Matematikere:
Jager elefanter ved at rejse til Afrika, smide alt det ud, der ikke er en elefant og indfange resten
Matematikprofessorer:
Vil først bevise eksistensen af i det mindste én original elefant og vil derefter overlade opsporingen og indfangningen af dyret til deres kandidatstipendiater
Programmører:
Jager elefanter ved at bruge Algoritme A:
1. Tag til Afrika
2. Start ved Cap Det Gode Håb
3. Arbejd dig nordpå ved systematisk at krydse kontinentet
4. Ved hvert kryds gøres følgende:
A. Fang alle dyr inden for synsvidde
B. Sammenlign hvert indfanget dyr med en prøve på en kendt elefant
C. Stop når prøven matcher
Erfarne programmører:
Modificerer Algoritme A ved at placere en kendt elefant i Cairo for at være sikker på, at algoritmen vil stoppe
Økonomer:
Jager ikke elefanter. De tror, at hvis elefanter bliver betalt godt nok, vil de jage sig selv
Statistikere:
Jager det første dyr, de ser, N gange og kalder det for en elefant
Konsulenter:
Går ikke på elefantjagt, og mange af dem har aldrig jaget noget som helst. Men de kan altid hyres på timebasis til at rådgive de folk, der gør det
Operationsanalyse-konsulenter:
Kan desuden måle correlationen mellem hattenummer og patronfarve ved forskellige elefantjagtstrategier, hvis en eller anden bare vil identificere elefanten for dem
Politikere:
Går ikke på elefantjagt. Men de vil dele den elefant, du skyder, med de folk, der stemte på dem
Seniorledere:
Vil formulere en bred elefantjagtpolitik baseret på den antagelse, at elefanter ligner markmus, men har dybere stemmer
Kvalitetsinspektører:
Ignorer elefanter og ser i stedet efter fejl i den måde, de andre jægere har pakket jeepen på
Salgsfolk:
Går ikke på elefantjagt. De tilbringer tiden med at sælge elefanter, de ikke selv har skudt, til levering to dage før jagtsæsonen går ind
Software-salgsfolk:
Afsender det første de tilfældigvis skyder og skriver en følgeseddel på en elefant
Hardware-salgsfolk:
Skyder kaniner, maler dem grå og sælger dem som desktop-elefanter
Ingeniører:
Jager elefanter ved at rejse til Afrika, indfange alle grå dyr og først holde op, når et af dem vejer indenfor plus eller minus 15 procent af gennemsnittet af alle tidligere observerede elefanter
Læs jobannoncen ordentligt! Alle jobannonce er bygget over det klassiske værk "De gode begreber der dækker over noget andet". Vi bringer en oversættelse, der kan hjælpe dig til en bedre afkodning:
Ambitiøs
Du er villig til at slå græs og lufte hund for chefen. Særligt møntet på folk med et minimalt søvnbehov
Attraktive lønordninger
Som regel et lækkert firmaslips eller en konferenceøloplukker, når du har indtjent for over en million til firmaet. Eller såkaldt kampløn hvor man bliver provisionslønnet, og gerne hugger kunder fra hinanden, bor på jobbet etc. Endelig kan tilfælde af underskudsdeling forekomme.
Blæksprutte
Firmaets modeord for bløddyr med flere arme. Se i øvrigt "indgå i team". Typiske arbejdsområder: kaffebrygning, kopiering, parkering af kundebiler, betaling af regninger og parkometre, feje gaden, tage telefonbeskeder for alle andre, hente basser, skifte papir i printeren. Desværre ingen organiseret fagforening, spørg evt. i Danmarks Akvarium.
"Du kan begå dig på alle niveauer"
Du har ikke noget i mod at spise blandt rengøringspersonalet og have kontor i køkkenet.
Engagement
Villig til at jodle på alle mulige tidspunkter og med udpræget talent for kække bemærkninger. Se i øvrigt under "ambitiøs".
Erfaren bruger af....
Du må regne med, at ingen i firmaet ved, hvordan man bruger og især reparerer nævnte maskine og/eller program. Derfor skal du ikke bestille andet end at besvare duмме spørgsmål.
Erfaring
Det betyder kort sagt, at chefen ikke er interesseret i unge mennesker med nye ideer, løsninger, ord og krav. Han hader, når han ikke forstår, hvad du siger. Derfor søger han kun afrettede medarbejdere, der har opgivet at overhale ham inden om.
Et internationalt miljø
Overvejende risiko for udstationering på steder som den sibiriske tundra o. lign. Du skal være god til at prutte om priser på eksotiske sprog, eller kropssprog. Ikke et job for folk med flyskræk.
Fleksibel
Der er det forunderlige og besnærende ved fleksibilitet, at den kun gælder en vej. Det er altid dig, der skal bøje eller strække dig det ekstra stykke. Som regel er det på områder som fordelingen af underskuddet, indbetalinger til slik- og kaffekasse, overarbejde og rengøringsordningen.
Fortrolig med....
Du har udviklet et meget personligt og tæt forhold til omtalte fænomen eller objekt. Se i øvrigt "erfaren bruger af".
Gå-på-mod
Her er et eksempel på en kreativ kombination af begreberne "ambitiøs", "blæksprutte" og "fleksibel". Se disse.
