Unge Percival var ved at blive halvstor, så hans mor, Lady Hopscotch, bad hans far, Lord Hopscotch, om at snakke med ham under fire øjne og fortælle ham om, hvordan det gik til med bierne og blomsterne.
- Ja, javel min egen. Straks - straks!
Lorden vred sig og tænkte meget over det delikate problem, men så kaldte han unge Percival ind på sit studereværelse.
- Min store dreng!
- Ja, far!
- Forstår du, din mor, ikke sandt, en fortræffelig kvinde, forstår du, hun mener...
- Ja, far?
- Min store dreng. Kan du huske her i august, da vi to kørte op til London?
- Ja, far!
- Kan du så også huske, at vi var på denne her natklub, Рussy Galore i Greek Street?
- Ja, far!
- Ja, jo. Og det var jo på den natklub der, at vi mødte de to yndige veninder. Det kan du godt huske, ikke min dreng?
- Jo, far!
- Ja, jo. Og så husker du også, at de var så elskværdige at gå med os hjem på hotellet mod en ringe erkendtlighed og lidt champagne!
- Ja, far!
- Ja. Så husker du sikkert også, hvad vi lavede med de to yndige piger?
- Ja, da far!
- Ja, ser du, min store dreng. Nogenlunde sådan er det også med bierne og blomsterne!

En anstændig mand møder en smuk pige og indvilliger i at tilbringe natten sammen med hende for 1000,- kr. Og således gjorde de! Før han forlod hende om morgenen, fortalte han hende at han ikke havde nogen kontanter med sig, men at han ville bede sin sekretær om at udskrive en check og sende denne til hende. På checken ville
Der stå:
"Leje af lejlighed".
På vejen til sit kontor fortryder manden hvad han har gjort, og han erkender at hele nattens begivenhed ikke var prisen værd. Så han får sin sekretær til at sende en check på kun 500,- kr. og vedlægger følgende besked:
"Vedlagt finder du venligst en check på kr. 500,- som betaling for leje af din lejlighed. Jeg sender ikke hele det aftalte beløb, fordi da jeg indgik lejemålet havde jeg den opfattelse at:
- Den ikke tidligere havde været lejet ud.
- Der var masser af varme.
- Den var lille nok til at gøre mig tilpas og få mig til at føle mig hjemme.
I aftes fandt jeg imidlertid ud af at den havde været lejet ud tidligere, at der ikke var nogen varme og endvidere at den var alt for stor."
Da den smukke pige modtog denne note, returnerede hun øjeblikkeligt checken med følgende besked:
"Kære Hr. XXX
For det første kan jeg ikke forstå hvordan du kan forvente at en flot lejlighed kan stå ulejet hen i al evighed. Og med hensyn til varmen, så er der rigeligt af den, hvis man vel og mærke ved hvordan man tænder for den. Vedrørende pladsen, så kan jeg meddele Dem at lejligheden har en passende størrelse, men hvis De ikke har nok møbler til at fylde den ud, skal De ikke bebrejde udlejeren."