Nationaliteter vittigheder, Jokes om andre lande
En russisk admiral, en amerikansk general og en dansk civilist sad sammen på en bar og pralede.
Russeren: Hvis vi samlede hele vores flåde i Østersøen, ville skibene dække alt vandet, så man slет ikke ville kunne se det.
Amerikaneren: Hvis vi sendte hele vores luftvåben på vingerne over Texas på en gang, ville flyene dække himlen så tæt, at ikke et solglimt ville slippe igennem.
Danskeren: Hjemme i Kolding har vi en mand, hvis реnis er så lang, at der kan sidde 12 gråspurve på den.
Russeren, eftertænksomt: Jah, måske ville man nok kunne se lidt vand mellem skibene.
Amerikaneren: Jah, det kan da også godt være, at solen lige ville kunne titte ned mellem flyene.
Danskeren: Jaja, det er da også muligt, at nr. 12 gråspurv ville være nød til at sidde på et ben.
I zoologisk have diskuterede dyrene deres næste ferie:
- Sig mig, giraf, hvor skal du hen på ferie?
- Åh, eftersom jeg har en lang hals, min kone har en lang hals, og børnene også, og eftersom vi ikke kan lide at gøre os bemærkede, så tager vi til Afrika. Dér hvor der er hun-giraffer.
- Og du, gorilla, hvor skal du hen?
- Åh, eftersom jeg er helt sort, min kone er helt sort, mine børn også, og eftersom vi ikke kan lide at gøre os bemærkede, så tager vi til Rwanda.
- Og dig, krokodille, hvor tager du hen?
- Nå, mig, eftersom jeg har en stor kæft, min kone har en stor kæft, og mine børn også, og eftersom vi ikke kan lide at gøre os bemærkede, så tager vi til Frankrig.
To arabere gik ombord på et fly, der skulle flyve fra Washington til New York.
Den ene satte sig i sædet ud mod vinduet, den anden i midtersædet. Lige inden takeoff steg en lille tyk israeler ombord og satte sig i sædet ved siden af araberne.
Han sparkede skoene af, vriggede med tæerne og skulle til at sætte sig til rette, da araberen ved vinduet sagde:
"Jeg tror jeg går op og henter en cola"!
"Det er ikke noget problem", sagde israeleren,
"Jeg skal nok hente den for dig".
Imens israeleren var væk, tog araberen israelerens ene sko og spyttede i den.
Da israeleren kom tilbage, sagde den
Anden araber:
"Det ser godt ud. Jeg tror også jeg vil ha en"!
Igen var israeleren flink og gik op efter en cola. Imens han var væk tog den anden araber den anden sko og spyttede i den.
Israeleren kom tilbage med colaen, og de nød alle den korte tur til New York.
Da flyet skulle til at lande, stak israeleren fødderne i sine sko, og vidste med det samme, hvad der var hændt.
"Hvor længe skal dette blive ved"?, spurgte han, "Dette fjendskab mellem vore folk.... Dette had.... Dette spytten i sko og рissеn i colaer"?
En indvandrers erfaringer med det danske sprog
Da jeg kom til Danmark og skulle til at lære sproget i det daglige, fandt jeg bl. A. ud af, at man ikke købte en is hos en isenkræmmer, selv om det forekom mig at være det mest indlysende sted.
Jeg var længe overbevist om at være kommet til verdens mest hygiejniske land, da jeg ofte kom forbi en møntvask. Jeg forhørte mig, om vi selv skulle aflevere mønterne til rensning, eller om pengeinstitutterne klarede problemet. Megen morskab!
Min far, der var på besøg, ville vide, hvad ordet "udsalg" betød. Jeg forklarede ham, at man til nedsat pris solgte gamle rester. Dagen efter kom han hjem og fortalte, at det havde forbavset ham, at der på en bagerforretning, hvor han skulle købe brød, stod "Brødudsalg!" Det krævede
Jo en forklaring.
I tidens løb har jeg lært mange udtryk, man i hvert fald ikke skal tage bogstaveligt. Når man f. Eks. skal tænke sig godt om, lægger man hovedet i blød, og er man sur på hinanden, kan man hører denne opfordring: Du kan
Rende mig...
Anatomisk set må danskerne være et elastisk folkefærd. Jeg har i hvert fald aldrig før mødt nogen, der kunne løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil ha', bliver brændt af.
Går det hele skævt for en, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham
Det er en amerikansk nybygger, i 1853, som hugger træ for vinteren.
En indianer kommer forbi.
Nybyggeren spørger ham så:
- Sig mig engang, vil vinteren blive koldt i år?
- Ja. Vinter kold. Meget kold.
Så idet han mener, at sådan en idianer nok kan tolke naturens sprog, går
Han videre med at hugge meget mere brænde.
Et par dage efter kommer idianeren forbi igen og nybyggeren stiller ham
Spørgsmålet:
- Bliver vinteren meget kold?
- Ugh! Ja. Vinter være kold. Meget, meget kold i år.
Så hugger han videre.
En uge efter:
- Er du sikker på, at vinteren bliver kold i år?
- Ja! Ugh! Vinter være meget, meget, meget kold i år.
- Okay, men hvordan ved du det?
- Fordi der er gammel indian ordsprog siger: Når hvid mand hugge meget
Træ - vinter blive meget kold.