Vittigheder om lægen, Doktor jokes
Det var dørsælger Hansen, der var blevet indlagt på hospitalet fordi han ikke længere kunne gå. Han var selvfølgelig meget interesseret i at vide, hvad der var galt med ham, men ingen ville give ham svar.
En dag tager han fат i overlægen, og med desperation i stemmen forklarer han, at han altså må vide, hvad der er galt med ham. Lægen kigger på ham, og siger at han vil undersøge sagen nærmere, og så vil hr. Hansen få svar i morgen.
Natten er selvfølgelig meget lang for hr. Hansen, men endelig bliver det morgen, og overlægen kommer ind til ham.
Nå, siger Hansen, sig mig så hvad der er galt med mig...!
Overlægen svarer, at nu har han undersøgt sagen til bunds, og han kan fortælle, at han har en god og en dårlig nyhed.
Nå, siger Hansen, lad mig få den dårlige først, så kan jeg jo altid trøste mig med den gode nyhed bagefter...
OK, siger overlægen, den dårlige nyhed er, at vi bliver nødt til at amputere begge dine ben fra knæene og ned... Den gode er, at Hr. Larsen fra stuen ved siden af, gerne vil købe dine sko...!!
Overlæge Jensen er på stuegang på tosseanstalten. Han kigger ind til Sørensen og ser, at Sørensen har lavet et utroligt dejligt dukkehus. Jensens datter har snart fødselsdag og Jensen tænker, at det er den helt perfekte gave til hende.
Han spørger Sørensen, hvor meget han skal have for dukkehuset.
- 50.000 kr. lyder svaret prompte.
- 50.000 kr. - nej, nej - selv om du er tosset, må du da indse, at det er alt for dyrt. siger Jensen.
Men Sørensen er hverken til at stikke eller hugge i, og han holder fast på de 50.000 kr.
Jensen forsøger en anden dag med samme resultat.
Da han kommer ind på stuen den tredje dag er dukkehuset væk. Han spørger Sørensen hvad der er blevet af huset.
- Nåh - det har jeg solgt til Johansen på stue seks, lyder svaret.
- Du skal ikke bilde mig ind, at Johansen havde 50.000 kr., siger over- lægen.
- Næh det havde han ikke, lyder svaret, .. men han havde to kanariefugle til 25.000 kr. stykket.
Manden gik til lægen, fordi han havde sådan nogle trækninger fra nakken, ned i ryggen og ud i det ene ben.
- Det er meget alvorligt, sagde lægen. Det er Deres kønsdel! Vi må amputere, hvis Deres liv skal reddes; ... og det gjorde han så!
Kort efter skulle manden have syet et nyt sæt tøj hos skrædderen, og nu spurgte skrædderen, i hvilken side, DEN skulle hænge?
- Hvad rager det Dem ? spurgte manden vredt.
- Det er vigtigt, sagde skrædderen. Syr jeg, så den sidder til højre - og den i virkeligheden skal hænge til venstre, så risikerer De at få sådan nogle mærkelige trækninger fra nakken, ned i ryggen og ud i det ene ben!