Handelsrejsende P. Petersen, Tæpper og Gardiner, gik en tur på
Hovedgaden. Det var lørdag, han havde gjort sit arbejde og kunne slappe af.
Pludselig så han et besynderligt optog:
Forrest kom en rustvogn med en kiste. Bag den kom der endnu en rustvogn
Med en kiste. Bag rustvognen gik en sortklædt mand med en stor sort
Hund i snor. Og bag dem gik i en lang række ti herrer.
P. Petersen vendte sig mod en forbipasserende:
"Undskyld, hr. Hvem er
Det, der er død?"
"Ja, i den forreste rustvogn liggеr mandens svigermor!"
"Jaså."
"Ja, det var hunden, der bed hende ihjel!"
"Jamen, det var da skrækkeligt!" sagde P. Petersen.
"Joe, det er lissom man ta'r det."
"Og hvem liggеr så i den anden kiste?" spurgte P. Petersen.
"Jae, det er så konen."
"Sig ikke, at hunden også bed hende ihjel?"
"Jo, da."
"Jamen, det var da skrækkeligt!"
"Joe, det er lissom man ta'r det."
Handelsrejsende P. Petersen stod lidt. Så gik han stille ud på gaden og
Faldt i fodslag med den sørgende mand med den store sorte hund. Han gik
Lidt i tavshed. Så hviskede han:
"Må jeg kondolere."
"Mange tak."
De gik lidt videre i tavshed, så hviskede P. Petersen:
"Jae, undskyld.
Men kan man leje den hund?"
"Ja," sagde manden, "men så må du ned bagerst i køen!"