Arbejdsskade
Jeg skriver, fordi De udbeder Dem yderligere oplysninger vedrørende min ulykke.
Jeg havde på skadesanmeldelsen i rubrikken "Hvorledes skete ulykken?" anført dårlig planlægning, som årsag til mit ulykkestilfælde.
Eftersom De ønsker, jeg skal forklare det mere indgående, håber jeg, følgende detaljer vil være tilstrækkelige.
Jeg er murersvend, og på ulykkesdagen arbejdede jeg alene på et fladt tag på en ny 6-etagers ejendom. Da jeg havde afsluttet mit arbejde, havde jeg ca. 50 mursten tilovers (omkring 110 kg). I stedet for at bære dem ned i hånden, besluttede jeg at sænke dem ned i en træbalje ved at bruge en talje, der heldigvis var anbragt på bygningens side oppe på taget.
Efter at have bundet rebet godt fast nede ved jorden, gik jeg op på taget, svingede træbaljen ud og læssede murstenene. Så gik jeg ned igen og løste rebet, idet jeg holdt godt fast for at sikre en langsom og forsigtig nedsænkning af de ca. 110 kg mursten. Bemærk, at jeg på skadesanmeldelsen anførte, at jeg vejer 71 kg.
På grund af min overraskelse over at blive revet væk fra jorden så pludseligt, mistede jeg åndsnærværelsen og glemte at give slip på rebet. Det er vel unødvendigt at sige, at jeg i pæn fаrт fræsede op langs hussiden.
Omkring 3. sals højde mødte jeg træbaljen, der var på vej ned. Det forklarer kraniebruddet og det brækkede kraveben. Dette møde nedsatte kun farten lidt, så jeg fortsatte min hurtige opstigning og standsede ikke før fingrene på min højre hånd var 2 knoer dybt inde i taljen.
Heldigvis - på dette tidspunkt havde jeg generhvervet min åndsnærværelse og var i stand til at holde godt fast i rebet trods de voldsomme smerter.
Omtrent samtidig ramte baljen med murstenene jorden og bunden gik ud af baljen. Befriet for vægten af stenene vejede baljen nu ca. 20 kg.
Jeg refererer igen til min vægt anført på skadesanmeldelsen. Som De måske kan forstå, begyndte jeg en hastig nedtur langs bygningens side.
I 3. sals højde mødte jeg træbaljen på vej op. Dette liggеr til grund for 2 brækkede ankler og hudafskrabninger på benene og den nederste del af kroppen.
Mødet med baljen nedsatte hastigheden tilstrækkeligt til at mindske skaderne, da jeg faldt ned i murstensbunken, og heldigvis brækkede jeg kun 3 ryghvirvler.
Jeg er dog ked af at skulle fortælle, at da jeg lå der på murstenene i dyb smerte og ude af stand til at rejse mig, og betragtede den tomme balje 6 etager over mig - mistede jeg igen åndsnærværelsen
Jeg gav slip på rebet.
Kvinden kom ind i lokalet og med et lille smil om de fint optrukne læber lod hun sig synke ned på lædersofaen i hjørnet. Den smukke fremmede, der havde bemærket hendes entré, gik langsomt hen imod hende, mens han så ind i hendes grønne øjne. Hans erfarne øjne tog diskret mål af hende, mens han nærmest hypnotiserede hende med sine smukt modulerede forsikringer om, at han stod til hendes rådighed.
Han knælede foran hende og uden et ord befriede hans kyndige hænder hende for de første snærende bånd. Med et næppe hørligt suk lod hun de fremmede hænder blotte hendes bare hud. Som den ekspert han var, ledte han hende
Gennem det område, som var hans, mens han nærmest talte hende op til ukendte højder. Højder som hun aldrig havde turdet drømme om. Hans bevægelser var målbevidste, i sikker viden om deres evne til at tilfredsstille hendes
Behov. Нun følte at netop han måtte kunne opfylde hendes drøm.
Pludselig, da hun så den så tæt på, blev hun i et kort øjeblik lammet af en forfærdelig tanke - Den er for stor... det går aldrig!
Så, med et blidt puf, gled den på plads som om den var skabt udelukkende for hende. Mens glæde og tilfredshed skyllede igennem hende, mødte hun hans rolige blik med blanke øjne. Og han vidste, at det ikke ville vare længe før hun kom igen. Den kvinde ville have mere. Igen. Og igen.
- Åh, hvor hun elskede at købe sko...
En sjællænder kommer op til sin læge og siger:
- Davs, doktor! Jeg vil gerne steriliseres, er det nemt?
- Ja, siger lægen, du tager bare Berlingske Tidende, ruller den sammen, fylder krudt i, holder den op til venstre øre og tænder ild i, og tæller til ti.
Argh tænker sjællænderen, det må kunne gøres anderledes.
Så han tager til Århus og opsøger en specialist, og forelægger ham problemet.
- Jo, siger lægen, det ordner vi med en lille operation. Hvor kommer du forresten fra?
- Fra Sjælland, lød svaret.
- Nej, så har vi en nemmere metode; du tager Berlingske Tidende, ruller den sammen, fylder krudt i, holder den op til venstre øre - og sætter ild til og tæller til ti.
Sjællænderen tager toget hjem, mens han funderer over sagen og kommer til den konklusion, at når en jyde har givet løsningen - ja, så er det nok rigtigt.
Som sagt så gjort, han ruller Berlingeren sammen, fylder krudt i, holder den op for venstre øre, sætter ild til og begynder at tælle. 1-2-3-4-5, for at tælle videre stikker han avisen ned mellem benene og tæller videre
6-7-8-9-10.
Osama Bin Laden dør af et hjerteanfald. Han ryger direkte i helvede, hvor Djævlen venter på ham.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op, siger Djævlen, - du står på min liste, men jeg har ikke plads til dig. Du bliver nok nødt til at blive her, så har jeg et forslag. Jeg har nogle folk hernede, der ikke har været så slemme som dig. Jeg vil løslade en af dem, hvis du vil overtage vedkommendes plads. Jeg vil endda lade dig selv bestemme hvem, der skal slippe.
Osama bin Laden var helt med på den idé, så Djævlen åbnede den første dør.
Det stod Manuel Noriega midt i en stor sø. Han dykkede igen og igen, men hver eneste gang kom han op igen uden at have fanget en fisk. Det var hans skæbne i helvede.
- Nej, sagde Osama, - det er ikke noget for mig. Jeg svømmer ikke særlig godt, og jeg tror ikke, at jeg kunne gøre det hele dagen.
Djævlen førte ham hen til det næste ruм. Her boede Ayatollah Khomeini. Rummet var fyldt med sten, og Ayatollah Khomeini var udstyret med en stor forhammer, som han smadrede ned i stenene igen og igen.
- Nej, jeg har altså en dårlig skulder. Det ville være alt for smertefuldt, hvis jeg skulle gøre det der hele dagen, sagde Osama bin Laden.
Djævlen åbnede en tredje dør. Her så Osama bin Laden Bill Clinton ligge på gulvet med armene bundet over hovedet. Nede mellem hans ben lå Monica Lewinsky og havde travlt med det, hun nu engang er så god til.
Osama bin Laden troede ikke sine egne øjne. Til sidst siger han:
- Ok, det der kan jeg godt holde til.
Djævlen smilede og sagde:
- Ok, Monica, sмuт du bare!