På jobbet vittigheder, Vittigheder - Kontorfolk
Og så var der den om de to nyuddannede piloter som skulle på deres første indenrigsflyvning mellem Aalborg og København.
De lettede fra Aalborg og alt gik vel. 6 km højde, skyfrit, og det gik bare derud af; alt i den fineste orden.
Nå, men de nåede til København og kaldte kontroltårnet op for at få landingstilladelse.
I kan tage bane 06, rapporterede kontroltårnet tilbage.
Piloterne kikkede ned og så på hinanden.
- Ser den ikke lige lovlig kort ud, spurgte den ene.
- Jo, vi må nok hellere se om vi kan få en længere, sagde den anden.
De kaldte tårnet igen, som svarede at de kunne tage bane 03.
Det samme gentog sig. Piloterne kunne da godt se at den var længere, men den var nu lige lovlig kort til deres MD82.
De kaldte derfor tårnet igen, som irriteret sagde, at så kunne de sgu' bare tage bane 01; den var lang nok til både Concorden samt Jumbo Jet'en, så på den skulle det jo nok være muligt at få hold på en MD82'er.
Nå, men når der ikke var en længere bane, måtte de jo forsøge, så de lagde an til landing.
I samme øjeblik hjulene havde kontakt med landingsbanen, slog de begge motorer i bak og bremsede så kraftigt, at alle passagerne blev slynget frem i maskinen.
10 cm før næsehjulet rørte græsset, standsede flyet og alt blev stille.
De to piloter så svedende på hinanden. Den ene sagde:
- Hold kæft det var tæt på, hvad ?
- Ja, sagde den anden, men banen var jo heller ikke særlig lang.
- Nej det var den godt nok ikke, sagde den anden, men hold kæft, hvor er den bred !
Paven døede og kom i himlen. Da han kom op til porten, stod der en Computersælger foran ham. Skt. Peter kom ud og sagde til Paven:
- Et øjeblik, Jeg er straks tilbage, hvorefter Skt. Peter tog Computersælgeren med ind.
Da Skt. Peter kom tilbage, sagde han til paven:
- Følg med mig til dit nye hjem. På vejen passerede de mange folk i deres himmelske boliger, de passerede også den bolig, som tilhørte den Computersælger, paven havde mødt ude ved porten.
Paven var overrasket over det himmelske sted, hvor Computersælgeren var indkvarteret. Der var al den mad en mand kunne drømme om, god musik og utroligt attraktive unge damer til at servere.
Endelig ankom de til Pavens nye hjem. Det Paven så var et værelse på to gange tre meter, med bare vægge, en flad hård fængselsseng og en bibel som underholdning. Paven sagde:
- Ikke for at lyde utaknemmelig, men jeg undrer mig over, hvorfor Computersælgeren får sådant et fantastisk værelse, mens jeg får sådan et lille værelse - Det er vel mig der har været Pave?
Skt. Peter svarede:
- Ser du vi har mange paver her i himlen - men kun EN Computersælger.
SAS Radison, søgte en ny tjener, der var mange der søgte stillingen. Valget faldt på en sympatisk ung mand, Martin.
Den første dag Martin er på arbejde kommer Morten Stig Kristensen forbi, - Hej Martin hilser han pænt, Martin hilser igen.
Næste dag kommer Michael Laudrup forbi, - Hej Martin, Martin Hilser og de snakker lidt om vind og vejr.
Nu bliver overtjeneren nysgerrig og spørger Martin, hvor han kender Michael fra, Martin siger at han kender alle og alle kender ham.
Det fortsætter et par uger og Martin hilser på gud og hver mand, nu bliver det imidlertid for meget for overtjeneren, så han siger til Martin at han vil vædde en tur i byen på at Martin ikke kender dronningen. Jo det gør han, og så ringer Martin til Amalienborg hvor portieren svarer, - Ja goddag Martin, et øjeblik så kommer Margrethe. Overtjeneren må betale.
Efter endnu en uge kan overtjeneren ikke klare mere. Han er klar på at tage med Martin til Vatikanet og betale det hele hvis Martin kender paven. De rejser, og da de kommer til Rom banker Martin pænt på og ud kommer en novice, - Hej Martin, kom indenfor. Din ven må desværre vente uden for, da paven ikke har det så godt.
Martin og overtjeneren bliver enige om at han kan vente i gården så vil Martin se om paven kan komme ud på altanen og vinke. Som sagt så gjort, da paven står og vinker, går overtjeneren bagover og besvimer.
Martin siger farvel til paven og skynder sig ned til overtjeneren, får liv i ham og spørger om det var for meget at han kendte Paven, - Nej det var ikke så meget det, det var mere det at to japanere bagved havde spurgt hvem den gamle mand med tevarmer på hovedet, der stod ved siden af Martin, var...!