Vittigheder om Religion, Religion vittigheder
Max og Herman, to jødiske forretningsfolk er ikke alene kompagnoner, de er også gode venner. Da de bliver ældre indgår de den aftale, at den, der dør
Først, skal forsøge at komme i kontakt med den anden for at fortælle ham om, hvordan der er i himlen.
Det bliver Max, der først skal af sted. Men der går flere måneder, før han lader høre fra sig. En sen nat kontakter han endelig Herman.
- Herman, Herman, råber han.
Og Herman svarer ham.
- Er det dig, Max?
- Ja.
- Fortæl mig så, hvordan det er der, hvor du er, og hvad I foretager jer?
- Først spiser vi morgenmad, så boller vi. Så spiser vi frokost, og boller igen. Og efter middagsmaden boller vi endnu en gang.
- Er livet i himlen virkelig sådan?
- Hvem taler om himlen. Jeg er tyr på et avlscenter i Argentina.
I en lille by, lagt ude østpå i Sovjetunionen, gik rygtet en morgen: Der kommer kød i butikken i dag. Inden klokken var 9, stod hele byen i kø. Det var bitterlig koldt, det sneede en smule og blæste voldsomt.
Klokken 10 kom partikommissæren, steg pelsklædt ud af sin opvarmede bil og
Sagde:
- Borgere, det er rigtig nok. Der kommer kød i dag. Men ikke så meget, som vi havde regnet med og håbet på. Jeg vil derfor bede alle jøder om at forlade køen. Jøderne luskede stille af. Resten af køen blev stående i den tiltagende kulde.
Klokken 11 kom kommissæren igen.
- Kammerater, sagde han, der kommer kød. Men vejret er dårligere, end vi havde regnet med, vejen længere, lastbilerne i ringere stand. Så der kommer langt mindre, end der var forudset. Jeg vil derfor bede alle ikke-partimedlemmer om at forlade køen med det samme.
Ikke-partimedlemmerne listede surmulende af, mens den lille seje flok partimedlemmer forsøgte at holde varmen i den tiltagende snestorm.
Klokken 12 vendte den pelsklædte funktionær tilbage, steg ud af bilen og sagde:
- Partikammerater. Til jeg kan jeg sige sandheden. Der kommer overhovedet ikke noget kød.
Han blev mødt med isnende tavshed, bortset fra byens ældste partimedlem, der hvislede ud mellem de frostblå læber:
- Hvorfor i helvede skal jøderne have alle fordelene i det her samfund.
En rabbiner og en præst er ude for et slemt biluheld. Begge deres biler er totalt smadrede, men utroligt nok kommer de begge ud af det uden en skramme. Da de er kravlet ud af deres biler ser rabbineren, at det er en præst han er kørt ind i, og siger: Du er jo præst. Jeg er rabbiner. Se på vores biler. Der er ikke noget tilbage, men vi har ikke fået en skramme. Det må være et tegn fra Gud. Gud må have ment, at vi skulle mødes og være venner og leve i fred med hinanden resten af vore dage.” Rabbineren fortsætter:
“Og se, her er et andet mirakel. Min bil er totalt smadret, men denne flaske kirsebærvin er ikke smadret. Det må helt sikkert være Gud, der mener at vi skal drikke den og fejre vores held.” Rabbineren giver flasken til præsten. Præsten er enig, tager nogle store slurke af flasken, og giver den tilbage til rabbineren. Rabbineren tager flasken og sætter med det samme proppen på, og giver præsten flasken igen.
Præsten spørger:
“Skal du ikke ha' noget”?
Rabbineren svarer:
“Nej…jeg tror jeg venter til politiet kommer”.