Den lille pige var ude at gå tur med sin lille hund i den lille landsby.
Ved gadekæret møder hun præsten, som siger:
"Næh, goddag min lille pige. Hvad hedder du?"
"Jeg hedder Rose", svarer den lille pige.
"Orv, det var vel nok et sødt navn.", siger præsten, "Hvordan har du dog fået det?"
"Jo.", svarer pigen, "Da min mor havde mig i sin mave lå hun i haven og slikkede sol. Pludselig blæste et rosenblad op på hendes mave og derfor hedder jeg Rose."
"Åh, hvor var det dog en sød historie.", svarede præsten, "Men hvad hedder den lille hund så"?
"Den hedder Øffer", svarede pigen.
"NÅ!?", sagde præsten, "Det var dog et sært navn. Hvorfor hedder den det?"
"Det er fordi den godt kan lide at KNEPPE GRISE!", svarede den lille pige
En dame kommer til sin præst og siger:
"Fader, jeg har et problem. Jeg har to talende hun papegøjer, men de kan kun sige en enkelt ting."
Præsten vil vide, hvad de kan sige.
"Det eneste de kan sige er "Hej, vi er prostituerede. Er du med på noget sjov?"
"Det er jo skrækkeligt," siger præsten, "men jeg har en løsning på dit problem. Kom over til mig med dine papegøjer, så vil jeg putte dem ind i buret til mine to hanpapegøjer. Dem har jeg lært at bede og læse biblen, så kan de lære dine papegøjer at holde op med at benytte et sådant skrækkeligt sprog."
Damen siger mange tak og næste dag kommer hun hen til præsten med sine papegøjer. Hans papegøjer sidder med rosenkranse og beder i deres bur. Damen sætter hunpapegøjerne ind til dem og en af hunnerne siger:
"Hej, vi er prostituerede, er I med på noget sjov?"
Den ene af hanpapegøjerne siger til den anden:
"Put rosenkransen væk, vores bønner er blevet hørt."
En rabbiner, en katolsk præst og en protestantisk præst diskuterede, hvordan de hver i sær forvaltede pengene fra kirkens indsamlingsbøsse.
Den protestantiske præst forklarede, at han tegnede en cirkel på gulvet, smed pengene op i luften og alle de penge, der landede i cirklen, var til Gud og alle dem, der landede udenfor, var til ham selv og sognet.
Den katolske præst fortalte, at hans system var noget ligende. Han tegnede en linie på gulvet, kastede pengene op i luften, og dem der landede på den ene side var til Gud, og dem der landede på den anden side, var til ham selv
Og kirken.
Rabbineren sagde, at hans system fungerde stort set på samme måde. - Jeg kaster også pengene op i luften, forklarede han. - Og det som Gud kan gribe, må han beholde!
En rabbiner og en præst er ude for et slemt biluheld. Begge deres biler er totalt smadrede, men utroligt nok kommer de begge ud af det uden en skramme. Da de er kravlet ud af deres biler ser rabbineren, at det er en præst han er kørt ind i, og siger: Du er jo præst. Jeg er rabbiner. Se på vores biler. Der er ikke noget tilbage, men vi har ikke fået en skramme. Det må være et tegn fra Gud. Gud må have ment, at vi skulle mødes og være venner og leve i fred med hinanden resten af vore dage.” Rabbineren fortsætter:
“Og se, her er et andet mirakel. Min bil er totalt smadret, men denne flaske kirsebærvin er ikke smadret. Det må helt sikkert være Gud, der mener at vi skal drikke den og fejre vores held.” Rabbineren giver flasken til præsten. Præsten er enig, tager nogle store slurke af flasken, og giver den tilbage til rabbineren. Rabbineren tager flasken og sætter med det samme proppen på, og giver præsten flasken igen.
Præsten spørger:
“Skal du ikke ha' noget”?
Rabbineren svarer:
“Nej…jeg tror jeg venter til politiet kommer”.