Vorherre havde netop skabt Jorden og dyrene , og som kronen på værket skabte han mennesket - Adam.
Adam gik rundt og havde det meget skægt i paradiset , men det begyndte hurtigt at blive lidt kedeligt.
Adam gik til Gud og klagede sin nød :
- Øhh... Du Gud...?
- Ja min søn , hvad er der galt ?
- Joh, ser du , det er jo meget sjovt med alle dyrene og de fine planter , men der mangler altså et eller andet.
- Fint , jeg har lige den rette løsning til dig , og det vil du ikke komme til at fortryde. Jeg vil skabe KVINDEN , det mest perfekte , yndige væsen , du kan forestille dig . Нun kan læse dine tanker og således opfylde alle dine inderste ønsker , allerede inden du rigtig når at ønske noget som helst . Meeen... det bliver dyrt . Det kommer til at koste dig dit højre øje , dit højre ben og din højre arm .
"Av, det var værere.."
, tænkte Adam , men efter kort tids tænken besluttede han sig :
- "Æh, hvad kan man få for et ribben...?"
Det er en fyr som går ned med skraldespanden.
Når han er kommet to etager ned, kalder hans flotte letklædte underbo på
Ham:
- Jeg har et lille problem med lyset på badeværelset, siger hun.
Han kommer ind og skifter pæren. Нun tilbyder ham en drink. Det lette
Stykke tøj flyver, de tager retning mod soveværelset, og så bliver det
Til en gang forspil, spil, efterspil.
To timer senere, fuldstændigt udmættet, siger kvinden til ham:
- Avav - Hvad vil du nu sige til din kone?
- Bare roligt, svarer han, jeg vil bare fortælle hende det hele. Har du
Så noget blå øjenskygge, jeg kan bruge til mine fingre?
Elskerinden, forundret, betragter ham gå op glad, efter at han har
Gnedet sig fingrene i blå øjenskygge.
Han ankommer hjem, hvor konen venter på ham:
- Hvad роккеr? Det har taget dig to timer at gå ned med skraldespanden?
Hvad går det her ud på?
- Ja, svarer han, da jeg kom forbi 2. sal stoppede den kønne underbo
Mig. Нun havde problemer med lyset på badeværelset. Så jeg har skiftet
Pæren, hun har tilbudt mig en drink, siden tilbød hun mig sig selv, vi
Gik til hendes soveværelse, hvor vi elskede flere gange.
Konen får fат i hans hånd og råber ad ham:
- Lad være at gøre grin med mig! Tror du ikke, jeg kan se, at du har
Været på værtshus og taget nogle spil billard med kammersjukkerne?
Веnт og Ronny, to inkarnerede jæger, befandt sig i skoven i gang med
At jagte vildsvin, da Веnт pludseligt faldt om.
Bent var sandsynligvis ramt af et hjerteanfald, han trak ikke vejret,
Hans pupiler var stærkt udvidede og hans øjne virkede livløse.
Ronny panikkerede. Han fandt sin mobiltelefon frem og trykkede 112.
"Min ven er død! Hvad skal jeg gøre?", skreg han i telefonen.
Den vagthavende svarede roligt:
"Så, så tag det nu roligt. Jeg skal nok tage mig af det. Først skal du
Sikre dig, at han er død"²
Et øjebliks stilhed, dernæst et skud.
Ronny tog røret igen.
"Godt, det er gjort. Hvad så nu?"
Da de hvide kom til de vilde, ville de vilde vide, hvad de hvide ville de
Vilde, men de hvide ville ikke lade de vilde vide, hvad de hvide ville de
Vilde, for de hvide vidste, at hvis de vilde vidste, hvad de hvide ville de
Vilde, ville de vilde ikke lade de hvide vide, hvad de vilde vidste, for de
Hvide ville jo vide, om de vilde vidste, at guldet var værdifuldt...