Jokes om børn, Børnevitser, Vittigheder om børn, Børn vittigheder
Når dine børn er ude af kontrol, kan du trøste dig med tanken om, at selv Guds evner ikke rakte til hans egne børn. Efter at have skabt himlen og jorden skabte Gud Adam og Eva, og hans første ord til dem var:
"Lad være med det!".
"Lad være med hvad?" spurgte Adam.
"Lad være med at spise den forbudne frugt" svarede Gud.
"Forbuden frugt? Har vi forbuden frugt? Hej Eva, vi har forbuden frugt!!!!"
"Det passer ikke!"
"Jo, det gør!"
"Lad VÆRE med at spise frugten!" sagde Gud.
"Hvorfor?"
"Fordi jeg er jeres far, og fordi jeg siger det!"
Svarede Gud, imens han undrede sig over, hvorfor han ikke havde stoppet skabelsen efter at have lavet elefanterne. Kort tid senere så Gud sine børn holde æblepause, og han blev rasende:
"Sagde jeg ikke til jer, at I ikke måtte spise frugten?" spurgte han.
"Uh huh," svarede Adam.
"Hvorfor gjorde I det så?" spurgte Gud.
"Jeg ved det ikke," sagde Eva.
"НUN begyndte!" sagde Adam.
"Nej, jeg gjorde ikke!"
"Jo, du gjorde!"
"Nej jeg gjorde ikke!"
Gud havde fået nok, og hans straf var, at Adam og Eva skulle have deres egne børn. Sådan blev mønsteret, og det er aldrig siden blevet ændret.
Men der er trøst af finde i denne historie!
Hvis du vedholdende og kærligt har forsøgt at indgyde dine børn visdom, og de ikke har taget ved lære af det, skal du ikke være for hård ved dig selv.
Hvis Gud havde problemer med at opdrage sine børn, hvad får dig så til at tro, at det skulle være let for dig?
Der var engang en pige, hun hed Emma.
Emma sad inde på sit værelse. Ligepludselig kom der en myg, myggen satte sig på Emma´s hånd.
Emma kiggede ned på myggen, den græd. Emma vidste ikke hvad der var galt med myggen, så hun sagde:
" Lille myg. Hvad er der galt? Hvorfor græder du?"
Myggen svarede :
"Det er fordi jeg har fødselsdag, og mine venner har ikke sunget fødselsdagssang for mig"
Emma kiggede trist på myggen, og sagde :
"Jamen, det kan jeg jo gøre!" Myggen lyste og i et smil, og så begyndte Emma at synge, mens hun klappede. "I dag er det myggen´s fødselsdag!....."
Uheldigvis sad myggen på Emma´s hånd, myggen var nu død, fordi Emma havde klappet mens hun sang.
Og fra nu af, synger Emma aldrig mere fødselsdagssang.
- - Et plejehjem er et sted, hvor man opbevarer gamle mennesker og truer dem til at dele værelse med nogen de ikke kan lide. De får medicin og frikadeller, og hver lørdag får de formkage med rosiner.
(Lena 5 år)
- - På plejehjemmet sidder tænderne løse. Alle tager tænderne ud om aftenen og lægger dem på plads om morgenen. Og så er der morgenbøn bagefter.
(Camilla 6 år)
- - På hospitalet er der fyldt op med gamle mennesker. De er stuvet sammen. De har ofte brækket leddene eller vredet halsen om på lårene.
(Pernille 7 år)
- - Ældreomsorg er noget, de gamle må vænne sig til, hvad enten de kan lide det eller ej.
(Anna 8 år)
- - Ældreomsorg er at dele sine sorger med de ældre.
(Hans Anton 7 år)
- - Bedstemødre har meget store BH'er. De er så store, at jeg kan få numsen og to knæ ind i den ene skal. I den anden kan min bror sidde.
(Kaja 7 år)
- - Bedstemødre har store numser, fordi de har haft så mange siddende på skødet, at underkroppen er blevet mast udad.
(Henrik 8 år)
- - Det bedste jeg kan lide ved morfar er, at han er sig selv og ikke lader, som om han er et eller andet normalt menneske.
(Per-Ole 6 år)
- - Gamle damer lægger ikke æg. Når man er omkring fyrre eller halvtreds år holder damerne op med at lægge. Det vil sige, at de ikke længere kan producere mennesker. Rugningen begynder omkring fjortenårsalderen og varer til middelalderen.
(Johannes 8 år)
- - De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidt op. Og desuden har mændene problemer med protesen.
(Stig Petter 9 år)
- - Gamle mænd kan ikke stive tissemanden så meget af. Hvis det alligevel lykkedes, så synker den sammen med et suk.
(Ronny Andre 7 år)
- - Hvis de gamle kunne få børn, ville det ikke være så godt. Plejehjemmene er overfyldte nok allerede, så tænk, hvis der også kom masser af børnebørn og oldebørn der.
(Johannes 8 år)
- - Hvis en mand siger "jeg elsker dig" til en gammel dame bliver hun rasende, fordi hun er træt af at høre på det.
(Lisa Therese 7 år)