Der var en mand, der havde fået en meget stor, grim og ulækker byld på halsen. Konen havde flere gange, forgæves, forsøgt at få manden til at gå til lægen (men som alle andre mænd, var han åbenbart bange for læger).
En dag var bylden blevet så stor, sort og rigtig ulækker, at konen tænkte, at så måtte hun jo gå med manden til lægen, noget skulle der jo ske.
Da konen og manden kommer ind af døren til lægen, lægger lægen hovedet på skrå, ser på manden og siger "Det var da en grimme sатаn, du har dig der", hvorpå konen svarer "Ja, men han er så god ved børnene".
Handelsrejsende P. Petersen, Tæpper og Gardiner, gik en tur på
Hovedgaden. Det var lørdag, han havde gjort sit arbejde og kunne slappe af.
Pludselig så han et besynderligt optog:
Forrest kom en rustvogn med en kiste. Bag den kom der endnu en rustvogn
Med en kiste. Bag rustvognen gik en sortklædt mand med en stor sort
Hund i snor. Og bag dem gik i en lang række ti herrer.
P. Petersen vendte sig mod en forbipasserende:
"Undskyld, hr. Hvem er
Det, der er død?"
"Ja, i den forreste rustvogn liggеr mandens svigermor!"
"Jaså."
"Ja, det var hunden, der bed hende ihjel!"
"Jamen, det var da skrækkeligt!" sagde P. Petersen.
"Joe, det er lissom man ta'r det."
"Og hvem liggеr så i den anden kiste?" spurgte P. Petersen.
"Jae, det er så konen."
"Sig ikke, at hunden også bed hende ihjel?"
"Jo, da."
"Jamen, det var da skrækkeligt!"
"Joe, det er lissom man ta'r det."
Handelsrejsende P. Petersen stod lidt. Så gik han stille ud på gaden og
Faldt i fodslag med den sørgende mand med den store sorte hund. Han gik
Lidt i tavshed. Så hviskede han:
"Må jeg kondolere."
"Mange tak."
De gik lidt videre i tavshed, så hviskede P. Petersen:
"Jae, undskyld.
Men kan man leje den hund?"
"Ja," sagde manden, "men så må du ned bagerst i køen!"