. (Ann 7 år)
- Jeg vil meget hellere have et kæledyr end en kæreste. For jeg synes, katte er pænere end piger.... (Søren 8 år)
- .... Det synes jeg også, kaniner er. (Jimmy 7 år)
- Hvis man vil af med en kæreste, kan man bare rejse til Grønland og skrive:
"Jeg savner dig slет ikke". (Cæcilie 8 år)
- Når man er forelsket, sidder den ene hjemme og drikker kaffe og ser en lille film. Og så har den anden ryddet op. (Henrik 6 år)
- Man kan mærke, man godt kan lide én ved at blive gift med hende. (Danny 8 år)
- Man kan først få en kæreste, når man har bil. For ellers kan man ikke finde hende. (Alex 7 år)
- Man finder en kæreste i Tyrkiet. For de vil gerne. (Esra 7 år)
- Hvis man støder ind i hinanden på gaden, og manden siger:
"Undskyld"
, og damen siger:
"Det gør ikke noget". Så kan det være de flytter sammen. (Anna 7 år)
- Man kan score en kæreste henne i fritteren, i det ruм, hvor der står "FORBUDT" på døren. (Maria 7 år)
- Man finder en kæreste inde i midtbyen, for der bor mange damer. De gider nemlig ikke gå rundt og passe grise. (Søren 8 år)
- Jeg kan ikke rigtig huske, hvordan Pernille og jeg blev kærester. For det er faktisk mange år siden. (Rune 6 år)
- Man kan finde en kæreste, hvis man reder sit hår hver dag, indtil hun siger ja. (Jonas 7 år)
- Hvis man bliver forelsket, spørger man:
"Hej, vil du godt lige giftes med mig?". (Sandra 7 år)
- Hvis jeg ikke kan få dén, jeg er forelsket i, bliver jeg ikke ked af det, fordi jeg er tyrker. (Cigdem 8 år)
- Man går hen til en og spørger, om de vil være kærester. Så siger de enten "ja" eller "nej"... (Claus 8 år)
- ... Eller også svarer de slет ikke.(Jimmy 9 år)
- Hver gang man bliver gift skal man have en ring på. Så man kan kun blive gift med ti. (Kirstine 7 år)
- Der er en sang om at general Napoleon var gift med 10.000.... (Marco 8 år)
Folk over 30 burde være døde!
Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40'erne, 50'erne, 60'erne, ja til og med tidligt i 70'erne ikke have overlevet.
Vores børnesenge var malet med blybaseret maling.
Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede bar ingen af os hjelm.
Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags. Og det at sidde bag på en ladvogn en varm sommerdag var altid en speciel nydelse.
Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel!
Størstedelen af folk røg som skorstene. Host!
Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at lege. Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent faktisk døde af det.
Vi brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fаrт ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Efter nogen ture i grøften lærte vi at løse problemet.
Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fат i os i løbet af dagen - ingen mobiltelefon. Utænkeligt!
Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm/DVD, surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC'er eller chatrooms på Internettet. Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem!
Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud, men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få skylden - kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det.
Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs. Til trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen.
Nogen elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå et år om. Frygteligt!
Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige - de bedste problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed, fiaskoer, succes'er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen. Og du er en af
Dem.
Tillykke!!!
Send denne videre til andre som oplevede den store lykke at vokse op som barn, før lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede vores liv til vores eget bedste....
Anders Fogh og Poul Nyrup sidder i et tog på vej mod Jylland. I samme vogn sidder også en ung smuk kvinde og en stor, tyk, og grim kvinde. Toget kører ned i Storebælts-tunnelen, hvor der bliver mørkt i vognen, og da de er ude af tunnelen, har Nyrup fået et blåt øje.
Den unge smukke kvinde tænker:
"Nyrup er sikkert gået hen til den store, grimme kvinde, og så har hun troet det var Fogh og knaldede ham en".
Den store, grimme kvinde tænker:
"Nyrup er sikkert gået hen til den unge smukke kvinde, og så har hun troet det var Fogh og knaldede ham en".
Poul Nyrup tænkte:
"En af de to kvinder er sikkert gået herover for at give Fogh et gok i nødden, og så har de slået mig ved en fejltagelse".
Anders Fogh tænkte:
"Bare der ville komme en tunnel mere så jeg kunne give Nyrup endnu et gok i nødden.
