Mandag
=======
Alene hjemme. Endelig! Konen er taget af sted for en uge. Genialt! Jeg er overbevist om, at køteren og jeg vil opleve uforglemmelige dage.
Jeg har planlagt det hele. Alt er planlagt og tilrettelagt.
Jeg ved lige præcis, hvornår jeg vil stå op, den tid jeg vil bruge på badeværelset eller i køkkenet til at lave mad.
Jeg har også regnet den tid ud, det vil tage mig at ordne opvasken, rydde op, gå tur med hunden, købe ind og ordne køkkenet.
Og ud fra det: Sikken en overraskelse! Jeg vil have masser af tid til mig selv.
Jeg kan virkelig ikke forstå, hvorfor kvinderne ævler så meget om alle disse småting, som kan blive ordnet så hurtigt. Det er et spørgsmål om planlægning.
Til aftensmaden har hunden og mig en steak hver.
Jeg har sat en flot dug, et stearinlys og en buket roser, så det kan være lidt mere festligt.
Hunden har spist andemoussen til forret men også som hovedret, sammen med en blanding af grøntsager, og som dessert fik han kiks.
Jeg fik noget rødvin og en cigar.
Det er år siden, jeg har haft det så godt.
Tirsdag
=======
Jeg skal have revideret min planlægning, der skal ændres lidt på nogle ting.
Jeg har forklaret hunden, at der ikke vil være fest hver dag, og at han ikke skal regne med forret og alt i tre forskellige skåle. Især at man skal huske, at det er mig, der er opvaskedrengen.
Da jeg spiste morgenmad, forstod jeg, at der var ulemper med hjemmepresset appelsinjuice: Det tvinger en til at rense pressemaskinen bagefter, medmindre, naturligvis, at man laver til to dage i træk, så man kun har halv opvask.
Konen havde insisteret på, at jeg skulle støvsuge hver dag.
Sindssygt! Hver anden dag rækker. Det er nok at tage sutsko på og børste køterens poter.
Ud over det, har jeg det helt fint.
Onsdag
======
Jeg har så'an på fornemmelsen, at rengøringen tager noget mere tid, end jeg havde planlagt. Jeg skal nok gense min strategi.
For det første vil jeg købe færdiglavede retter, så vil jeg vinde nogle minutter ved madlavningen. Det burde nemlig aldrig tage længere tid at lave mad, end det tager at spise den.
Til gengæld forbliver soveværelset et problem: Man skal jo ud af sengen, lufte ud, rede seng ... For kompliceret! I øvrigt kan jeg ikke se pointet i at rede seng hver dag, eftersom man jo går i seng igen samme aften!
For den duмме køter: Sluт med raffineret mad! Han kan få dåsemad om aftenen. Han surmuler, men det kan jeg ikke tage mig af. Hvis jeg kan nøjes med færdigretter, kan jeg ikke se, hvorfor han ikke skulle kunne.
Torsdag
=======
Ikke mere appelsinjuice! Hvordan kan en så ligegyldig frugt medføre så meget rod?
Lige meget. Fra nu af vil jeg købe juice i brik.
Ny opdagelse: Det lykkedes mig at komme ud af sengen næsten uden at rode den til. Så behøver jeg blot lige at trække i lagnerne bagefter, så er sengen redt.
Naturligvis kræver det lidt træning, og man skal lade være med at røre for meget på sig i løbet af natten.
Jeg har dog lidt ondt i ryggen, men et varmt brusebad vil gøre underværker.
Jeg er holdt op med at barbere mig hver dag, så vinder jeg noget tid.
Anden opdagelse for i dag: At tage en ny tallerken til hvert måltid er jo ren luksus. Gentagen opvask begynder at gå mig ret meget på.
Den åndssvage hund kan også spise i samme skål. Hvad роккеr! Det er jo bare en køter!
Obs: Jeg er nået til den slutning, at det kun var nødvendigt at støvsuge en gang om ugen ... højest!
Til frokost og aftensmad: pølser.
Fredag
======
Slut med juicebrikken! For tungt at bære.
Jeg har bemærket et underligt fænomen: Pølser smager meget godt om morgenen, mere kedeligt til frokost, og er stort set uspiselige om aftenen.
Hvis man ikke spiser andet end pølser i to dage i rap, kan de endda medføre kvalme.
Hunden fik tørfodder. Det er lige så godt, og så forbliver skålen ren.
Jeg har fundet ud af, at man kan drikke suppe direkte af kasserollen. Meget smart! Den har samme smag, men så er der hverken dyb tallerken eller øse at vaske op.
Jeg har nemlig på fornemmelse, at jeg er blevet genfødt som opvaskemaskine.
