Datacenterets EDB-Ordbog fundet...
Accestid: Som regel for lang.
Alfamerisk: Det logiske resultat af at forsøge at sige Alfanumerisk tidligt om morgenen.
Assembler: Anerkendt programmeringsmetode, der til sidst har været nødvendig i 10% af alle programmer.
Backup: Det er et engelsk ord. Det er noget alle de andre gør. Spørg dem hvad det er, hvis du får brug for det!
BASIC: Eneste højniveau sprog, der kan læres på kortere tid end det tager en computer at udføre et program der er skrevet i sproget.
Benchmark test: Præcis metode til måling af en computers tid til at udføre et program, som ingen i sin vildeste fantasi kunne forestille sig kunne bruges til noget som helst.
Bug: Programmeringsmetode, der ordner fejlmeddelelser til en læselig, men misvisende og overflødig tekst.
Emulering: Konstruktionsmetode, der sikrer, at en printer kun efterligner max. 97% af en anden printers egenskaber.
Fil: Ustruktureret, udokumenteret, ubestemmelig samling af data under et
Forkert navn.
Floppy-disk: Slasket plasticplade der kan tåle det utrolige, og som derfor holder længere end de data der er på den.
Global: Fejl, der med sikkerhed påvirker alle dele af et program.
Harddisk: Fast bord hvopå computeren er placeret.
Password: Sikkerhedssystem, hvor hver bruger tildeles et hemmeligt navn, som derefter skrives ud på en liste, og lægges ved terminalen for at hjælpe den bruger, der har glemt sit password.
Processor: Den enhed, der giver størst problemer i forbindelse med fejlfrie
Programmer.
Skrivebeskyttelse: Mekanisk metode til at forhindre et program i at skrive på en diskette, der indeholder værdifulde data, som programmet netop har overskrevet pga. manglende skrivebeskyttelse.
Synsbedrag: Se WYSIWYG.
Update: Kendt middel til bevarelse af softwarehusenes omsætning.
WYSIWYG: Se Synsbedrag.
Å: Alfabetets sidste bogstav, undtagen i en computer.
En læge, en civilingeniør og en computer konsulent sad og diskuterede hvilken profession, der var den ældste i verden.
Lægen pointerede:
- Jo, i Bibelen står der, at Gud skabte Eva af et ribben, han tog fra manden. Sådan noget har jo helt klart krævet et kirurgisk indgreb, så hermed er det vel bevist, at lægegerningen er det ældste erhverv...
- Stop lige en halv, sagde civilingeniøren. - Før det, faktisk helt i starten af Bibelen, står der, at Gud skabte himlen og jorden ud af kaos, så De tager fejl kære doktor. MIT erhverv er det ældste!
Computer konsulenten lænede sig tilbage i stolen og sagde selvsikkert:
- Det lyder da meget godt, men hvem tror I, der skabte kaos ?