Folk over 30 burde være døde!
Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40'erne, 50'erne, 60'erne, ja til og med tidligt i 70'erne ikke have overlevet.
Vores børnesenge var malet med blybaseret maling.
Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede bar ingen af os hjelm.
Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags. Og det at sidde bag på en ladvogn en varm sommerdag var altid en speciel nydelse.
Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel!
Størstedelen af folk røg som skorstene. Host!
Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at lege. Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent faktisk døde af det.
Vi brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fаrт ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Efter nogen ture i grøften lærte vi at løse problemet.
Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fат i os i løbet af dagen - ingen mobiltelefon. Utænkeligt!
Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm/DVD, surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC'er eller chatrooms på Internettet. Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem!
Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud, men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få skylden - kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det.
Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs. Til trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen.
Nogen elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå et år om. Frygteligt!
Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige - de bedste problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed, fiaskoer, succes'er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen. Og du er en af
Dem.
Tillykke!!!
Send denne videre til andre som oplevede den store lykke at vokse op som barn, før lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede vores liv til vores eget bedste....
Lille Peter kommer ud i køkkenet, hvor han finder sin mor i gang med at
Forberede middagen.
Idet datoen for hans fødselsdag nærmer sig, mener han, det er på rette
Tid at give sin mor et praj om, hvad han ønsker sig i fødselsdagsgave.
- Mor, jeg vil have en cykel til min fødselsdag.
Peter er ikke ligefrem en god dreng. Han har lavet ballade både
Derhjemme og i skolen.
Derfor spørger hans mor ham, om han synes, at han har fortjent en cykel
Til sin fødselsdag.
Det mener Peter da helt bestemt.
Men moderen, en god kristen kvinde, vil have sin søn til at tænke lidt
Over den måde han har opført sig på i det forgående år.
- Okay, Peter. Så gå på dit værelse. Tænk på den måde, du har opført dig
På i år, og bagefter skriver du et brev til Gud, og du fortæller Ham,
Hvorfor du synes, du fortjener en cykel til din fødselsdag.
Peter går på sit værelse, sætter sig ved sit skrivebord og begynder at
Skrive et brev til Gud:
Brev nr. 1:
"Kære Gud,
Jeg har været en meget god dreng i år, og jeg kunne godt tænke mig en
Cykel i fødselsdagsgave.
Jeg vil have en grøn cykel.
Din gode ven, Peter."
Nu ved Peter godt, at det ikke er sandt. Han har ikke været en god dreng
I det forgående år.
Så han river brevet i stykker og starter forfra:
Brev nr. 2:
"Kære Gud,
Det er din gode ven, Peter. Jeg har for det meste været en god dreng i
År, og jeg kunne godt tænke mig en grøn cykel i fødselsdagsgave.
Tak.
Din gode ven, Peter"
Peter ved godt, at heller ikke det er sandt.
Han river brevet i stykker og forfra om igen:
Brev nr. 3:
"Kære Gud,
Jeg har været okay i år. Jeg kunne virkelig godt tænke mig en grøn cykel
Til min fødselsdag"
Men også dette brev ved Peter heller ikke kan sendes.
Brev nr. 4:
"Kære Gud,
Jeg ved godt, at jeg ikke har været en god dreng i år. Jeg er meget ked
Af det. Undskyld ... Jeg vil være en god dreng, hvis du sender mig en
Grøn cykel til min fødselsdag.
Tak."
Men Peter ved godt, at selv om det var sandt, det han har skrevet, så
Vil han ikke have sin cykel.
Peter har ingen argumenter tilbage.
Han går til sin mor og siger til hende, at han gerne vil gå i kirke.
Peters mor er glad, for hun tænker, at hendes plan har virket, da Peter
Ser så angrende ud.
- Okay, tag du bare i kirken. Men vær tilbage inden aftensmad, siger hun.
Peter går ned ad vejen til kirken.
Han går i kirken og ser til højre og venstre for at se, om der er nogen.
Så snupper han en statue af Jomfru Maria, som han gemmer under sin
Sweater og løber hjem.
Hjemme igen drøner han til sit soveværelse, lukker døren, sætter sig ved
Skrivebordet og skriver:
Brev nr. 5:
"Gud,JEG HAR DIN MOR! HVIS DU VIL SE HENDE IGEN, SEND CYKLEN!
Underskrevet: DU VED HVEM"