Jeg fejer ikke længere i køkkenet. Det gik mig på nerverne lige så meget som at rede seng.
OBS: Drop konservesdåser - det gør dåseåbneren beskidt.
Lørdag
======
Hvad nytter det at klæde sig af om aftenen, når man alligevel skal klæde sig på igen morgenen efter?
Jeg foretrækker at bruge den tid til at hvile mig lidt.
Dyner behøves heller ikke. Man bliver oven over dynen, så forbliver sengen redt.
Hunden har efterladt krummer allevegne. Jeg blev sur på ham og sagde, at jeg ikke var hans private hushjælp!
Pudsigt, det er lige den bemærkning, min kone serverer for mig rimelig ofte.
I dag er det barberer-dag, men jeg har virkelig ikke lyst. Mine nerver er ret så flossede.
Til frokost har jeg udelukket alt det, der skal åbnes, pakkes ud, skæres i stykker, smøres, steges eller blendes. Alle disse ting får mig til at flippe ud.
Til aftensmad har jeg spist direkt af pakken, uden tallerkner, kniv og gaffel, dug og andre af disse overflødige ting.
Mine gummer gør ondt. Måske fordi jeg ikke spiser frugt nok: de er for tunge at bære fra butikken.
Det er måske begyndende skørbug?
Min kone ringede i løbet af eftermiddagen for at vide, om jeg havde vasket tøj og ordnet vinduerne.
Jeg skraldgrinede hysterisk til svar.
Som om jeg havde tid til den slags!
Problem med badekarret: Det viste sig, der var spaghettier i afløbet. Det kan være lige meget, eftersom jeg alligevel ikke tager bad længere.
OBS: Køteren og jeg æder direkte fra køleskabet. Vi skal skynde os, så døren ikke står åben for længe.
Søndag
======
Hunden og jeg blev i sengen i dag. Vi så fjernsyn.
Vi har savlet begge to over TV-køkkenet.
Vi er begge to udkørte og mugne.
Her til morgen har jeg vist spist noget fra hans madskål. Ingen af os kunne lide det alligevel.
Jeg burde virkeligt vaske mig, barbere mig, rede mit hår, lave hans mad og tage ham ud. Vaske op, rydde op, tænke på indkøb og resten.
Men jeg har virkelig ikke overskud til det.
Jeg har på fornemmelse af, at jeg har problemer med balancen og med synet.
Hunden basker end ikke længere med halen.
Kun overlevelsesinstinktet har gjort, at vi kunne kravle til restauranten, hvor vi fik en masse spændende at spise i en masse tallerkener.
Så gik vi på hotellet.
Værelset dér er rent, i orden og sengen er redt.
Jeg har fundet den idéelle løsning.
Gad vide om min kone nogensinde har tænkt på det?
Unge Percival var ved at blive halvstor, så hans mor, Lady Hopscotch, bad hans far, Lord Hopscotch, om at snakke med ham under fire øjne og fortælle ham om, hvordan det gik til med bierne og blomsterne.
- Ja, javel min egen. Straks - straks!
Lorden vred sig og tænkte meget over det delikate problem, men så kaldte han unge Percival ind på sit studereværelse.
- Min store dreng!
- Ja, far!
- Forstår du, din mor, ikke sandt, en fortræffelig kvinde, forstår du, hun mener...
- Ja, far?
- Min store dreng. Kan du huske her i august, da vi to kørte op til London?
- Ja, far!
- Kan du så også huske, at vi var på denne her natklub, Рussy Galore i Greek Street?
- Ja, far!
- Ja, jo. Og det var jo på den natklub der, at vi mødte de to yndige veninder. Det kan du godt huske, ikke min dreng?
- Jo, far!
- Ja, jo. Og så husker du også, at de var så elskværdige at gå med os hjem på hotellet mod en ringe erkendtlighed og lidt champagne!
- Ja, far!
- Ja. Så husker du sikkert også, hvad vi lavede med de to yndige piger?
- Ja, da far!
- Ja, ser du, min store dreng. Nogenlunde sådan er det også med bierne og blomsterne!
På det tidspunkt, Jesper nåede den lille by, var alle hotelværelser udlejet.
"Men du må da have et værelse et eller andet sted," plagede han den sidste hotelejer. "Eller bare en seng, jeg er efterhånden ligeglad, jeg er totalt udmattet."
"Jeg har et dobbeltværelse, hvor den ene seng allerede er optaget," indrømmer ejeren, "og jeg er sikker på, at han gladelig vil dele lejen. Men for at være ærlig, så snorker han så højt, at alle naboerne har klaget hele ugen."
"Det er ikke noget problem," Siger den trætte rejsende, "jeg tager værelset."
