Nationaliteter vittigheder, Jokes om andre lande
En franskmand, en tysker og en dansker mødtes i Japan til en messe, hvor japanerne stolt fremviste deres seneste opfindelse: en swimmingpool uden vand. Man skulle blot stille sig på vippen, og når man udtalte, hvad der skulle være i poolen, så var det der straks.
Franskmanden, tyskeren og danskeren blev enige om at afprøve poolen.
Franskmanden var den første, der kravlede op på vippen. Han ønskede beaujolais - og plask, så svømmede han rundt i sin hjemlands dejlige rødvin.
Lidt efter stod tyskeren på vippen, og han ønskede naturligvis masser af tysk øl. Et øjeblik efter svømmede tyskeren rundt i skummende tysk øl.
Så var det danskerens tur. Men netop som han trådte ud på vippen, gled han, og idet han hvirvlede ned mod poolens bund, råbte han:
"Sатаns lоrт !"
En færing kommer gående og ser en frø på vejen. Han er i ondt lune og gør mine til at træde den ud. Pludselig siger frøen:
"Jeg er i virkeligheden en prinsesse. Du får to ønsker opfyldt, hvis du ikke gør mig noget".
Det lød jo meget godt, tænkte færingen.
"Ok, mit første ønske skal være, at blive høj, flot og lyshåret (dette var færingen nemlig ikke, tværtimod var han lille, grim og sorthåret) og så være dansker."
Vupti! Med et var færingen høj, flot, lyshåret og dansker.
"Hvad er så dit andet ønske"? spurgte frøen.
"Jo, så vil jeg gerne i resten af mit liv kunne undgå at arbejde og få masser af penge forærende, således at jeg kan leve fedt uden at lave en skid".
Vupti! Med et var danskeren igen lille, grim, mørkhåret - og færing.
Den økonomiske afmatning bredte sig også til Himlen, og derfor blev der fra højeste sted udstedt ordre til Sankt Peter om, at der for fremtiden skulle betales entré ved Perleporten, når en afdød sjæl ville ind.
En dag dukker en amerikaner, en tysker og en tyrker op og banker på porten. "Do you have any money ?" spørger Sankt Peter amerikaneren... "Yeah!" svarer han og hiver et tommetykt bundt dollars op, som han giver til Sankt Peter, hvorefter amerikaneren selvfølgelig lukkes ind.
"Habst du geld ?" bliver tyskeren spurgt. "Aber doch", svarer han og stikker Sankt Peter et bundt D-mark, der er endnu større end amerikanerens. Så lukkes han ind.
"Har du penge ?"
Spørger Sankt Peter til sidst tyrkeren. Tyrkeren roder først i den ene lomme - så roder han i den anden lomme. Efter et stykke tids roden i lommen, lyser han til sidst op i et stort smil og fremdrager fra brystlommen et stykke papir, som han overrækker til Sankt Peter mens han siger:
"Penge, Penge... nej jaj igge har - men jaj har telefonnummer til kommune..."