Kære Blockbuster
Jeg er en familiefader som ofte ser film med min familie,
Min kone Erica og mine to små, Bjarne på 7 og Monica på 4.
Imildertid har jeg ofte været ude for, at jeg simpelthen har
Måttet slukke for en film, fordi det bekymrede mig, og min hustru, om
Filmene mon var passende for vores børn.
Det skaber altid stor skuffelse for de små, så det bedste ville
Selvfølgelig være hvis man vidste på forhånd, hvilke film man kunne
Vise for dem uden risiko for at udsætte deres sind for ting, der kunne
Skade dem.
Jeg vil derfor høre, om I kan anbefale mig nogle film hvor følgende ting
Med garanti IKKE optræder:
1) Fysisk intimitet, kys med åben eller halvåben mund, uanstændig
Blotlæggelse af kropsdele,
2) Vold af alle slags, eller pludselige bevægelser,
3) Bandeord eller ord sagt med hård eller hånlig stemme,
4) Voldsomt uvejr,
5) Fjendskab mellem mennesker, eller mellem mennesker og dyr,
6) Hurtige klip mellem scener, billeder taget med rystende kamera,
7) Scener med mange hidsende farver, f. Eks. rød, lilla, orange,
8) Biler der kører for hurtigt,
9) Mænd eller kvinder, der indtager alkohol,
10) Mennesker eller dyr der er i nogen form for fare,
11) Musik med hidsende rytmer el. lign.
12) Mennesker eller dyr, der er overstadige eller handler ufornuftigt.
Det samme skal gælde de klip for trailer-film I plejer at vise først på
Båndet.
På forhånd mange tak for jeres hjælp,
Fra en mangeårig kunde.
Vh Esben Skovgård
Svar:
Kære Esben
Tak for din mail og for den interesse du viser Blockbuster.
Jeg har kontaktet både vores produkt afdeling og vores lager, for at
Høre, om de har nogle film der lever op til de krav du stiller. Desværre er der ikke
Nogen der er bekendt med, at der er lavet nogle film, hvor samtlige scenarier er
Undgået.
Den eneste mulighed jeg kan anbefale dig er, at du køber et tomt
Videobånd, og afspiller det for dine børn:
- )
Med venlig hilsen - og rigtig glædelig jul
Blockbuster video danmark a/s
Rikke Larsen
Kundeservice
Mandag
=======
Alene hjemme. Endelig! Konen er taget af sted for en uge. Genialt! Jeg er overbevist om, at køteren og jeg vil opleve uforglemmelige dage.
Jeg har planlagt det hele. Alt er planlagt og tilrettelagt.
Jeg ved lige præcis, hvornår jeg vil stå op, den tid jeg vil bruge på badeværelset eller i køkkenet til at lave mad.
Jeg har også regnet den tid ud, det vil tage mig at ordne opvasken, rydde op, gå tur med hunden, købe ind og ordne køkkenet.
Og ud fra det: Sikken en overraskelse! Jeg vil have masser af tid til mig selv.
Jeg kan virkelig ikke forstå, hvorfor kvinderne ævler så meget om alle disse småting, som kan blive ordnet så hurtigt. Det er et spørgsmål om planlægning.
Til aftensmaden har hunden og mig en steak hver.
Jeg har sat en flot dug, et stearinlys og en buket roser, så det kan være lidt mere festligt.
Hunden har spist andemoussen til forret men også som hovedret, sammen med en blanding af grøntsager, og som dessert fik han kiks.
Jeg fik noget rødvin og en cigar.
Det er år siden, jeg har haft det så godt.
Tirsdag
=======
Jeg skal have revideret min planlægning, der skal ændres lidt på nogle ting.
Jeg har forklaret hunden, at der ikke vil være fest hver dag, og at han ikke skal regne med forret og alt i tre forskellige skåle. Især at man skal huske, at det er mig, der er opvaskedrengen.
Da jeg spiste morgenmad, forstod jeg, at der var ulemper med hjemmepresset appelsinjuice: Det tvinger en til at rense pressemaskinen bagefter, medmindre, naturligvis, at man laver til to dage i træk, så man kun har halv opvask.
Konen havde insisteret på, at jeg skulle støvsuge hver dag.
Sindssygt! Hver anden dag rækker. Det er nok at tage sutsko på og børste køterens poter.
Ud over det, har jeg det helt fint.
Onsdag
======
Jeg har så'an på fornemmelsen, at rengøringen tager noget mere tid, end jeg havde planlagt. Jeg skal nok gense min strategi.
For det første vil jeg købe færdiglavede retter, så vil jeg vinde nogle minutter ved madlavningen. Det burde nemlig aldrig tage længere tid at lave mad, end det tager at spise den.
Til gengæld forbliver soveværelset et problem: Man skal jo ud af sengen, lufte ud, rede seng ... For kompliceret! I øvrigt kan jeg ikke se pointet i at rede seng hver dag, eftersom man jo går i seng igen samme aften!
