En mand, der rejste med fly, var meget trængende, men hver gang han ville på toilettet var der optaget. Han kontaktede en stewardesse, der foreslog ham at benytte personalets dametoilet, men advarede ham mod at røre ved nogle af knapperne.
Da han kom ind på toilettet så han 4 knapper ved siden af toiletpapiret: VV, VL, PK, ATF. Han lavede den samme fejltagelse som så mange mænd laver, når de ikke lytter til kvinderne og han trykkede på knappen mærket VV. Dejlig varm vand skyllede op på hans numse. Han tænkte ved sig selv, at det var da rart, så han prøvede den næste knap, VL. Nu strømmede varm luft op og tørrede hans numse på en behagelig måde.
En lille smule mere modig trykkede han på PK, og en pudderkvast kom til synes og pudrede hans bagdel.
"Hvor fedt," sagde han højlydt og trykkede på den sidste knap, ATF.
Da han vågnede lå han i en hospitalsseng. Han var lettere forvirret og ringede efter en sygeplejerske, der kunne fortælle ham, hvad der var sket. Han fortalte hende, at det sidste han huskede var en intens smerte på dametoilettet i flyet.
Sygeplejersken forklarede:
"Ja, du må have haft det rart indtil du trykkede på den Automatiske Тамроn Fjerner."
Hundens dagbog
==============
08:00 - Waow! Morgenmad! Det er det bedste jeg ved!
09:30 - Jaeh! En tur i bilen! Det er det bedste jeg ved!
09:40 - Hurra! En tur i skoven! Det er det bedste jeg ved!
10:30 - Jeg bliver børstet og plejet. Det er det bedste jeg ved!
12:00 - Hundekiks! Uhmmmm ... Det er det bedste jeg ved!
13:00 - Har leget ude i gården. Det er det bedste jeg ved!
15:00 - Basker vildt med halen. Det er det bedste jeg ved!
17:00 - Aftensmad og rester. Det er det bedste jeg ved!
19:00 - Jeg spillede bold med ungerne. Det er det bedste jeg ved!
20:00 - Har set noget fjernsyn med far og mor. Det er det bedste jeg ved!
23:00 - Snorker i min varme kurv. Det er det bedste jeg ved!
Kattens dagbog
================
Dette er dag 983 af mit fangenskab.
Mine vogtere fortsætter med at moppe mig med bizarre små klingende ting
Og sager.
De spiser frisk kød imens jeg og de andre indsatte er på tørfodder. Jeg
Viste dem dog klart min hån for den latterlige ration, men jeg er nødt
Til at spise lidt, så jeg kan forblive i live.
Det eneste som holder mig i live er min drøm om flugt.
I et forsøg på at vække deres afsky har jeg igen kastet op på
Persertæppet. Og i dag har jeg halshugget en mus og smidt dens hovedløse
Lig for deres fødder.
Jeg havde håbet på , at dette vil have vakt frygt i deres hjerte siden
Det viser dem, hvad jeg er i stand til at gøre. De nøjedes med at
Kommentere det med hvor "god en lille jæger" jeg var. Skiderikker!
Der var forsamling af deres sammensvorne i aftes og jeg blev sendt væk
Og lukket ind i et værelse. Jeg kunne dog både lugte maden og høre
Snakken. Jeg kunne høre, at de sendte mig væk takket være magten af
"Allergi". Jeg skal have fundet ud af, hvad det er for noget og hvordan
Jeg kan bruge det til min fordel.
I dag lykkedes det mig næsten at slå en af mine bødler ihjel ved at sno
Mig om hans ben imens han gik. Jeg må prøve igen i morgen, men fra
Toppen af trappen.
Jeg er overbevist om, at andre indsatte er angivere og psykiatriske
Tilfælde.
Hunden har specielle privilegier: Han bliver jævnligt sluppet løs og ser
Ud til at være mere end villig til at vende tilbage. Han er tydeligvis
En sinke.