Næste morgen kommer Jesper veludhvilet ned til morgenmaden. Hotelejeren vil vide, hvordan han sov.
"Det var der ingen problemer i," svarede Jesper.
"Jamen, hvad med ham den snorkende fyr?" vil ejeren vide.
"Det stoppede jeg på ingen tid. Da jeg kom ind var han allerede gået i seng, så jeg gik over til ham, gav ham et kys på kinden og sagde "godnat smukke". Så sad han oppe hele natten og holdt øje med mig."
Lille Brian gik i børnehaveklasse, og en dag spørger lærerinden børnene, hvad deres far laver.
Alle de typiske svar kommer, brandmand, politibetjent, sælger, politiker o. S. V.
Brian var meget stille, så lærerinden spørger igen hvad hans far laver.
- Min far er eksotisk danser i en bøsseklub, hvor han tager alt sit tøj af foran andre mænd. Nogle gange hvis tilbuddet er rigtig godt, tager han derfra med en anden mand, lejer et billigt hotelværelse, og fjoller rundt med ham hele natten.
Lærerinden beder hurtigt de andre børn male i deres malebøger, og tager derefter Brian med ud på gangen.
- Er det virkelig rigtigt det med din far?
- Nej, siger Brian. - Min far er Roskilde banks bank´s formand, men jeg var alt for flov til at sige det.
En matematikprofessor sente en fax til sin kone.
Kære kone
Du må erkende at du er 54 år gammel, og at jeg har bestemte behov, som du ikke længere kan tilfredsstille, ud over det er jeg glad for dig som hustru, jeg håber derfor ikke at du, når du modtager denne fax, bliver såret over at jeg befinder mig på Grand Hotel, sammen med min 18 årige assistent. Jeg er hjemme omkring midnat.
Hilsen Din Mand
Da Han ankommer til hotellet er der kommet en fax til ham med følgende besked:
Kære Mand.
Også du er blevet 54 år, og når du læser dette er jeg på Scandic Hotel sammen med vores 18-årige poolmand. Siden du er matematikprofessor, ved du jo, at 18 går op i 54 flere gange end 54 går op i 18. Du skal ikke vente oppe.
Hilsen Din Kone
Den smukke unge kone fortalte sin mand, at hun skulle på weekend med en god veninde, men i virkeligheden skulle hun på hotel med sin rige elsker.
Han forærede hende en smuk pels til 50.000 kr., men hun kunne ikke så godt tage den med hjem til sin mand. I stedet gik hun til en pantelåner, indleverede pelsen, fik en kvittering og kørte hjem, hvor hun sagde til manden: Jeg har fundet en pantelånerseddel. Kan du ikke køre ind og finde ud af, hvad det er.
Manden indvilgede, og da han kom hjem, spurgte konen, hvad han havde fået for sedlen hos pantelåneren. Åh, sagde han, – det var bare et gammelt ubrugeligt ur.
Dagen efter bar hans sekretær en flot pels til 50.000 kr.
Et ægtepar, besluttede sig for at rejse sydpå. For at få en særlig, dejlig og helt speciel ferie, planlagde de at bo på samme hotel, som de boede på, på deres bryllupsrejse, 20 år tidligere. Men fordi de begge, var travle i arbejdet, kneb det med at få ferie, på samme tid. Så enden af det blev, at manden rejste om torsdagen, hvorpå fruen så ville ankomme dagen derpå.
Efter en vellykket ankomst, tjekkede manden ind på hotellet. På værelset, stod en computer, så den betænksomme husbond, besluttede at sende fruen en e-mail. Men en smutter i adressen gjorde, at manden sendte sin mail, til en anden.
Et sted i landet, var en enke lige kommet hjem, fra sin mand`s begravelse. Den afdøde, var den lokale præst, som var blevet kaldt til himmels, efter et hjertestop. Midt i sin sorg, satte enken sig ved computeren og tjekkede sin mail. Нun regnede med støtte og omsorg, fra sine nærmeste. Men under læsningen af den første mail, besvimede enken, med et brag. Enkens søn, ilede sin stakkels mor til undsætning. Hjalp hende på benene igen og læste derpå mailen, som lød:
Til: Min elskede hustru
Emne: Vel ankommet!
Det undrer dig sikkert at høre fra mig. De har computere her nu, og det er tilladt at sende e-mails, til sine elskede. Jeg er lige ankommet og har tjekket ind. Jeg ser, at alt er forberedt til din ankomst i morgen. Jeg glæder mig utrolig meget til at se dig. Jeg håber din rejse, bliver ligeså vellykket som min var.
P. S. Jeg siger dig, der er varmt hernede!