Humørfyldt
Nu tror du rigtignok, at alle er interesserede i dine vittigheder og anekdoter, men ak! Du skal kunne forstå chefens vittigheder på de rigtige tidspunkter med et overbevisende grin. Det er vigtigt, at du kan fornemme, hvorvidt det er en bevidst vittighed. Dette er jobbet for en rigtig god gammeldags grinebider. Alternativt: Du får ikke et underernæret publikum, men snarere et behov for at have et humør overhovedet. Det bliver surt slid.
Indgå i team
Du er villig til at være vandbærer for andre, og har indset, at din fremtid er nederst i hierarkiet.
Initiativrig
Du ved selv, at du skal stå på hovedet for andre - hele tiden.
Kendskab til
Du er offer for endnu et synonym for "erfaren bruger af". Se dette.
Kreativ
Firmaet ved ikke, hvad de vil have, men savner en til at skrive festsange.
Kvalitetsbevidst
Du ved, at alt hvad chefen køber, og gør, er af ypperste kvalitet, og forstår at gøre ham opmærksom på det. Typiske bemærkninger:
"Wau er det ikke et håndlavet schweizisk guldur?", "Er det slips ikke håndmalet af ham der Picasso".
Omstillingsevne
Du er god til at styre en telefon evt. med flere knapper. Se i øvrigt "fleksibel"
Ordenssans
Du kan lugte, om det er sur mælk eller fløde, du serverer til chefens kaffe. Se i øvrigt "ressourcestyring"
Ressourcestyring
De mangler en til at rydde op på lageret, der sidst blev ordnet i midten af 1960?erne. Kan ikke anbefales, hvis du er astmatiker, eller lider af støvallergi, eller bare har tendens til klaustrofobi. Der er dog mulighed for, at det blot betyder, at du skal vide, hvornår kontoret trænger til kaffe.
Selvstændig
Ved at den store grønne knap betyder "start kopiering". Og at du altid skal stå til disposition og parere ordre.
Situationsfornemmelse
Du har en veludviklet retningssans, samt en tilsvarende sans for at du ikke skal spørge om lønforhøjelse eller andet.
Udadvendt
Skal ikke læses som: gå ud af sit gode (men slidte) skind, derimod søger firmaet en person som har en præsentabel vrangside
Udfordrende job
I de fleste tilfælde betyder det, at udfordringen består i at holde jobbet ud overhovedet. Se i øvrigt "humørfyldt"
Vi kunne forestille os, at du ...
En typisk bemærkning der er anbragt for at dække over, at stillingen allerede er besat af et familiemedlem. Hvis dette ikke er tilfældet, betyder det som regel, at den efterfølgende beskrivelse kun er møntet på en bestemt person, som firmaet kender i forvejen. Det er derfor, at man aldrig passer til beskrivelserne.

Forslag til den kommende overenskomst !
I henhold til overenskomst med start d. 1/10-2002 indgået mellem arbejdsgivere og arbejdstagere inden for alle fаg meddeles hermed følgende:
§1: Fra ovennævnte dato skal alt arbejde betragtes som rekreation. Enhver legemlig anstrengelse er forbudt. Hvis nogen sveder under arbejdet - bortset fra hvis de har tømmermænd eller er i overgangsalderen - vil de blive fyret med 1 års varsel med løn, pension m. V.
§2: Arbejdstidens påbegyndelse fastsættes i henhold til personalechefens ønsker, dog tidligst kl.09.00. Har en arbejdstager ikke sovet godt om natten - uanset årsag - må han/hun ikke vise sig på arbejdspladsen. Der udbetales naturligvis løn.
§3: Når en ansat har været ansat i firmaet i over 10 uger, skal vedkommende afhentes i firma bilen. Har han/hun været ansat over 3 mdr., skal der stilles gratis firmabil til rådighed. Føler en ansat sig ikke i stand til at føre denne på betryggende måde, træder §2 i anvendelse.
§4: Enhver har krav på at kunne møde og gå hjem i dadelfri påklædning. Alle omkostninger forbundet hermed udredes af firmaet, ligesom det skal afholde alle udgifter til makeup ( kun til kvinder ) samt de ting en mand bruger til soignering.
§5: Under arbejdet er det tilladt at drikke øl og ryge, hvilket fremmer arbejdsglæden. Hvis en ansat påbegynder nationalsangen, er alle forpligtiget til at standse arbejdet og synge med. Under sang standses endvidere alle maskiner og der uddeles øl og vand på firmaets regning.
§6: Frokosttiden er fra kl.11.30 til 13.30 med gratis fortæring. Kaffepause er fra 14.30 til 15.30 og er obligatorisk for alle ansatte. Kaffepausen skal dog udvides såfremt der er fodboldkamp i firmaets TV, der skal forefindes i den dertil indrettede Tv-stue.
§7: Falder en ansat i søvn under arbejdet, må denne under ingen omstændigheder vækkes. Alle har pligt til at sørge for ro omkring den sovende ansatte.
§8: Al løn udbetales i skattefrie danske kroner efter behov - dog mindst én gang ugentlig. Dagen efter lønningsdag er obligatorisk fridag. Lønnen skal tilpasses hans / hendes udgifter.
§9: Fyraften er kl.16.00. Mellem 16.00 og 17.00 har chefen pligt til at stå ved udgangen og personligt trykke enhver medarbejders hånd, som en varm tak for dennes alt-ofrene socialdemokratiske indsats denne dag.