På jobbet vittigheder, Vittigheder - Kontorfolk
SAS Radison, søgte en ny tjener, der var mange der søgte stillingen. Valget faldt på en sympatisk ung mand, Martin.
Den første dag Martin er på arbejde kommer Morten Stig Kristensen forbi, - Hej Martin hilser han pænt, Martin hilser igen.
Næste dag kommer Michael Laudrup forbi, - Hej Martin, Martin Hilser og de snakker lidt om vind og vejr.
Nu bliver overtjeneren nysgerrig og spørger Martin, hvor han kender Michael fra, Martin siger at han kender alle og alle kender ham.
Det fortsætter et par uger og Martin hilser på gud og hver mand, nu bliver det imidlertid for meget for overtjeneren, så han siger til Martin at han vil vædde en tur i byen på at Martin ikke kender dronningen. Jo det gør han, og så ringer Martin til Amalienborg hvor portieren svarer, - Ja goddag Martin, et øjeblik så kommer Margrethe. Overtjeneren må betale.
Efter endnu en uge kan overtjeneren ikke klare mere. Han er klar på at tage med Martin til Vatikanet og betale det hele hvis Martin kender paven. De rejser, og da de kommer til Rom banker Martin pænt på og ud kommer en novice, - Hej Martin, kom indenfor. Din ven må desværre vente uden for, da paven ikke har det så godt.
Martin og overtjeneren bliver enige om at han kan vente i gården så vil Martin se om paven kan komme ud på altanen og vinke. Som sagt så gjort, da paven står og vinker, går overtjeneren bagover og besvimer.
Martin siger farvel til paven og skynder sig ned til overtjeneren, får liv i ham og spørger om det var for meget at han kendte Paven, - Nej det var ikke så meget det, det var mere det at to japanere bagved havde spurgt hvem den gamle mand med tevarmer på hovedet, der stod ved siden af Martin, var...!
En møbelsnedkerlærling gik og pralede af at han kunne genkende enhver træsort, bare ved at lugte til træet.
Svendene på værkstedet blev trætte af at høre på hans pral og besluttede at sætte lærlingen på en prøve.
De gav ham bind for øjnene og lagde et stykke teaktræ på høvlebænken.
Han bukkede sig ned, snusede og sagde:
"Det er teaktræ".
De prøvede med mange træsorter, men uanset om det var et færdigbehandlet møbel eller et råt stykke træ, kunne lærlingen lugte sig til hvilken træsort det var.
Svendene, som nu var virkelig imponeret, besluttede sig for at drille lærlingen.
De hentede mesters kone, hev bukserne af hende og lagde hende med rumpen i vejret, op på høvlebænken.
Lærlingen snusede flere gange, men syntes det var svært, så han bad svendene om at vende "træet" om på den anden side.
De vendte mesters kone om og lærlingen snusede igen og igen.
Efter at have snuset flere gange, meddelte lærlingen, at det ikke kunne være andet end:
"Et lokumsbræt fra en fiskekutter".