Det var sidste eksamen til en musikteoriprøve. Formålet var at frasortere uegnede studerende.
Eksamen var to timer lang, og eksamenshæfterne med spørgsmålene blev delt rundt.
Censor var streng og fortalte eleverne, at alle svar skulle være afleveret ved katederet efter præcis to timer, ellers ville eksaminationen ikke blive godkendt, eleven ville dumpe.
En halv time inde i eksamen, kom en elev løbende ind og bad censor om eksamenshæftet.
"Du kan ikke nå at gøre det færdigt i tide," sagde han, mens han rakte eleven spørgsmålene.
"Jo, det kan jeg godt," svarede eleven. Han tog plads og begyndte at skrive.
Efter to timer, bad censor om at få eksamenshæfterne tilbage, og alle gik op og afleverede, på nær eleven der kom for sent. Han blev ved med at skrive.
En halv time senere, gik han op til censor. Eleven forsøgte at lægge sit svarhæfte oven i stakken af opgaver, men censor sagde:
"Nej, det gør du ikke. Det kan ikke godkendes. Den er blevet afleveret for sent."
Eleven blev vred:
"Ved du hvem jeg er?", spurgte han.
"Nej, det gør jeg faktisk ikke," svarede censor sarkastisk.
"Ved du ikke hvem jeg er?" spurgte eleven igen.
"Nej, og jeg er også ligeglad," svarede censor triumferende.
"Godt," svarede eleven, og løftede stakken af eksamenshæfterne, placerede sit eget midt i bunken, og gik ud af lokalet...
En russer og en amerikaner døde og kom i helvede. Her gav Fаndеn dem valget mellem det russiske og det amerikanske helvede.
I det amerikanske helvede skulle man hver morgen spise en skefuld lоrт, og så kunne man ellers lave, hvad det skulle være. I det russiske helvede skulle man hver morgen spise to skefulde lоrт.
Amerikaneren var ikke i tvivl, han valgte det amerikanske helvede, men russeren var lige så fast besluttet på at vælge det russiske. Sådan blev det, og de gik hver til sit.
Efter nogen tid mødes de to igen. Amerikaneren ryster på hovedet:
- Jeg forstår ikke dit valg. Jeg spiser den ene skefuld lоrт hver morgen, og det er så det. Resten af tiden tænker jeg ikke på det.
- Kammerat, du kender ikke til russiske forhold.
- Jo, du skal spise to skefulde lоrт om dagen.
- I teorien ja, men halvdelen af tiden er der ingen skeer, og i den anden halvdel af tiden er der ikke noget lоrт.
Blondinens brev til sin søn
Jeg skriver disse få linjer til dig, så du ved, jeg skriver til dig. Hvis du har modtaget dette brev, betyder det,at du har modtaget det. Hvis ikke, så giv mig besked, så sender jeg det igen.
Jeg skriver langsomt, for jeg ved godt at du ikke kan læse så hurtigt.
Far har læst i avisen, at de fleste ulykker sker en kilometer væk fra hjemmet, derfor er vi flyttet lidt længere væk. Vi bor i et fedt hus. Vi har en vaskemaskine, men jeg er ikke sikker på at den virker. Da jeg smed vasketøjet i den i går, hev jeg i snoren, og tøjet forsvandt et eller andet sted hen.
Vejret kunne have været værre. I sidste uge regnede det kun to gange, første gang i tre dage og anden gang i fire.
Angående den jakke du ville have, så sagde onkel Viggo at det vil være for dyrt at sende den til dig med posten, fordi knapperne er for tunge. Derfor har jeg revet dem af og puttet dem i jakkelommen.
Din søster Julie har endelig født et barn, vi kender ikke kønnet endnu, så jeg kan ikke fortælle dig om du er blevet onkel eller moster. Hvis det bliver en pige vil din søster opkalde hende efter mig, men jeg tror at det vil kræve lidt tilvænning at kalde sit barnebarn “mor”.
