På jobbet vittigheder, Vittigheder - Kontorfolk
Og så var der den om de to nyuddannede piloter som skulle på deres første indenrigsflyvning mellem Aalborg og København.
De lettede fra Aalborg og alt gik vel. 6 km højde, skyfrit, og det gik bare derud af; alt i den fineste orden.
Nå, men de nåede til København og kaldte kontroltårnet op for at få landingstilladelse.
I kan tage bane 06, rapporterede kontroltårnet tilbage.
Piloterne kikkede ned og så på hinanden.
- Ser den ikke lige lovlig kort ud, spurgte den ene.
- Jo, vi må nok hellere se om vi kan få en længere, sagde den anden.
De kaldte tårnet igen, som svarede at de kunne tage bane 03.
Det samme gentog sig. Piloterne kunne da godt se at den var længere, men den var nu lige lovlig kort til deres MD82.
De kaldte derfor tårnet igen, som irriteret sagde, at så kunne de sgu' bare tage bane 01; den var lang nok til både Concorden samt Jumbo Jet'en, så på den skulle det jo nok være muligt at få hold på en MD82'er.
Nå, men når der ikke var en længere bane, måtte de jo forsøge, så de lagde an til landing.
I samme øjeblik hjulene havde kontakt med landingsbanen, slog de begge motorer i bak og bremsede så kraftigt, at alle passagerne blev slynget frem i maskinen.
10 cm før næsehjulet rørte græsset, standsede flyet og alt blev stille.
De to piloter så svedende på hinanden. Den ene sagde:
- Hold kæft det var tæt på, hvad ?
- Ja, sagde den anden, men banen var jo heller ikke særlig lang.
- Nej det var den godt nok ikke, sagde den anden, men hold kæft, hvor er den bred !