En midaldrende mand, havde nogle tusinde i overskud, og besluttede at investere dem i en ansigtsløftning. Efter endt behandling gik han en tur ned i byen, han stoppede den første han mødte:
"Hvor gammel tror du jeg er?" Spurgte han,
- "ØØh du er vel midt i trediverne" lød svaret,
- "Naaaarj da, jeg er 47" svarede han stolt.
Manden gik derefter på McDonald's, henne ved kassen spurgte han den unge ekspedient:
"Hvor gammel tror du jeg er?"
- Нun svarede:
"Du er vel 29-30 år"
- "Naaarj da, jeg er 47" svarede han endnu mere stolt.
Med en selvtillid større end Muhammed Alis, gik han hen for at vente på bussen, ved stoppestedet stod der en gammel dame, han kunne ikke lade være:
"Hvor gammel tro du jeg er" spurgte han.
- Den gamle dame svarede:
" Jeg ser desværre ikke så godt mere, unge mand, men jeg kan - ved at mærke temperaturen på dine testikler - bestemme din alder 100% nøjagtigt".
Hø det troede manden ikke på, han kiggede sig omkring - ikke et øje i miles omkreds - "Okay, dame" sagde han. Damen tog handskerne af, hånden ned i hans underbukser, og efter tre-fire minutter sagde hun:
" Du er 47"
Han var målløs. "Hvordan kunne du vide det",
- Når" svarede damen "Jeg stod i køen bag dig nede på McDonald's".
Tre mænd kommer op til Sankt Peter:
Sankt Peter til den første "Har du været din kone tro?"
- "Ja!, altid!"
- "Værsgo, her er en Rolls Royce til dig"
Sankt Peter til den næste "Har du været din kone tro?"
- "En gang har jeg været hende utro, kun en"
- "Værsgo, her er en ældre Taunus."
Sankt Peter til den sidste "Har du været din kone tro?"
- "Nej, jeg har været min kone utro adskilllige gange"
- "Værsgo, her er en gammel Skoda
En måned senere mødes de tre mænd igen der oppe i himlen.
De to er tilfredse, men ham med Roll Roycen er meget ulykkelig!
De to andre spørger, hvad der er galt.
- "Jo, siger manden med Rolls'en, jeg har lige mødt min kone."
- "Nåh, og så?"
- "Jo, hun kørte på en gammel rusten minicykel"
Jeg var i pengenød som lærling, og tog derfor et job som piccolo i en biograf efter fyraften. Så var det billigere at se film.
En aften, hvor folk var placeret, og filmen var startet, satte jeg mig til rette for at nyde filmen.
Pludseligt dukker en dame frem af mørket og påstår hun er blevet voldtaget.
"Her?", spurgte jeg,
"Ja!", svarede damen, men den troede jeg ikke rigtig på. Medens vi diskuterer, kommer der ved gud to damer til og påstår det samme.
Jeg blev derfor nød til at tage dem alvorligt, og spurgte derfor hvor de sad da hændelsen skete. Det viste sig så, at de alle havde siddet på syvende række, så jeg tændte lampen og styrede mod syvende med damerne i en hale bag mig.
Fremme ved målet lyste jeg hen af rækken og ser en skaldet herre rode rundt. Jeg spørger hvad han laver, hvortil han svarer:
"Jeg leder efter min paryk. Nu har jeg haft fат i den 3 gange, men den er løbet fra mig hver gang!.
Hans og Grete havde været gift i 40 år, og alt havde været så godt imellem dem. Der var kun én ting, der pinte Hans. Da de blev gift, måtte han love, at han aldrig kiggede i Gretes natbordsskuffe. Og han havde holdt sit løfte. Skuffen forblev forbudt område.
Efter den store familiefest med sange og taler og gæster, der gik sent, trak Hans og Grete sig tilbage til soveværelset, og om det var vinen eller tiden, så tog Hans mod til sig og spurgte, om han ikke efter alle disse år endelig måtte få at vide, hvad der var i Gretes skuffe.
Grete så længe på ham:
- Jo, Hans, nu har vi været sammen i så mange år, og du har stolet på mig, og jeg tror, at tiden er med os. Kig du bare!
Med rystende hånd åbnede Hans skuffen. Der lå en æggebakke med fire æg og rundt regnet 42.000 kroner.
- Det forstår jeg ikke, sagde Hans, -hvad hemmeligt er der ved 4 æg og 42.000 kroner?
- Vi elsker stadig hinanden, ikke Hans? Godt. Så må jeg tilstå, at jeg har ikke altid været dig lige tro. Og hver gang jeg var dig utro, lagde jeg et æg ned i skuffen!
