Vittigheder om sekretærer
Lille Nathalie var sammen med sine forældre flyttet fra Paris til Hellerup. Nathalies far var ambassadesekretær. De kom til at bo i et dejligt hus lige ved siden af familien Christensen.
Nu var det så heldigt, at familien Christensen havde en knægt på alder med lille Nathalie, og de havde desuden en swimming-pool, så der gik ikke lang tid, før Lars og Nathalie legede med hinanden uden sprogvanskeligheder.
Nathalies mor kunne fra sit køkkenvindue se, hvordan de to sекs-årige plaskede med vand og tog alt tøjet af, da de var helt gennemblødte.
- Var det sjovt at lege med Lars? spurgte Nathalies mor, da pigen kom ind.
- Jaeee, vi pjaskede med vand, og så blev vi helt våde, og så tog vi tøjet af, for at det ku' tørre!
- Nathalies mor tøvede lidt:
Er der slет ikke mere, du har at fortælle, min skat?
- Næ - jo, sagde Nathalie eftertænksomt, jeg vidste ikke, der var så meget forskel på katolikker og protestanter!"
En lille dreng ønskede sig 1000 kroner og bad til Gud om pengene i to uger,
Men der skete ikke noget.
Derfor besluttede drengen sig for, at skrive et brev til Gud, hvori han bad
Om de 1000 kroner.
Da Postvæsenet modtog brevet med adressen : Gud, Danmark, besluttede de sig
For at sende det til Anders Fogh Rasmussen.
Statsministeren blev så rørt, at han straks bad sin sekretær om at sende 500
Kroner til den lille dreng.
Han tænke, at dette vil være mange penge for knægten.
Drengen blev glad for de 500 kroner, og satte sig ned for at skrive et
Takkebrev til Herren:
"Kære Gud
Mange tak for pengene.
Imidlertid bemærkede jeg, at du af en eller anden grund måtte sende det
Gennem Christiansborg, og som sædvanlig trak de idioter 50 % fra."
Den smukke unge kone fortalte sin mand, at hun skulle på weekend med en god veninde, men i virkeligheden skulle hun på hotel med sin rige elsker.
Han forærede hende en smuk pels til 50.000 kr., men hun kunne ikke så godt tage den med hjem til sin mand. I stedet gik hun til en pantelåner, indleverede pelsen, fik en kvittering og kørte hjem, hvor hun sagde til manden: Jeg har fundet en pantelånerseddel. Kan du ikke køre ind og finde ud af, hvad det er.
Manden indvilgede, og da han kom hjem, spurgte konen, hvad han havde fået for sedlen hos pantelåneren. Åh, sagde han, – det var bare et gammelt ubrugeligt ur.
Dagen efter bar hans sekretær en flot pels til 50.000 kr.
"Jeg vil ikke forstyrres de næste par timer," sagde direktøren til sin
Smukke, men noget naive og blonde sekretær.
"Hvad så, hvis det er noget vigtigt?" spurgte hun.
"Så afbryd samtalen høfligt, men bestemt, og sig, at sådan siger de alle,"
Belærte han hende.
Nogen tid efter ringede direktørens kone og insisterede på at komme til at
Tale med sin mand.
"Jeg er hans hustru," sagde hun til sidst skarpt.
"Ja, sådan siger de alle," svarede sekretæren afvisende...