Fuglen er garanteret angiver: Jeg har observeret hvordan han jævnligt
Snakkede med vagterne. Jeg er sikker på, at han rapporterer hver af mine
Bevægelser.
Mine vagter har arrangeret beskyttelse for ham: Han er i en celle i
Højden, umuligt for mig at nå . Så han er godt beskyttet ... For
Øjeblikket!
Unge Percival var ved at blive halvstor, så hans mor, Lady Hopscotch, bad hans far, Lord Hopscotch, om at snakke med ham under fire øjne og fortælle ham om, hvordan det gik til med bierne og blomsterne.
- Ja, javel min egen. Straks - straks!
Lorden vred sig og tænkte meget over det delikate problem, men så kaldte han unge Percival ind på sit studereværelse.
- Min store dreng!
- Ja, far!
- Forstår du, din mor, ikke sandt, en fortræffelig kvinde, forstår du, hun mener...
- Ja, far?
- Min store dreng. Kan du huske her i august, da vi to kørte op til London?
- Ja, far!
- Kan du så også huske, at vi var på denne her natklub, Рussy Galore i Greek Street?
- Ja, far!
- Ja, jo. Og det var jo på den natklub der, at vi mødte de to yndige veninder. Det kan du godt huske, ikke min dreng?
- Jo, far!
- Ja, jo. Og så husker du også, at de var så elskværdige at gå med os hjem på hotellet mod en ringe erkendtlighed og lidt champagne!
- Ja, far!
- Ja. Så husker du sikkert også, hvad vi lavede med de to yndige piger?
- Ja, da far!
- Ja, ser du, min store dreng. Nogenlunde sådan er det også med bierne og blomsterne!
En arbejdsløs fyr søgte et rengøringsjob hos Microsoft.
Chefen inviterer ham til samtale og en egnethedstest (som gulvvasker).
Efter samtalen siger chefen til den arbejdsløse:
"Du er ansat; giv mig din e-mail adresse så sender jeg dig nogle formularer, som du skal udfylde samt tid og sted for hvornår du begynder den første dag".
Den arbejdsløse svarer ganske fortvivlet, at han ikke har nogen computer og derfor heller ingen e-mail adresse.
Chefen meddeler ham, at har han ingen e-mail så eksisterer han slет ikke virtuelt og kan således heller ikke blive ansat hos Microsoft.
Dybt fortvivlet går den arbejdsløse hjem.
Han ved ikke hvad han skal gøre og har kun 10$ i lommen. Han beslutter sig for at købe en kasse med 10 kg tomater i det nærliggende supermarked.
På mindre end 2 timer har han solgt alle tomaterne for det dobbelte af det, som han betalte for dem.
Dette gentager sig endnu et par gange og han tager hjem med 80$ på lommen.
Således realiserede han, at han også på denne vis kunne skaffe sig til livets fornødenheder.
Hver dag stod han tidligt op og kom sent hjem og han mangedoblede sine penge hver dag.
Et stykke tid senere købte han sig en kærre... byttede den til en varevogn og snart, snart havde han en hеl vognpark af lastbiler.
Efter få år ejede han den største grossistvirksomhed indenfor frugt og grønt i Amerika.
Efter således at være nået så langt, begynder han at tænke på sin families fremtid og beslutter sig for at tegne en livsforsikring.
Han ringer til en forsikringsagent og vælger en forsikringstype. Da samtalen er sluт spørger agenten efter hans e-mail adresse således, at han kan sende policen.
Manden svarer, at han ikke har nogen e-mail.
Hvortil agenten forundret siger:
"Underligt, De har ingen e-mail adresse og har alligevel præsteret, at opbygge så stort et imperium. Tænk, hvad De kunne have udrettet hvis De havde haft e-mail".
Manden tænkte lidt og svarede så:
"Jeg kunne være blevet gulvvasker hos Microsoft".