Hans talte efter igen. 4 æg. Nå, det var vel til at leve med.
- Men hvad er så de 42.000 kroner?
- Jamen, når bakken var fuld, solgte jeg da æggene!
Hvad er forskellen på en programmør, en teknikker og en afdelingsleder ?
En programmør, en teknikker og en afdelingsleder var på vej til et møde i Schweiz. De kørte ad et højt og meget stejlt bjerg, da bremserne pludselig svigtede. Ude af kontrol drønede bilen ad sted, ramlede ind i autoværn og sten, indtilden på mirakuløs vis standsede op ad bjergsiden.
De tre i bilen var uskadte, men de havde et problem: Hvordan skulle de komme videre ?
- Jeg har det udbrød afdelingslederen:
- Jeg foreslår, at vi danner en arbejdsgruppe, holder et møde, fastlægger kortsigtede og langsigtede mål, lægger en strategi og gennem trinvise forbedring løser vores problemer.
- Nej sagde tekninkeren.
- Jeg har min Schweizerkniv med mig. Jeg kan hurtigt skille bremsesystemet ad, finde fejlen og reparere den.
- Vent sagde programmøren.
- Før vi foretager os noget, skulle vi så ikke skubbe bilen op på toppen af bjerget og se, om vi kan gentage fænomenet?
Den snart ikke mere så unge frk. Clausen var træt af at bo hos sin far og mor, og de var vel også så småt trætte af at have hende boende og høre på hendes evige jamren over, at hun aldrig mødte nogen mænd, der var værd at gifte sig med.
En aften, da det havde været rigtig slemt med frk. Clausens sukken, tog moderen hende med ind på værelset og erklærede, at nu måtte det her have en ende.
Når pigebarnet ikke selv gjorde noget, kunne hun heller ikke forlange, at frierne skulle komme myldrende.
Tårerne stod allerede frk. Clausen i øjnene, men moderen fortsatte:
"Nu skal du se, min pige Nu sætter vi en annonce i avisen under 'Personlige', og så vil du få så mange svar, at du kan vælge og vrage og finde en mand efter din smag. Nu skriver vi:
"Charmerende ung pige først i 30'erne med mindre formue, veluddannet og med interesse for madlavning, børn, mand og hjemlig hygge søger bekendtskab med passende herre. Evt. Ægteskab. Billet mrk..."
Frk. Clausen tørrede sine øjne og læste annoncen igen og igen, og næste morgen satte hun den i avisen.
Et par dage efter fik hun svar. Ét svar. Med rystende hænder åbnede hun brevet, læste, gispede og faldt grædende sammen i en stol.
"Jamen kæreste barn!" sagde moderen, "hvad er der dog sket? Hvad står der i brevet?"
"Det er fra far!"
Jeg, Tissemanden, anmoder hermed om lønforhøjelse af flg. grunde.:
Jeg har et hårdt fysisk arbejde.
Jeg arbejder i store dybder.
Jeg slår altid hovedet når jeg er på arbejde.
Jeg har ikke fri i weekenden eller på helligdage.
Jeg arbejder i et fugtigt miljø.
Jeg bliver ikke betalt for overarbejde.
Jeg arbejder på en mørk arbejdsplads, næsten uden udluftning.
Jeg arbejder ved en meget høj temperatur.
Jeg arbejder med risiko for smittefare.
Svar:
Efter grundig gennemlæsning af Deres anmodning, er vi kommet til den beslutning ikke at give dem lønforhøjelse af flg. grunde.:
De arbejder aldrig 8 timer i træk.
Efter kun at have arbejdet i kort tid, falder De i søvn.
De følger ikke altid den rigtige anvisning/ instruktion.
De arbejder ikke altid der hvor De burde.
De tager ikke noget initiativ, tværtimod skal De sættes under pres, og behandles pænt før De overhovedet tænker på at arbejde.
De efterlader Deres arbejdsplads temmelig beskidt, når De forlader den.
De følger ikke altid sikkerhedsanvisningerne, f. Eks. som at bære beskyttelsesdragt.
De går temmelig sikkert på pension før De bliver 67 år.
De kan ikke tage nogle dobbeltskift.
De forlader nogle gange Deres arbejdsplads uden at have gjort arbejdet færdigt.
Og som om dette ikke skulle være nok, er De oven i købet blevet set forlade Deres arbejdsplads med 2 mistænkeligt udseende sække.
M. V. H.
Ledelsen.