Jokes om børn, Børnevitser, Vittigheder om børn, Børn vittigheder
En familie havde et par tvillingedrenge. Det eneste de to havde tilfælles, var deres udseende. Ellers var de meget forskellige. Hvis den ene syntes, at det var for varmt, frøs den anden. Syntes den ene, at lyden på tv´et var for
Høj, ville den anden have det skruet højere op. Modsætninger på enhver måde. Den ene var ukuelig optimist, den anden altid trist og bekymret.
Da drengene havde fødselsdag, ville faderen lave et forsøg. Han fyldte den pessimistiske drengs værelse med alt hvad man kunne tænke sig af legetøj, playstation og spil. Den optimistiske drengs værelse fyldte han med
Hestepærer.
Om aftenen kom faderen forbi pessimistens værelsesdør, og hørte ham græde. Han gik ind og spugte hvorfor drengen græd. "Jo, -nu vil alle mine venner blive misundelige på mig. Og jeg skal læse alle de her manualer
For at kunne bruge tingene. Og jeg vil altid mangle batterier til mine ting og de går garanteret også hurtigt i stykker"
Da faderen passerede optimistens dør, så han ham hoppe og danse rundt i hestelortene. "Hvad er du så glad over?" spurgte han. Hvortil knægten svarede. Der _må_ være en pony herinde et sted!
Folk over 30 burde være døde!
Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40'erne, 50'erne, 60'erne, ja til og med tidligt i 70'erne ikke have overlevet.
Vores børnesenge var malet med blybaseret maling.
Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede bar ingen af os hjelm.
Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags. Og det at sidde bag på en ladvogn en varm sommerdag var altid en speciel nydelse.
Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel!
Størstedelen af folk røg som skorstene. Host!
Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at lege. Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent faktisk døde af det.
Vi brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fаrт ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Efter nogen ture i grøften lærte vi at løse problemet.
Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fат i os i løbet af dagen - ingen mobiltelefon. Utænkeligt!
Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm/DVD, surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC'er eller chatrooms på Internettet. Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem!
Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud, men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få skylden - kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det.
Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs. Til trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen.
Nogen elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå et år om. Frygteligt!
Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige - de bedste problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed, fiaskoer, succes'er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen. Og du er en af
Dem.
Tillykke!!!
Send denne videre til andre som oplevede den store lykke at vokse op som barn, før lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede vores liv til vores eget bedste....