En tyrkisk kvinde kommer til lægen, fordi hun er gravid, mener hun.
Lægen kikker på hende og siger "sludder, det er bare luft".
Efter 3 måneder kommer hun igen til lægenog er endnu tykkere.
"Hr. doktor, nu er jeg ihvertfald gravid" - Læger kikker igen og han
Svar er det samme som først " sludder kære frue, det er stadigvæk bare
Luft".
Men yderligere efter 3 måneder besøger hun lægen igen - meget tyk og nu i selskabet af hendes mand "Hr doktor, nu er jeg stensikkert gravid, du kan selv se det nu"
- "Kære frue, som sagt før, det er det reneste luft"
Siger lægen.
Nu bliver det for meget for hendes mand, han åbner sine bukser, hiver caloriussen frem, smækker den på skrivebord "hva dælemne tror du, at det er en cykelpumpe"??
Unge Percival var ved at blive halvstor, så hans mor, Lady Hopscotch, bad hans far, Lord Hopscotch, om at snakke med ham under fire øjne og fortælle ham om, hvordan det gik til med bierne og blomsterne.
- Ja, javel min egen. Straks - straks!
Lorden vred sig og tænkte meget over det delikate problem, men så kaldte han unge Percival ind på sit studereværelse.
- Min store dreng!
- Ja, far!
- Forstår du, din mor, ikke sandt, en fortræffelig kvinde, forstår du, hun mener...
- Ja, far?
- Min store dreng. Kan du huske her i august, da vi to kørte op til London?
- Ja, far!
- Kan du så også huske, at vi var på denne her natklub, Рussy Galore i Greek Street?
- Ja, far!
- Ja, jo. Og det var jo på den natklub der, at vi mødte de to yndige veninder. Det kan du godt huske, ikke min dreng?
- Jo, far!
- Ja, jo. Og så husker du også, at de var så elskværdige at gå med os hjem på hotellet mod en ringe erkendtlighed og lidt champagne!
- Ja, far!
- Ja. Så husker du sikkert også, hvad vi lavede med de to yndige piger?
- Ja, da far!
- Ja, ser du, min store dreng. Nogenlunde sådan er det også med bierne og blomsterne!