Det går værre med din bror, Mikkel, han lukkede bilen og glemte nøglerne indenfor. Han blev nødt til at gå hele vejen hjem så han kunne hente et ekstra sæt nøgler, for at få os ud af bilen.
Hvis du møder Charlotte, så hils på hende fra mig – hvis ikke, så lad være at sige noget til hende.
Din mor
Ps. Jeg ville lægge nogle penge ned i kuverten... men har allerede lukket den...
En sort kom ind til præsten i en af New Yorks fornemmest kirker for at blive indmeldt. Præsten vidste, at man ikke ønskede farvede medlemmer, så for at vinde tid, bad han den sorte overveje, om det virkelig var et oprigtigt ønske og ikke mindst at spørge Herren.
Et par dage senere mødte præsten manden på gaden og spurgte, hvordan det var gået:
"Jo,", svarede negeren, "jeg bad til Gud og spurgte, hvad jeg skulle gøre, og Han svarede, at den kirke kunne jeg godt opgive at komme ind i. Han havde prøvet i 30 år, uden at det var lykkedes..."
Hr. Hansen havde lige købt en helt ny motorcykel med sidevogn.
Ja, den var faktisk så ny, at han selv hentede den fra fabrikken, på vej hjem mødte han hr. Olsen og han spurgte, om han ville have en tur. Det ville han gerne, så de begyndte at køre.
Hansen kørte 40 km. og Olsen hylede:
"Ha ha ha..."
Så Hansen troede, at det var fordi at Olsen syntes det var sjovt, så han kørte 80 km.
"HA HA HA..", hylede Olsen, så Hansen kørte 120.
"Ha ha hansen, der er ingen bund i sidevognen..."
Så er der karneval
Et ægtepar har tænkt sig at tage til karneval. De har til og med skaffet sig kostumer, men da den store aften oprinder, får konen en voldsom migræne og må lægge sig.
Manden bliver nødt til at gå alene. Efter nogle timer vågner konen og føler sig helt tilpas igen. Нun bestemmer sig for at gå til karneval alligevel, men manden ved ikke hvilket kostume, hun har valgt. Derfor bestemmer hun sig for ikke at give sig til kende, og i stedet udspionere ham.
Da hun kommer til festen får hun øje på sin mand med det samme. Han danser og flirter vildt med flere kvinder. Нun går hen til manden og begynder også at flirte med ham, men uden at fortælle hvem hun er. Til sluт trækker hun ham ind i et soveværelse og tilbringer et par livlige timer med ham der, og hun sniger sig ud før festen er sluт. Da manden kommer hjem ud på morgenen sidder hun i sofaen og lader som om hun læser i en bog. Нun spørger om han har moret sig:
- Nej, uden dig er intet morsomt, svarer manden.
- Dansede du?
- Nej, jeg mødte nogle af gutterne på vejen og så gik vi hjem til Knud og spillede poker i stedet. Men Leif lånte mit kostume og han havde vist haft det mægtig sjovt!
En møbelsnedkerlærling gik og pralede af at han kunne genkende enhver træsort, bare ved at lugte til træet.
Svendene på værkstedet blev trætte af at høre på hans pral og besluttede at sætte lærlingen på en prøve.
De gav ham bind for øjnene og lagde et stykke teaktræ på høvlebænken.
Han bukkede sig ned, snusede og sagde:
"Det er teaktræ".
De prøvede med mange træsorter, men uanset om det var et færdigbehandlet møbel eller et råt stykke træ, kunne lærlingen lugte sig til hvilken træsort det var.
Svendene, som nu var virkelig imponeret, besluttede sig for at drille lærlingen.
De hentede mesters kone, hev bukserne af hende og lagde hende med rumpen i vejret, op på høvlebænken.
Lærlingen snusede flere gange, men syntes det var svært, så han bad svendene om at vende "træet" om på den anden side.
De vendte mesters kone om og lærlingen snusede igen og igen.
Efter at have snuset flere gange, meddelte lærlingen, at det ikke kunne være andet end:
"Et lokumsbræt fra en fiskekutter".