For den duмме køter: Sluт med raffineret mad! Han kan få dåsemad om aftenen. Han surmuler, men det kan jeg ikke tage mig af. Hvis jeg kan nøjes med færdigretter, kan jeg ikke se, hvorfor han ikke skulle kunne.
Torsdag
=======
Ikke mere appelsinjuice! Hvordan kan en så ligegyldig frugt medføre så meget rod?
Lige meget. Fra nu af vil jeg købe juice i brik.
Ny opdagelse: Det lykkedes mig at komme ud af sengen næsten uden at rode den til. Så behøver jeg blot lige at trække i lagnerne bagefter, så er sengen redt.
Naturligvis kræver det lidt træning, og man skal lade være med at røre for meget på sig i løbet af natten.
Jeg har dog lidt ondt i ryggen, men et varmt brusebad vil gøre underværker.
Jeg er holdt op med at barbere mig hver dag, så vinder jeg noget tid.
Anden opdagelse for i dag: At tage en ny tallerken til hvert måltid er jo ren luksus. Gentagen opvask begynder at gå mig ret meget på.
Den åndssvage hund kan også spise i samme skål. Hvad роккеr! Det er jo bare en køter!
Obs: Jeg er nået til den slutning, at det kun var nødvendigt at støvsuge en gang om ugen ... højest!
Til frokost og aftensmad: pølser.
Fredag
======
Slut med juicebrikken! For tungt at bære.
Jeg har bemærket et underligt fænomen: Pølser smager meget godt om morgenen, mere kedeligt til frokost, og er stort set uspiselige om aftenen.
Hvis man ikke spiser andet end pølser i to dage i rap, kan de endda medføre kvalme.
Hunden fik tørfodder. Det er lige så godt, og så forbliver skålen ren.
Jeg har fundet ud af, at man kan drikke suppe direkte af kasserollen. Meget smart! Den har samme smag, men så er der hverken dyb tallerken eller øse at vaske op.
Jeg har nemlig på fornemmelse, at jeg er blevet genfødt som opvaskemaskine.
Jeg fejer ikke længere i køkkenet. Det gik mig på nerverne lige så meget som at rede seng.
OBS: Drop konservesdåser - det gør dåseåbneren beskidt.
Lørdag
======
Hvad nytter det at klæde sig af om aftenen, når man alligevel skal klæde sig på igen morgenen efter?
Jeg foretrækker at bruge den tid til at hvile mig lidt.
Dyner behøves heller ikke. Man bliver oven over dynen, så forbliver sengen redt.
Hunden har efterladt krummer allevegne. Jeg blev sur på ham og sagde, at jeg ikke var hans private hushjælp!
Pudsigt, det er lige den bemærkning, min kone serverer for mig rimelig ofte.
I dag er det barberer-dag, men jeg har virkelig ikke lyst. Mine nerver er ret så flossede.
Til frokost har jeg udelukket alt det, der skal åbnes, pakkes ud, skæres i stykker, smøres, steges eller blendes. Alle disse ting får mig til at flippe ud.
Til aftensmad har jeg spist direkt af pakken, uden tallerkner, kniv og gaffel, dug og andre af disse overflødige ting.
Mine gummer gør ondt. Måske fordi jeg ikke spiser frugt nok: de er for tunge at bære fra butikken.
Det er måske begyndende skørbug?
Min kone ringede i løbet af eftermiddagen for at vide, om jeg havde vasket tøj og ordnet vinduerne.
Jeg skraldgrinede hysterisk til svar.
Som om jeg havde tid til den slags!
Problem med badekarret: Det viste sig, der var spaghettier i afløbet. Det kan være lige meget, eftersom jeg alligevel ikke tager bad længere.
OBS: Køteren og jeg æder direkte fra køleskabet. Vi skal skynde os, så døren ikke står åben for længe.
Søndag
======
Hunden og jeg blev i sengen i dag. Vi så fjernsyn.
Vi har savlet begge to over TV-køkkenet.
Vi er begge to udkørte og mugne.
Her til morgen har jeg vist spist noget fra hans madskål. Ingen af os kunne lide det alligevel.
Jeg burde virkeligt vaske mig, barbere mig, rede mit hår, lave hans mad og tage ham ud. Vaske op, rydde op, tænke på indkøb og resten.
Men jeg har virkelig ikke overskud til det.
Jeg har på fornemmelse af, at jeg har problemer med balancen og med synet.
Hunden basker end ikke længere med halen.
Kun overlevelsesinstinktet har gjort, at vi kunne kravle til restauranten, hvor vi fik en masse spændende at spise i en masse tallerkener.
Så gik vi på hotellet.
Værelset dér er rent, i orden og sengen er redt.
Jeg har fundet den idéelle løsning.
Gad vide om min kone nogensinde har tænkt på det?
Personale-information om en solformørkelse!
