På jobbet vittigheder, Vittigheder - Kontorfolk

Indsend vitser Nyeste Mest populære

Grosserer Frandsen havde den vrede mine på, da han kaldte frøken Frydh til sit kontor.
- Jeg er netop blevet ringet op af oberstinde Striks, der klager over, at De ikke har vist hende fornøden høflighed, da hun i formiddags besøgte butikken…
- Ja, lød svaret, så er det bestemt også det eneste, jeg ikke har vist hende i hele butikken…

0

0

- Hvis nu min kone uventet dukker op, sagde direktør Jensen til den nyansatte sekretær, så sætter De Dem bare roligt hen til skrivemaskinen, - - det dér ovre ved vinduet er en skrivemaskine…

0

0

En kat sad og så på et par, der spillede tennis, da en anden kat kom forbi.
- Nå, jeg vidste ikke, at du interesserede dig så meget for tennis…?
- Det gør jeg egentlig heller ikke, men det er min far, der er den ene af ketcherne…

0

0

Direktør Frederiksen så på den unge mand, der søgte den ledige stilling.
- Er De gift? Spurgte direktøren.
- Nej, men jeg er alligevel vant til at gøre, hvad man beder mig om.

0

0

Fru direktør Hansen var noget nedtrykt, så hun besluttede sig til at betro sig
Til sin hushjælp.
- Frøken Olsen, jeg tror, min mand har en affære løbende med sin nye sekretær…
- Åh, hold op, frue. Det er bare noget, De siger, for at gøre mig jaloux.

0

0

Bankdirektør Svendsen kaldte den unge bankassistent til sig.
- Jeg hører, De har fornærmet en af vores allerældste og bedste kunder. Vil De øjeblikkelig
Gå ud og give den gamle nar en undskyldning…

0

0

- Jeg vil gerne have dette stemplet: Strengt fortroligt! Sagde direktør Clausen til sin sekretær - Så er jeg sikker på, at hele personalet får det læst.

0

0

- Deres vigtigste opgave som min nye sekretær bliver at finde på undskyldninger, som min kone tror på, sagde departementschef Madsen med et lunt glimt i øjet.

0

0

Nielsen havde været i firmaet i en menneskealder og stod nu for sidste gang i direktørens kontor sammen med resten af personalet, der var kaldt sammen til en lille afskedsceremoni.
- Ja, livet er mærkeligt, filosoferede Nielsen i sin takketale, her har man hele livet hængt i en klokkestreng, og nu da jeg ikke behøver gøre det, så forærer man mig et ur…

0

0

- Hr. direktør, sagde bogholder Qvist til chefen, kan de ansatte regne med et gratiale i anledning af firmaets 100-års jubilæum…?
- Naturligvis! Men vi må begrænse det til dem, der har været med fra starten.

0

0

- Hvad bestiller din søn?
- Han gik bankvejen.
- Nå, gi’r det godt?
- Tja, i første omgang gav det 3½ år.

0

0

- Alfred! Har I fået ny kontordame på arbejdet?
- Bestemt ikke, min skat.
- Hvor har du så fået det blå øje fra?

0

0

- Hr. direktør! Da De i sin tid lovede mig lønregulering hver tredje måned, så regnede jeg da med, at det var opad…

0

0

Han sad overfor personalechefen i firmaet, hvor han søgte en stilling.
- Lønnen er i orden, sagde han, betaler I også min livsforsikring…?
- Nej.
- Får jeg fri bil?
- Nej.
- Nå, i det firma jeg kom fra, havde vi en times frokostpause, fri bil og forsikringer
Og to måneders ferie med fuld løn, og alt var gratis i kantinen…
- Jaså.! Hvorfor holdt De så op der?
- Firmaet gik konkurs.

0

0

- Hr. direktør, jeg ville gerne tale med Dem om en lønforhøjelse.
- Ja, så! Jo, men jeg har altså meget travlt lige nu, fordi jeg skal til et møde.
Men kom igen i morgen - hvis De da stadig er ansat her…

0

0

- Jeg kunne altså ikke holde ud til, at være ansat der. Chefen sagde de ækleste
Ting til mig.
- Som for eksempel…?
- Ja, han bad mig for eksempel ret ofte om at finde mig et andet arbejde.

0

0

- Chefen tager ikke mod sælgere i dag, svarede den adspurgte.
- Her nu her, sagde repræsentanten og tog en ti-pund seddel op at sin tegnebog og
Gav den til manden. Jeg kommer helt fra London og skal tilbage i aften, kan De ikke
Sørge for, at jeg kommer til at tale med ham i hvert fald?
- Jo, lad gå, svarede han og tog pengene til sig. Det er mig, der er chefen, og
Jeg skal ikke have købt noget.

0

0

Telefonen ringede på brandstationen.
- Hallo! Råbte en ophidset stemme, I må komme straks, hele kontoret står i flammer…
- Vi skal nok komme, men jeg må vide, hvorledes vi kommer derhen…
- Hva’!! Har I da ikke de der røde brandbiler længere…?

0

0