Juleaften ringede telefonen hjemme hos direktøren for det svenske vin og spritmonopol.
- Jönsson! – sagde han.
- Joe, undskyld, – lød en stemme,
- De vil vel ikke være så venlig at sige mig, hvornår Systembolaget åbner?
- Vi åbner igen den 28. december.
- Mange tak skal De ha'.
1. juledag ringede telefonen igen, og det var den samme stemme, nu lidt mere desperat.
- Ja, undschkyld, men altschå, hvornåhår er det nu Schysternet åbner?
- Det er stadigvæk den 28.,” sagde direktør Jönsson mildt.
2. Juledag lød stemmen i telefonen desperat.
- Undschyld jeg sådan forschtyrrer, men nu må jeg alschå schnart vide, hvornår I åbner buschikken!
Jönsson trak vejret dybt: – De må have tålmodighed et par dage endnu.
De kan ikke komme ind før den 28.!”
- Sjeg schal ihikke ind. Schjeg schal ud!
En rabbiner og en præst er ude for et slemt biluheld. Begge deres biler er totalt smadrede, men utroligt nok kommer de begge ud af det uden en skramme. Da de er kravlet ud af deres biler ser rabbineren, at det er en præst han er kørt ind i, og siger: Du er jo præst. Jeg er rabbiner. Se på vores biler. Der er ikke noget tilbage, men vi har ikke fået en skramme. Det må være et tegn fra Gud. Gud må have ment, at vi skulle mødes og være venner og leve i fred med hinanden resten af vore dage.” Rabbineren fortsætter:
“Og se, her er et andet mirakel. Min bil er totalt smadret, men denne flaske kirsebærvin er ikke smadret. Det må helt sikkert være Gud, der mener at vi skal drikke den og fejre vores held.” Rabbineren giver flasken til præsten. Præsten er enig, tager nogle store slurke af flasken, og giver den tilbage til rabbineren. Rabbineren tager flasken og sætter med det samme proppen på, og giver præsten flasken igen.
Præsten spørger:
“Skal du ikke ha' noget”?
Rabbineren svarer:
“Nej…jeg tror jeg venter til politiet kommer”.