At organisere informationsstrømmen i et stort foretagende, således at det rette budskab når frem også til medarbejderen på gulvet, er en svær sag. -
Læs blot hvorledes det kan gå:
Direktøren til vicedirektøren:
"I morgen kl. 9.00 indtræffer, som du ved, en solformørkelse. Det er jo ikke noget, man får at se hver dag. Saml derfor personalet i almindelig påklædning nede i gården. Så kan vi sammen iagttage denne sjældne hændelse, og jeg vil selv give oplysninger om fænomenet. Hvis det regner, er det jo ikke så godt. Så vil jeg foreslå, at vi mødes i kantinen".
Vicedirektøren til salgschefen:
"På direktørens anmodning indtræffer der i morgen kl. 9.00 en solformørkelse. Hvis det regner, kan vi ikke se noget i almindelig påklædning, men så gennemfører vi solens forsvinden i kantinen. Altså noget vi ikke får at se hver dag.
Salgschefen til produktcheferne:
"Efter direktørens anmodning forsvinder solen i morgen kl. 9.00 i almindelig påklædning og det gennemføres i kantinen. Direktøren bestemmer, om det skal regne. Altså ikke noget man får at se hver dag.
Produktchefen til sin nærmeste medarbejder:
"Hvis det regner i morgen kl. 9.00 i kantinen, altså noget man ikke får at se hver dag, så forsvinder vores direktør i almindelig påklædning".
Medarbejderen til sine kolleger:
"I morgen skal vores direktør forsvinde. Det er en skam, at man ikke får det at se hver dag!"
Engang fandtes en mand, der var helt vild med bønner. Han elskede dem, men de havde en meget pinlig virkning på ham.
En dag mødte han en pige som han blev forelsket i. Da han fandt ud af, at han ville giftes med hende, tænkte han ved sig selv, at hun aldrig ville giftes med ham, hvis han blev ved som han gjorde, og han lovede derfor sig selv aldrig mere at spise bønner. Kort efter blev de gift.
Et par måneder efter var han på vej hjem fra arbejde, da hans bil gik i stykker. Han ringede til konen og fortalte, at han blev forsinket, fordi han måtte spadsere hjem. På hjemvejen kom han forbi en lille cafe, hvor de lavede de lækreste bønner.
Da han stadig havde langt at gå for at komme hjem, tænkte han, at han nok godt kunne nå at spise en portion og komme af med den dårlige luft i maven, inden han kom hjem. Han spiste en stor portion og gik og småpruttede hele vejen hjem. Da han stod foran hoveddøren, følte han sig rimelig sikker. Hans kone tager imod ham, og fortæller, at hun har den mest vidunderlige overraskelse til ham. Нun putter bind for øjnene af ham og leder ham hen til hans plads ved bordet. Telefonen ringer, og hun får ham til at love, at han ikke vil kigge, mens hun taler i telefon. Нun går ind i rummet ved siden af, for at snakke.
Manden sidder på sin stol, da han mærker noget luft presse sig på. Han løfter sit ene ben og prutter højlydt, mens han håber, at hun ikke kan hører det helt ind i stuen. Han er ved at blive kvalt i stanken, så slemt lugter det. Det gentager sig et par gange inden han kan hører, at konen lægger røret på inde i stuen.
Hun kommer tilbage og undskylder, at det tog så lang tid. Нun spørger, om han har smugkigget, hvilket han naturligvis siger nej til. Så tager hun bindet fra hans øjne og råber:
"Tada!"
Rundt omkring bordet ser manden til sit chok, at der sidder 12 middagsgæster i anledningen af hans fødselsdag.
Unge Percival var ved at blive halvstor, så hans mor, Lady Hopscotch, bad hans far, Lord Hopscotch, om at snakke med ham under fire øjne og fortælle ham om, hvordan det gik til med bierne og blomsterne.
- Ja, javel min egen. Straks - straks!
Lorden vred sig og tænkte meget over det delikate problem, men så kaldte han unge Percival ind på sit studereværelse.
- Min store dreng!
- Ja, far!
- Forstår du, din mor, ikke sandt, en fortræffelig kvinde, forstår du, hun mener...
- Ja, far?
- Min store dreng. Kan du huske her i august, da vi to kørte op til London?
- Ja, far!
- Kan du så også huske, at vi var på denne her natklub, Рussy Galore i Greek Street?
- Ja, far!
- Ja, jo. Og det var jo på den natklub der, at vi mødte de to yndige veninder. Det kan du godt huske, ikke min dreng?
- Jo, far!
- Ja, jo. Og så husker du også, at de var så elskværdige at gå med os hjem på hotellet mod en ringe erkendtlighed og lidt champagne!
- Ja, far!
- Ja. Så husker du sikkert også, hvad vi lavede med de to yndige piger?
- Ja, da far!
- Ja, ser du, min store dreng. Nogenlunde sådan er det også med bierne og blomsterne!